Analyse: En triumf, som ikke kan fejres

Det er tankevækkende for regeringens problemer, at den ikke kan profilere sig på, at Danmark i en ny rapport fremstår som et af de fremmeste på ligestillingsområdet. For netop nu er ligestillingsminister Manu Sareen under massiv beskydning for at være passiv.

Politisk kommentator Thomas Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Når World Economic Forum tirsdag, offentliggør »Global Gender Gap Report 2014« med en status over ligestillingen på globalt plan, indtager Norden en exceptionel position.

Ud af 142 lande, som er blevet målt og vejet for at blotlægge forholdet mellem mænd og kvinder, brager Island, Finland, Norge, Sverige og Danmark ind på de første fem pladser.

Ifølge World Economic Forum er den position i høj grad værd at fejre.

Først og sidst bør mænd og kvinder selvsagt have lige muligheder, for det er svært at argumentere for, at døren til skoler, læreanstalter og job kun skal være åben for mænd og ikke for kvinder. Det er også svært at argumentere for, at kvinder ikke skal være med til at træffe beslutninger på topplan inden for politik og erhvervsliv.

Men der er også en anden grund til, at World Economic Forum zoomer ind på Norden. Nationer, som giver piger en uddannelse, får kvinder i job og får dem ind på ledende poster, har en konkurrencefordel.

Som stifteren af WEF, Klaus Schwab, formulerer det, handler ligestilling især om retfærdighed, men graden af ligestilling har samtidig betydning for den kappestrid om velstand og velfærd, som alle verdens nationer deltager i. »Kun de økonomier, som har fuld adgang til alt deres talent, vil forblive konkurrencedygtige og opleve fremgang,« lyder det fra Klaus Schwab.

Raske og uddannede kvinder har større sandsynlighed for at få raskere og veluddannede børn, og de kan på den måde være med til at skabe en god cirkel for et samfund eller et land. Når antallet af kvinder, som involveres i væsentlige beslutninger, når et vist punkt, vil det desuden føre til bedre resultater, fastslår WEF. Tænketanken peger på, at virksomheder, der rekrutterer, fastholder og giver kvinder ledelsesansvar, slår konkurrenterne.

Set i det lys er der grund til at glæde sig over, at Danmark rykker fra en ottende til en femte plads i rapporten, når danske kvinders forhold gøres op på baggrund af fire centrale målepunkter – nemlig graden af økonomisk deltagelse, uddannelse, politisk deltagelse og sundhed.

På verdensplan ser billedet noget mere broget ud.

Ganske vist er flere kvinder kommet på arbejdsmarkedet, og ser vi på politik, er der kommet 26 procent flere kvindelige parlamentarikere og 50 procent flere kvindelige ministre til end for ni år siden, da WEF første gang udsendte sin rapport. Men der er også tilbageslag, og udviklingen går langsomt.

Af samme grund spørger eksperterne i WEF sarkastisk, om ligestillingen på arbejdsmarkedet først skal være en realitet i 2095. For ser man på alle data, skal vi alt andet lige vente 81 år på fuld ligestilling. Før vil gabet mellem mænd og kvinder, når det handler om økonomisk deltagelse og muligheder, ikke være lukket.

Set i en dansk sammenhæng er det tankevækkende – og illustrativt for regeringens problemer – at Helle Thorning-Schmidt (S) & Co. ikke kan profilere sig på situationen i Danmark. Netop som WEF offentliggør sin rapport, er ligestillingsminister Manu Sareen (R) under massiv beskydning for at være passiv.

»Vi står tilbage med et ligestillingsministerium, en ligestillingsminister og et ligestillingsudvalg, som ikke har noget at lave, fordi regeringen åbenbart har aflyst ligestillingskampen,« lyder opsangen fra SFs Özlem Cekic i mandagens Politiken. Og samme besked kommer fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. »Reelt mener jeg ikke, at denne regering har en ligestillingspolitik. Og der er ikke udsigt til, at der kommer nogen.«

Manu Sareen afviser kritikken, men får ikke megen støtte fra Folketingets partier, og når han og regeringen står så dårligt på et felt, som ledende politikere fra S og R ellers udnævnte til et vigtigt indsatsområde før valget i 2011, skyldes det, at man efterfølgende har droppet højtprofilerede forslag om bl.a. forbud mod købesex, øremærket barsel til mænd og kønskvoter i bestyrelser.

Af samme grund kan danmarkshistoriens første kvindelige statsminister ikke engang indkassere point på, at Danmark sammen med det øvrige Norden de facto udgør en bemærkelsesværdig succeshistorie.