Analyse: Løkke og ja-siden har en upopulær vare på hylden

Statsminster Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af ja-partierne har noget at tænke på: Hvordan overbeviser de vælgerne om at krydse ja på torsdag? Arkivfoto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mere EU? Nej tak. Så simpelt lyder Dansk Folkepartis slogan forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december, og disse få ord kan meget vel vise sig at blive udslagsgivende.

Skåret ind til benet er ja-sidens store problem, at de står med en vare – i form af EU – som en stor del af befolkningen er dybt skeptisk overfor.

Så længe afstemningen om retsforbeholdet kunne isoleres til en pointe om, at det er ekstremt vigtigt for dansk politik at kunne fortsætte fuldt ud i det europæiske politisamarbejde, Europol, for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, så det lovende ud for ja-siden.

Men få dage før afstemningen handler debatten lige så meget om suverænitetsafgivelse og om, hvor vidt vi er på vej til at bevæge os længere ind i EU.

Mange vælgeres reaktion er et rungende nej til »mere EU«, og det er netop denne grundlæggende modstand, som DF så effektivt indfanger med sit slogan.

Med mindre ja-siden leverer en formidabel slutspurt, risikerer ja-holdets frontfigurer – statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen – at stå tilbage med et stort nederlag torsdag aften.

Husk i den forbindelse på, at Venstre og Socialdemokraterne fik læsterlige klø ved valget til Europa Parlamentet i 2014 af et DF-hold, som fik et historisk stærkt resultat.

Partiet var dengang anført af Morten Messerschmidt, der slog alle rekorder med mere end 450.000 personlige stemmer.

Han har i denne omgang været svækket, men DF har uden de store problemer kunnet køre Kristian Thulesen Dahl længere frem på banen, ligesom partiet har nemt ved at profitere af danskernes fundamentale EU-skepsis.

I den forbindelse er der flere forhold, som forværrer problemerne for ja-siden.

Det er ikke lykkedes at fastholde fokus på det vigtige i, at dansk politi skal kunne fortsætte i Europol. Derudover tyder en del på, at ja-siden er gået for langt i sin agitation, når det næsten bliver fremstillet som om, at nej-sigerne vil give forbrydere frit spil ved at stemme nej. Den slags giver mindelser om tidligere tiders skræmmekampagner, som har været med til at underminere ja-sidens troværdighed.

Den største »game changer« – det vil sige den faktor, som har skadet ja-siden mest -– har dog været den eskalerende flygtningekrise.

I Bruxelles sidder kommissionsformand Jean-Claude Junckers hold af EU-kommissærer, der skulle arbejde ud fra devisen om, at EU skal være »big on big things« og »small on small things«. Alt sammen ud fra en erkendelse af, at EU på flere områder har bredt sig for meget og er blevet for bureaukratisk.

Problemet er, at strømmen af flygtninge og immigranter på vej op gennem Europa i den grad er »big » i de fleste vælgeres bevidsthed.

For millioner af europæere, herunder en stor del af den danske befolkning, forekommer det uforståeligt, at medlemslandene i regi af EU har nedlagt nationale grænser uden at sikre holdbare ydre grænser. Selv om der arbejdes på højtryk i EU – og selv om europæiske stats- og regeringschefer i pendulfart rejser til at topmøder for at tackle udfordringen – er flygtninge- og immigrantkrisen gift for ja-siden, eftersom krisen forstærker mistilliden til EU.

Oven i dette er selve hovedtemaet for afstemningen, altså spørgsmålet om at transformere retsforbeholdet til en tilvalgsordning, ret kompliceret, hvis man gør sig den ulejlighed at læse på lektien. Og her gør det ondt på ja-siden, at debatten reelt er reduceret til at vare ganske få dage.

Hidtil har afstemningen stået i skyggen af en lang række store politiske forløb, som i efteråret er rullet over scenen i et overvældende tempo.

Indenrigspolitisk er væsentlige planer blevet lagt frem, forhandlingerne om finansloven har ligeledes fyldt mediebilledet, og undervejs har politikerne fra rød og blå blok været involveret i hårde opgør om, hvordan Danmark – nationalt og i EU – skal forsøge at klare presset fra de mange flygtninge og immigranter. Midt i det hele blev Paris centrum for det blodige attentat af IS, udført af tabere fra de trøstesløse indvandrerghettoer i hjertet af Europa.

Symbolsk for den fraværende EU-debat valgte TV2 at placere en partilederrunde fra klokken 11 til 12.30 lørdag formiddag, hvor de fleste danskere køber ind, støvsuger eller kører børn til sport ...

Samlet set betyder det, at ja-siden slet ikke har fået foldet sin kampagne ud – så det kræver en ekstraordinær stærk slutspurt, hvis Løkke og ja-partierne skal være sikre på at kunne hale et ja hjem torsdag aften.