Analyse: Lokalpolitiker i en krisetid – hvor er magten?

Mange lokalpolitikere oplever, at de har mistet indflydelse. De føler, at øget central styring og stærke embedsmænd er med til at begrænse deres politiske råderum. Er lokalpolitikernes rolle blevet udhulet endnu mere under den økonomis

Når lokalpolitikerne sidder omkring bordet i kommunalbestyrelsen i en af landets 98 kommuner, er det typisk med ønsket om at få indflydelse og gøre dagligdagen bedre for borgerne i kommunen. Men mange lokalpolitikere klager over manglende indflydelse, og det er blevet sværere at få engagerede borgere til at stille op til kommunalbestyrelserne.

Spørgsmålet er derfor, hvor stort handlerum lokalpolitikerne har til at præge leverancen af velfærdsydelser i kommunerne? Noget tyder på, at muligheden stadig er der, men at lokalpolitikerne i langt højere grad end før må slås for den.

Her op til efterårets kommunalvalg tager Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) sammen med CBS temperaturen på, hvordan det går med lokalpolitikernes økonomiske og politiske råderum.

Mange lokalpolitikere mener, at de ikke har tilstrækkelige muligheder for at øve indflydelse, og efterspørger viden om, hvordan man kan styrke rollen som lokalpolitiker i en økonomisk krisetid. Undersøgelsen fra Kora og CBS har præcis dette fokus.

Undersøgelsen er en videreførelse af et forskningsprojekt fra 2009, der viste, at der er sket en forskydning af lokalpolitikernes magt: Embedsmændene i den kommunale administration har fået mere indflydelse på bekostning af de folkvalgte, og den øgede statslige styring har på en række områder indskrænket lokalpolitikernes råderum. Den nye undersøgelse vil afsløre, om disse tendenser fortsætter, nu hvor der samtidig er økonomisk smalhals i kommunerne.

De senere år har rammerne for lokalpolitikernes virke ændret sig meget. Først med kommunalreformen i 2007, siden med den økonomiske krise og en række reformer på velfærdsområdet. Samtidig er den klassiske forståelse af den parlamentariske styringskæde forandret. Tidligere havde politikere naturligt en position i toppen af samfundets kransekage, men det holder ikke længere i nutidens Danmark. Lokalpolitikernes politiske ledelsesret er ikke længere bare givet, men er noget, som de må kæmpe langt mere for end tidligere. Noget tyder på, at lokalpolitikerne i dag er under større pres end nogensinde før.

Der har været en vedvarende kritik af, at den statslige styring er for stram. Analyserne viser, at der er en stigning i antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vurderer, at de kommunalpolitiske beslutninger er fastlagt i forvejen af love og cirkulærer. I 2009 var 46 procent helt eller delvist enige i, at de fleste møders beslutninger i forvejen var fastlagt af gældende love, cirkulærer og andre centrale regler. Der var således en ret stor andel af kommunalpolitikerne, der oplevede, at de deltog i møder, hvor beslutningsrummet på forhånd er begrænset af rammer, der er fastsat ovenfra. Et af de spørgsmål, der tages op i den nye undersøgelse, er, hvilken vej udviklingen er gået i forhold til den centrale styring.

Behovet for at formulere overordnede mål og visioner er blevet større i kommunerne efter kommunalreformen. Det er ikke mindst de mere specialiserede og professionelle kommunale forvaltninger, der har ændret forventningerne til lokalpolitikerne. Forvaltningerne i de nye kommuner ønsker i højere grad end tidligere, at lokalpolitikerne arbejder overordnet med mål og visioner og overlader enkeltsagsbehandlingen til embedsmændene. Samtidig har lokalpolitikerne oplevet, at magtbalancen i forhold til forvaltningen er blevet forskubbet. De folkevalgte og forvaltningen har traditionelt været anskuet som adskilte sfærer, hvor politikerne skulle træffe beslutninger, som det loyale embedsværk efterfølgende implementerede. Denne idealmodel ligger imidlertid et stykke fra virkeligheden – også i den kommunale verden. Analyserne op til seneste kommunalvalg viste således, at kommunalpolitikerne i stigende grad oplever, at det er vanskeligt at få gennemført deres beslutninger, hvis beslutningerne kommer på tværs af de ledende embedsmænd.

De tidligere undersøgelser peger på, at lokalpolitikerne oplever, at deres rolle og råderum er blevet indskrænket af øget central styring og en stærkere kommunal forvaltning. Økonomien er imidlertid et af de områder, hvor der for alvor er sket stramninger i de senere år. Alene den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder sætter kommunerne under pres. I tillæg hertil betyder den økonomiske afmatning, at der er mindre at gøre godt med. Kommunalpolitikerne er ikke længere i en situation, hvor der er penge at dele ud af. Tværtimod er de i stigende grad i en situation, hvor der skal findes penge og skæres ned. Den økonomiske styring af kommunerne er også blevet stærkere, og der er kommet flere sanktionsordninger, hvor kommunerne straffes, hvis de ikke overholder aftaler og budgetter. De nye undersøgelser, som bliver færdige i løbet af foråret, skal belyse, hvordan de nye økonomiske rammer påvirker lokaldemokratiet og lokalpolitikernes arbejdsvilkår.