Regeringen skal blive bedre til at sænke farten i dansk politik.

Men samtidig skal man være varsom med at fælde dom over regeringens lovarbejde udelukkende på baggrund af et gennemsnit.

Nogenlunde sådan lyder det fra politisk ordfører i Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen. Udtalelsen kommer på baggrund af, at SVM-regeringen i dens første leveår kun brugte 52,8 dage på at behandle et lovforslag i gennemsnit.

Hastigheden på Christiansborg er dermed fortsat meget høj i forhold til tidligere regeringer – på trods af intentioner om, at tempoet skal ned. Det skriver Berlingske tirsdag på baggrund af en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Ifølge kritikere risikerer lovgivningen at blive ringere på grund af hastværket.

Rabjerg Madsen mener da også, at regeringen skal blive »endnu bedre« til at sænke farten.

»Vi har et fokus på at blive endnu bedre til det,« siger S-ordføreren:

»Men man skal passe på med at konkludere for hårdt på baggrund af et gennemsnit. Der kan være gode grunde til, at love sommetider bliver behandlet hurtigt.«

»Stærkt problematisk«

CEPOS har tidligere stået bag lignende analyser. Den seneste – fra maj sidste år – viste, at de forhenværende seks regeringer inden Frederiksens S-regering brugte mellem 76,6 og 63,6 dage i gennemsnit på at behandle et lovforslag.

S-regeringen brugte i gennemsnit 54,6 dage, mens SVM-regeringen dengang havde et gennemsnit på cirka 44 dage. Altså er tempoet siden maj faldet en smule.

Ikke desto mindre retter Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance alle kritik af regeringen på baggrund af den nye analyse.

Gruppeformand Ole Birk Olesen (LA) siger tirsdag, at alle partier i Folketinget synes at være enige om, at lovbehandlingen på Slotsholmen ikke bør foregå i hastværk.

På trods af det er hastigheden ifølge analysen blandt de højeste, hvis man sammenligner med tidligere regeringer siden årtusindskiftet.

»Det er stærkt problematisk,« siger Ole Birk Olesen:

»For mig er det helt indlysende, at der i dag er en anden tilgang til det at være udøvende magt og have et flertal bag sig. Det er helt anderledes med Mette Frederiksen i front. Der er en mere hård fremgangsmåde, tingene skal ske meget hurtigt, og det er ikke så nødvendigt med offentlighedens besyv.«

Kan du nævne et eksempel på, at hastighed har udgjort et problem?

»Under behandlingen af koranloven kom det bag på Folketinget og offentligheden, at den var lagt i et afsnit af straffeloven, som gjorde, at man kunne give meget høje straffe. Det blev opdaget, men det blev opdaget sent,« siger Ole Birk Olesen.

Foreholdt kritikken om koranloven lyder det fra Christian Rabjerg Madsen, at lovforslaget blev behandlet hurtigt, men »vi overholdt fristen«.

»Vi havde en grundig offentlig debat om spørgsmålene. Samtidig fik vi vedtaget en lov, som i praksis kunne bremse koranafbrændingerne,« siger S-ordføreren:

»Loven er et eksempel på en god balance mellem at have en ordentlig debat, men samtidig tage hensyn til, at man skulle bremse koranafbrændinger.«

Fokus for regeringen

Christian Rabjerg Madsen, hvorfor er det så svært for regeringen – trods intentionerne – at bremse udviklingen?

»Vi har fokus på, at det skal gå langsommere. Men man kan ikke kun se på tallene, man bliver nødt til at se på forklaringerne bag.«

»Jeg er sikker på, at regeringen leverer på ambitionen om, at det skal gå langsommere. Men der skal også tages hensyn til virkeligheden.«

En kritik af regeringen har lydt, at den bare trumfer love igennem. Har kritikerne en pointe?

»Det er en forkert kritik. Den nuværende regering har ikke gennemført ét forslag alene. Trods flertallet har der været andre partier med. S-regeringen var en mindretalsregering og derfor nødt til at have andre partier med,« siger Rabjerg Madsen og pointerer, at coronapandemien desuden havde betydning for lovbehandlingstiden:

»Lovgivningsprocessen må gerne tage længere tid og være mere grundig. Men der kan også være en virkelighed, der kræver hastighed.«