Analyse: Blodbrødre?

Selv om partierne umiddelbart går ind for større transparens om partistøtten, kan det blive svært for regeringen at realisere det fælles ønske – for hvor meget åbenhed ønsker partierne reelt, når det kommer til stykket?

Det er indenrigsminister Morten Østergaard, der kommer med forslaget om større åbenhed omkring partistøtte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man tager de politiske partier på ordet, så burde regeringen have let ved at finde flertal for mere åbenhed om partistøtten.

Regeringen har allerede venstrefløjen med på ideen om øget transparens, og både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har adskillige gange talt for mere åbenhed om de økonomiske bidrag de seneste år. Alligevel kan det blive svært for regeringen at realisere det fælles ønske – for hvor meget åbenhed ønsker partierne reelt, når det kommer til stykket?

Før valget i 2011 opsagde de Radikale det nu 20 år gamle SRK-forlig om partistøttereglerne. Dermed har regeringen i princippet frie hænder til at vælge nye forligspartnere, men der er ingen tvivl om, at regeringspartierne gerne ser en aftale med mindst ét af de borgerlige partier, så en eventuel ny blå regering får sværere ved at rulle en aftale tilbage efter valget.

Men hele partistøtteområdet er yderst følsomt for Folketingets partier. Indsamlingen af penge og tjenesteydelser er en hjørnesten for særligt de større partiers valgkampagner, og derfor vil regeringens udspil blive nærstuderet fra hver enkelt parti-fundraisers eget udgangspunkt: Hvordan vil disse regler påvirke netop vores økonomiske bundlinje i forhold til de andre partiers?

Socialdemokraterne har længe tøvet med at ændre reglerne, og stærke kræfter i blå blok ønsker rent ud sagt forhandlingerne hen, hvor pebret gror. En central borgerlig kilde fortæller, at de fire borgerlige partier »har blandet blod på, at ingen af os går med i en aftale«, hvis ikke fagforeningernes egne kampagner såsom 3Fs Skævt-kampagne regnes med som partistøtte. Andre borgerlige afviser, at der er indgået en sådan aftale.

Spørgsmålet er særligt, hvordan Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil håndtere forhandlingerne? Og om regeringen vil gøre det endnu tydeligere, hvad der skal regnes med som indirekte støtte til partierne?

På baggrund af en række samtaler med partierne giver Berlingske her et bud på partiernes ståsted før forhandlingerne:

Venstre: Partiet har gennem de seneste år været blandt de største modstandere af at ændre den nuværende lov. Venstre mener, at fagforeningers annoncekampagner skal regnes som partistøtte og fordeles på de partier, de gavner. Samtidig skal fagforeningsmedlemmers bidrag til politiske partier være et tilvalg og ikke et fravalg.

Dansk Folkeparti: Har været blandt de største kritikere af manglende åbenhed på området. DF læner sig dog nu op ad Venstre i sagen. Partiet anerkender, at det kan blive svært at regne interesseorganisationers egne kampagner som partistøtte, men ønsker mere præcise regler for, hvordan indirekte støtte indberettes. Ønsker også en længere forældelsesfrist for straffesager på området.

De Konservative: Partiet vil helst undgå at ændre loven og ser regeringens ambitioner som et forsøg på at forværre de borgerliges mulighed for at indsamle penge. Kræver som minimum tiltag, der kaster mere lys over fagforeningers støtte.

Liberal Alliance: Partiet er fortaler for mere åbenhed på området, men har haft skiftende meldinger de seneste år. Partiets storsponsor, Saxo Bank, har selv fortalt om sine milliondonationer til partiet. LA mener også, at den offentlige partistøtte skal nedbringes, at den indirekte støtte i højere skal skal være omfattet, og at fagforeningsmedlemmer aktivt skal vælge, om de vil støtte et parti.

SF: Har holdt relativt lav profil på området de seneste år. Vil dog støtte markant mere åbenhed i forhandlingerne og mener, at det er essentielt at skabe bedre kontrol med hele partistøtteområdet.

EL: Har emnet højt på sin politiske dagsorden. Mener, at bagatelgrænsen for offentlighed om donorbeløb skal helt ned på 5.000 kroner, og at pengeindsamlingsklubber, der støtter politiske partier, skal oplyse navnene på deres betalende medlemmer.