Analyse: Aftenens tv-debat ændrer ikke din holdning

Gik du og troede, at du i aften endelig ville finde ud af, hvad du skal stemme i morgen? Surt show. Det kommer du ikke til.

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014 Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

I aften rundes tre ugers valgkamp af med en sidste debat på TV 2 mellem udvalgte partiledere. Skal man tro forskningen, er der ikke noget at være bange for:

Debatten vil ikke ændre dine politiske holdninger.

Her dykker vi ned i, hvad der virker, og hvad der ikke virker, særligt det sidste, når politikerne toner frem i tv-dueller som den i går på DR 1 og den i aften på TV 2.

Angreb, angreb, angreb - fordi det (måske) virker

Valgkampen op til afstemningen om retsforbeholdet har været præget af, at politikerne i stor stil har kritiseret hinanden med beskyldninger om at føre skræmmekampagne.

Og der er faktisk en grund til, at politikerne er så flittige til at kritisere hinanden. Seere af tv-debatter kan nemlig godt lide, når deres egne politikere kritiserer modparten.

Stik modsat forholder det sig imidlertid, hvis deres politiske modstandere kritiserer politikere, som de selv holder med. Det bryder vælgerne sig ikke om.

Kasper Møller Hansen og Rasmus Tue Pedersen, der begge forsker i politisk kommunikation på Københavns Universitet, mener, at det kan være »en smule hyklerisk«, når man kritiserer politiske modstandere for at føre negativ kampagne.

I en bog fra 2014, der analyserer valgkampen op til folketingsvalget tre år tidligere, forklarer forskerne, hvordan vælgere og politikere er hurtige til at tage afstand fra negative kampagnebudskaber fra modstanderens lejr. Omvendt fylder den principielle modstand mod negative kampagner sjældent særligt meget, når man bedømmer negative kampagner fra egen lejr.

Det tyder derfor på, at kritiske udfald mod politiske modstandere i en tv-debat vil være med til at forstærke seernes politiske holdning og dermed øge polariseringen mellem de politiske blokke.

Hvis en politiker vil vinde stemmer på en tv-optræden, skal der en anden strategi til.

Politisk substans og gode argumenter kan rokke ved vælgernes holdning (midlertidigt)

Politikere kan altså ikke vinde vælgere ved at kritisere sin politiske modstander. Det forstærker blot vælgernes holdninger.

Derfor kræver det en anden strategi, hvis politikerne har en ambition om at vinde vælgere over på deres side.

Kort fortalt skal de holde sig til gode argumenter og politisk indhold frem for personangreb og kritik af politiske modstandere. Det kan vi vælgere nemlig godt lide.

Politikere, der holder sig til gode argumenter og politisk indhold kan opnå enighed blandt seere, som i udgangspunktet er uenige med dem. Men debatten behøver ikke udelukkende være tør og kedelig.

Politikere opnår ikke nødvendigvis noget ved flittigt at anvende tal eller henvise til statistik under en debat. Derimod kan de høste point hos kvinder og røde vælgere ved at appellere til vælgernes følelser.

Selvom én tv-debat næppe vil flytte mange vælgere under et traditionelt folketingsvalg, er politikernes chance måske større ved torsdagens folkeafstemning.

14 procent af vælgerne er nemlig stadig i tvivl om, hvad de vil stemme. Samtidig har en Gallup-måling vist, at forholdsvis mange vælger ved dette valg er klar til at vende deres normalt foretrukne parti ryggen og stemme mod deres anbefaling.

Herunder kan du se, hvordan de forskellige partiers vælgere har tænkt sig at stemme.

Hvis politikerne skal gribe denne chance skal de altså holde sig til politisk indhold frem for kritik af politiske modstandere - og gerne krydre det med et argument, der taler til følelserne.

Vi vil helst mene det, vi plejer

Selvom politikerne optræder i tv-debatterne for at ændre vores holdninger, så skal de ikke regne med at have held til det.

De ovenstående pointer retter sig nemlig mod, hvordan vælgerne reagerer mens de ser tv-debatten. På den lange bane vil en tv-debat næppe få ret mange vælgere til at ændre holdning eller stemme anderledes på valgdagen.

Sandheden er, at vi vælgere har det bedst med at have de samme holdninger i lang tid. Der er nemlig mange vælgere, der føler, at det kan være besværligt med holdningsændringer.

Før Henrik Dahl blev folketingspolitiker for Liberal Alliance, udgav han bogen 'Hvis din nabo var en bil'. I bogen konkluderer han, at holdningsændring i bund og grund mest er til besvær; man skal forklare og forsvare sit holdningsskifte overfor venner og familie og samtidig se til, at alle ens øvrige holdninger er konsistente, også efter man skiftede position i det pågældende spørgsmål.

Du kan altså roligt se debatten og lytte grundigt efter, når politiske modstandere fremfører deres stærkeste argumenter i aftenens debat. Selvom du kan opleve en kortvarig enighed, taler forskningen for, at du vil vende tilbage til dit sædvanlige politiske ståsted, når du står i stemmeboksen.

 

Pointerne i denne artikel bygger på forskning i politiske tv-debatter op til folketingsvalget i 2011, men er her rettet mod en tv-debat forud for torsdagens folkeafstemning om retsforbeholdet.

Rasmus Kerrn-Jespersen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet speciale om effekten af politiske valgdebatter på tv.