Analyse: Big Data er samfundets nye råstof

En flodbølge af data suges i disse år op af store fabrikslignende datalagre verden over. De kan være med til at løse samfundets største udfordringer og bane vej for store effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Datarevolutionen er i gang, men den hæmmes stadig af et altmodisch tankesæt blandt topledere og politikere.

Mængden af data vokser konstant og kan blive en ny indtægtskilde. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Luleå i det nordlige Sverige, mindre end 100 kilometer fra polarcirklen kan et begejstret bystyre i øjeblikket se den digitale datarevolution udspille sig for deres øjne. Her bygger internetkæmpen Facebook nemlig et datacenter, der bliver det hidtil største af sin art. Fabriksbygninger vil dække et areal, der svarer til 13 fodboldbaner.

Forklaringen på den særegne placering er kulden. Med frostgrader i otte af 12 måneder er det muligt for Facebook og andre store it-giganter at spare udgifterne til den nedkøling, der er nødvendig for at opbevare de mange data. Og mængderne vokser. Ifølge it-analysehuset IDC vil det digitale univers vokse med faktor 300 fra 130 exabyte i 2005 til 40.000 exabyte i 2020. Det svarer til mere end 5.200 gigabyte for hver verdensborger – mand, kvinde eller barn.

Lignende datacentre skyder op i hele verden. Google har indrettet en såkaldt serverfarm på en tidligere papirfabrik i Finland. Amazon har spredt serverparker rundt over hele Europa for at være tæt på kunderne. De store it-giganter bruger nemlig ikke kun datacentrene til deres egne datadrevne forretninger, men lejer også datakraften ud til andre virksomheder.

For big data er ikke længere et fænomen forbeholdt internetvirksomheder. Ifølge eksperterne vil datarevolutionen i de kommende år vende op og ned på hverdagen for samfund, virksomheder og almindelige borgere.

De nye store datacentre bliver – kombineret med højhastighedsforbindelser og kraftigere computere – hjertet, hjernen og rygraden i en stadig mere udbygget digital økonomi, hvor data er den centrale råvare med næsten ubegribelige anvendelsesmuligheder.

OECD anslår i en rapport fra midten af april, at udnyttelse af big data kan spare europæiske regeringer for 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter. Billedet går igen i sektor efter sektor. Eksisterende virksomheder kan øge indtjeningen med fem-seks pct. ved at hoppe med på datarevolutionen. Dertil kommer talrige nye virksomheder, der opstår alene på grund af mulighederne for at bearbejde data på nye måder. Data er gået fra at være en nødvendig faktor i handelstransaktioner til at blive selve handelsvaren.

Det enorme potentiale har i flere lande sat big data på dagsordenen på allerhøjeste politiske niveau.

For bare et par uger siden udsendte USAs præsident Barack Obama en direkte ordre til sin administration om, at den amerikanske regeringsmaskine nu har pligt til at åbne for alle de data, der ligger i arkiverne – bl.a. i håbet om, at denne råvare kan få nyt liv i hænderne på fantasifulde iværksættere. Han henviste bl.a. til den industri og vækst, der i sin tid fulgte i kølvandet på daværende præsident Ronald Reagans åbning af adgangen til GPS-data.

Obama har også iværksat et ambitiøst big data-projekt, der skal bane vej for en præcis kortlægning af den menneskelige hjerne. Præsidentens egen valgsejr i efteråret bliver i øvrigt også tilskrevet en knivskarp brug af dataanalyse for at ramme de rette vælgere.

I Storbritannien står regeringschefen ikke tilbage for sin amerikanske kollega. I august i fjor lagde premierminister David Cameron for første gang op til, at det skal være muligt for forskere at få adgang til anonyme data fra sundhedssystemet.

»Det vil hjælpe til at gøre Storbritannien til det bedste sted i verden at udføre den førende forskning,« sagde han.

I forvejen ligger Storbritannien ifølge en vurdering fra revisionshuset Deloitte helt i front med adgangen til offentlige data. Den britiske regering har bl.a. etableret Open Data Institute, der skal hjælpe iværksættervirksomheder med at få værdi ud af offentlige data som led i den britiske regerings genopretningsplan efter den økonomiske krise.

ODI vil modtage 10 millioner pund over de næste fem år, og private investorer inviteres også med. Således har stifteren af auktionssitet eBay, Pierre Omidyar, allerede postet 470.000 pund i projektet.

Den store politiske bevågenhed skyldes ikke bare det kommercielle potentiale. Big data har anvendelsesmuligheder i en række samfundssektorer.

På sygehusene kan big data redde liv. På en række nordamerikanske hospitaler er det eksempelvis nu overladt til en computer at diagnosticere, om en for tidligt født baby skal i behandling for en infektion – vel at mærke 24 timer før infektionen indtræffer. Det er muligt på grund af adgang til omfattende historiske data om bl.a. hjerterytme, åndedræt og temperatur.

Uddannelsessektoren er et andet område, hvor big data spås kæmpe muligheder. I takt med at flere og flere studerende modtager it-understøttet undervisning, onlinekurser osv., bliver det muligt for underviserne i realtid at få hjælp til at forbedre kursustekster, fordi algoritmer hele tiden overvåger de store mængder af data om, hvordan de studerende tilegner sig teksterne.

Et tredje eksempel er trafikplanlægning. I London-området var politikerne i mange år overbevist om, at togpendlere typisk var de personer, der boede i stationsbyerne omkring London. Men med data fra selskabet Intrix, der akkumulerer data fra bilers GPS-anordninger, opdagede politikerne, at mange af togpendlerne faktisk kom fra oplandet omkring stationsbyerne. Det betød, at indsatsen for at forbedre infrastrukturen blev kanaliseret over på disse mindre veje.

Talrige analyser viser, at der alene i den offentlige sektor ligger et kæmpe potentiale gemt i big data. Alene i effektivitetsforbedringer vil regeringer i udviklede vestlige lande ifølge McKinsey kunne spare mere end 250 milliarder euro årligt ved at anvende big data.

I Storbritannien alene har den britiske tænketank Policy Exchange i forlængelse heraf fastslået, at brug af big data kan spare den offentlige sektor for mellem 16 og 33 milliarder pund om året. Det svarer til 250-500 pund pr. indbygger.

Også i forhold til klimaudfordringerne vil big data have et stort potentiale. OECD fastslår i rapporten »Exploring Data-Driven Innovation as a New Source of Growth«, der udkom i midten af april, at brugen af big data i energisektoren i forbindelse med smartgrid vil kunne give en miljøgevinst på to milliarder ton sparet CO2 i 2020.

Ifølge OECD er der en kæmpe potentiel miljøgevinst i mere intelligent afvikling af trafikken. Det arbejde er man i gang med i Stockholm. Her eksperimenterer forskere sammen med IBM lige nu med at bruge data fra GPS-modtagere i taxaer kombineret med data fra trafiksensorer, forureningsmålere og vejrmåler til at give et realtidsbillede af trafikflow, rejsetider og de bedste pendlermuligheder i den aktuelle situation.

Ideen er, at en trafikant altid vil kunne få præsenteret den bedst mulige rute igennem byen på et givent tidspunkt. Systemet vil være en videreudbygning af det i forvejen avancerede it-system bag Stockholms betalingsring.

For den private sektor er big data også en råvare med profit-potentiale. Big data vil øge produktiviteten, skabe nye job og være katalysator for ny vækst.

Big data bliver helt uundgåeligt at forholde sig til, vurderer professor ved MIT Sloan School of Management, Andrew McAfee, der sammen med sin kollega Eric Brynjolfsson har skrevet artiklen »Big Data: The Management Revolution« i Harvard Business Review.

»Big data bringer den videnskabelige metode til forretningsverdenen, hvor den i mange år har været fraværende. Derfor er det en revolution,« siger han.

Mange virksomhedsledere styrer i sidste ende pr. instinkt og mavefornemmelse. Men undersøgelser viser, at beslutninger baseret på big data altid overgår en ellers udmærket intuition, forklarer McAfee. Virksomheder, der baserer deres beslutninger på big data, klarer sig fem-seks pct. bedre målt på indtjeningen end konkurrenterne.

I rapporten »Big data: The next frontier for innovation, competition, and productivity« illustrerer konsulenthuset McKinsey bl.a., hvordan big data vil kunne skabe en væsentlig produktivitetsvækst, alene fordi det vil gøre virksomheder i stand at optimere prissætning, forbedre produktudvikling og indhøste effektiviseringer.

Big data vil også have en betydning for hele it-branchen. De mange nye data skal opsamles, lagres og knuses. Ifølge analysehuset Gartner betyder det, at big data alene i 2015 vil skabe 4,4 millioner nye it-job globalt.

Dertil kommer, at der på basis af den ny data-råvare opstår nye vækstvirksomheder, der lever af at omsætte de mange nye data til økonomisk værdi.

Herhjemme er boligportalen Boliga et godt eksempel på, hvordan allerede eksisterende offentlige data om det danske boligmarked kan anvendes til nye forretningsmuligheder. Der er også store forhåbninger om, at der vil opstå nye virksomheder og løsninger baseret på danske grunddata, det tidligere kostede penge at få adgang til. I Danmark handler det foreløbig om adgang til landkortdata, selskabsdata, matrikelkort og Det centrale virksomhedsregister (CVR).

Initiativet viser, at Danmark er ved at få øjnene op for potentialet i big data. Men ifølge flere iagttagere mangler der en mere målrettet og strategisk tilgang.

Bl.a. mangler der en debat om åbning af mere delikate data, påpeger Henrik Zangenberg fra konsulentvirksomheden Zangenberg og Co., der for to år siden udarbejde rapporten »Kvantificering af værdien af åbne offentlige data«, der detaljeret analyserede, hvordan offentlige data vil kunne gavne en række danske private sektorer.

»Foreløbig har man taget fat i data, der ikke er så kontroversielle, men der udestår en diskussion om at få adgang til en lang række andre steder i forskellige sektorer,« siger Henrik Zangenberg.

Han peger bl.a. på data om sundhed, indkomster og energi som eksempler på områder med stort potentiale.

Flere aktører på datascenen mener, at der mangler en dansk debat om bl.a. copyright-reglerne. I Storbritannien har professor i digital økonomi ved Cardiff University i Wales, Ian Hargreaves, analyseret, hvordan de britiske copyright-regler begrænser mulighederne i en big data-æra, og kommet med forslag til ændringer, som regeringen har taget til sig.

Flere it-selskaber har opfordret den danske regering til at tage ved lære af de britiske erfaringer og tage lignende initiativer, så Danmark ikke sakker bagud i den internationale konkurrence.