Analyse: Medier danser efter Søvndals pibe

Danske medier er blevet mere politiske, konkluderer medieanalytiker efter studierne af tre ugers mediedækning af SFs kursskifte. Jyllands-Posten udråbes til det mest SF-positive medie, mens deres hovedmodstander i Muhammedsagen, Politiken, er mest kritisk.

Ny analyse viser, at danske mediers dækning af SF er overvejende positiv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Der har været fuld damp i Villy Søvndals pibe de seneste uger. Og medierne har i høj grad danset efter den.

Det viser en undersøgelse af tre ugers dækning af SF i danske dagblade, som analysehuset Infomedia har foretaget.

Undersøgelsen begynder 20. februar – dagen efter Villy Søvndal på sin blog kickstartede den intensive mediedækning, da han opfordrede Hizb ut-Tahrir til at forlade landet.

Infomedias analysechef, Niels Christiansen, betegner dækningen af SF som »markant positiv.« Således var 66 pct. af den samlede mediedækning enten positiv eller neutral, mens 34 pct. af dækningen indeholdt en kritisk vinkel.

Mest markant er Morgenavisen Jyllands-Posten, der i 70 pct. af sin dækning har været positiv.

»Avisen har hamret ledere af sted, som har boostet indholdet i Villy Søvndals budskaber,« lyder eksemplet fra Niels Christiansen.

Mest SF-kritiske
Han fremhæver samtidig dagbladet Politiken, der – sammen med Information – har været mest SF-kritisk. 33 pct. af Politikens dækning var positiv. Blandt de store morgenaviser har »magtkampen« om dækningen af SF netop stået mellem Politiken og Jyllands-Posten, mens Berlingske Tidendes dækning var mere afbalanceret, konkluderer Niels Christiansen.

»Politiken forsøger via valget af vinkler på artiklerne at stikke en kæp i hjulet på SF. Avisen havde f.eks. en artikel om, at venstrefløjen var pikeret over Villy Søvndals retorik, hvor Jyllands-Posten havde den modsatte vinkel samme dag.

Begge aviser forsøger at finde kilder, der passer ind i deres egen ramme,« siger Niels Christiansen, der udråber Jyllands-Posten som »vinder« i den kamp:

»Jyllands-Posten får sine artikler citeret i andre medier, mens Politikens artikler for det meste dør dagen efter.«

Niels Christiansen fortæller, at medierne siden slutningen af 1990erne er blevet mere politiske i deres dækning.

»Muhammedkrisen i 2005 var et ekstremt eksempel på den udvikling, og i den forstand er SF-dækningen en mini-Muhammedkrise,« siger Niels Christiansen med henvisning til, at netop Jyllands-Posten og Politiken stod stejlt over for hinanden dengang.

Gav den hele armen
Chefredaktør hos Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen køber dog ikke umiddelbart analysen. Han understreger, at avisen har kørt »fuldstændig normalt« i sin journalistiske dækning af SF.

I en enkelt sag medgiver Jørn Mikkelsen dog, at Jyllands-Posten gav en artikel fuld skrue på forsiden. Det drejer sig om Villy Søvndals holdningsændring til avisens offentliggørelse af Muhammedtegningerne i 2005.

»Den fik hele armen, og det skulle den søreme også have – den artikel fik helt bevidst en anelse mere,« som han udtrykker det.

Årsagen er, forklarer Jørn Mikkelsen, at når Jyllands-Posten var den oprindelige afsender af Muhammedtegningerne, så optager det avisen, når en politiker vender 180 grader i sagen.

Hos Politiken erklærer chefredaktør Tøger Seidenfaden, at han altid er glad, når Politiken har en kritisk dækning.

Parallel til 1998
Politisk kommentator Michael Kristiansen ser en parallel mellem dækningen af SF og til 1998, da Anders Fogh Rasmussen blev formand for Venstre:

»Der kunne man stille det samme spørgsmål: Hvordan kunne det lade sig gøre, at Fogh fik lov til at ændre en lang række områder af Venstres politik, uden at det gav større gennemslag i medierne,« siger Michael Kristiansen.

Sammenligningen mellem Fogh og Søvndal kan gøres mere konkret. For nøjagtig som Søvndal tager et opgør med SFs udlændingepolitik, gjorde Fogh det samme med Uffe Ellemann-Jensens mere »tolerante måde« at sige tingene på, som Michael Kristiansen udtrykker det.

Og hvis Søvndal ikke skal falde igennem, er kravet, at han skal sætte handling bag ordene.

»Søvndal er ved at flytte en opfattelse på venstrefløjen af, hvad man kan mene og gøre. Men han kan først for alvor levere varen efter et regeringsskifte, hvilket samtidig kræver, at der er substans i det, han har gang i,« siger Michael Kristiansen.

Når man for tiden taler med SFerne om partiets massive fremgang i meningsmålingerne, er kodeordet »ydmyghed.« Samme melodi bliver spillet hos gruppeformand Ole Sohn.

»Vi har en meget mere ydmyg tilgang til livet end andre. Derfor forholder vi os meget ydmygt til den situation, vi har fået. Det afgørende er, at de 81 mandater i oppositionen bliver til mere end 89 mandater ved næste valg,« siger Ole Sohn.

Den positive dækning af SF gav i de tre undersøgte uger også en direkte gevinst for partiet, der i perioden fik 828 nye medlemmer. Partiet nærmer sig nu 16.000 medlemmer – 5.600 af dem er alene kommet til, siden folketingsvalget blev udskrevet i oktober.