Den kinesiske systemkritiker og nobelprismodtager Liu Xiaobo bør igen blive en fri mand. De mange mennesker, der stadig sidder fængslet i Kina, fordi de deltog i studenteroprøret i 1989, skal løslades. Dødsstraffen skal afskaffes, og menneskerettighedskonventionen skal skrives ind i kinesisk lovgivning.
Det er nogle af de mål, som udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bør have for øje, når han mødes med den kinesiske udenrigsminister onsdag, lyder det fra Amnesty International.
Amnestys generalsekretær, Lars Normann Jørgensen, anbefaler, at Danmarks regering sætter nogle konkrete mål for, hvad den vil opnå med dialogen med de kinesiske magthavere på menneskerettighedsområdet.
Tidligere en ren paradeforestilling
- Den danske regering har altid været for nervøs og lidt for forsigtig med at stille konkrete krav. Det er et problem. Danmark har været på linje med hele EU, og man har ført en fælles europæisk politik, hvor man har kørt en EU-Kina-dialog bag lukkede døre. Derfor er der ikke kommet noget ud af den dialog. Det er endt med en ren paradeforestilling, og det er kritisabelt, siger Lars Normann Jørgensen.
Han anbefaler nu den danske regering at bevæge sig væk fra denne europæiske linje eller at trække de andre EU-lande væk fra den. For verdenssamfundet bør gribe ind over for de overtrædelser af menneskerettighederne, som finder sted.
- Det bør ikke tolereres af verdenssamfundet, at en person, der har vundet Nobels Fredspris skal gemmes af vejen, og at hans kone skal tilbageholdes. Det vil vi gerne have, at den danske regering og EU tager op i en hver given sammenhæng, indtil den mand er løsladt. Der er mange af den type sager, og ingen undskyldning for ikke at tage menneskerettighederne op. Det skal ikke bare være rituelt, hvor man lige skåler en gang, kigger surt på hinanden og nævner menneskerettighederne, det skal være med i bagagen hele tiden, siger Lars Normann Jørgensen.
Dødsstraf bør tages op med kineserne
Han påpeger, at det f.eks. også er vigtigt at tage spørgsmålet om dødsstraf op med de kinesiske myndigheder. For Kinas regering har før vist sig at være påvirkelig over for pres, fortæller han.
- Det har flyttet nogle grænser, når man har taget konkrete sager op. F.eks. i forbindelse med dødsstraf. Man har indsnævret antallet af forbrydelser, som man vil idømme dødsstraf for, og man vil ikke henrette mindreårige, siger han.
Selv har udenrigsminister Villy Søvndal (SF) oplyst, at han har tænkt sig at tage menneskerettighederne op med Kinas regering, men at han også har i sinde at rose regeringen for at nedbringe antallet af fattige kinesere. Men Lars Normann Jørgensen advarer imod, at udenrigsministeren kommer til at retfærdiggøre Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne.
- Det er en balancegang udenrigsministeren skal gå. Men det må ikke komme til at lyde, som om at han anerkender den økonomiske udvikling og accepterer, at den er sket bl.a. ved at myndighederne har undertrykt befolkningen. Der skal han være meget forsigtig med, hvordan han formulerer sig, så det ikke lyder som en anerkendelse af, at undertrykkelsen kan fortsætte, fordi den er legitimeret af økonomisk vækst.
Også i den kinesiske regerings interesse
I sidste uge skrev Berlingske historien om, at SFs nyudnævnte handelsminister, Pia Olsen Dyhr, skiftede holdning og lovede at tage Kinas håndtering af menneskerettigheder op med den kinesiske regering, hver gang hun kommer på embedsbesøg. Tidligere havde hun ellers udtalt, at der kan være sammenhænge, hvor det for en handelsminister ikke er relevant at tale menneskerettigheder med de kinesiske myndigheder.
Men selv om emnet er ømtåleligt, og på trods af at Kina er en vigtig handelspartner for Danmark, skal man ikke frygte at diskutere menneskerettigheder med kineserne. For det er også i den kinesiske regerings interesse at blive vejledt i, hvordan man overholder menneskerettighederne, påpeger Lars Normann Jørgensen:
- Det kan godt være, at Kina har stor vækst nu, men de bevæger sig i en retning, hvor de får meget store ledelsesmæssige problemer for at holde sammen på Kina. Menneskerettighederne kommer til at spille en stor rolle for at sikre en fredelig udvikling og undgå, at der opstår optøjer med store grupper af fattige mennesker. De kinesiske magthavere skal lære at finde ud af, hvordan de kan sikre en fredelig proces ved at inddrage borgerne og skabe nogle sikkerhedsventiler. De har brug for al den hjælp de kan få f.eks. fra Danmark, og de er nødt til at samarbejde for at kunne få styr på deres egen samfundsudvikling.
Oppositionen i Kina er morgendagens ledere
Men kan du forstå, at man som minister tøver med at tage menneskerettighedsspørgsmålet op, når Kina før har straffet os for det?
- Nej. Man må aldrig give efter på menneskerettighederne af frygt for, at det går ud over ens samhandel. Samhandel vil i sidste ende være baseret på, hvad man har at tilbyde af varer, man kan sælge eller produkter, man kan udvikle. Der skal Danmark nok blive inviteret med de kompetencer, vi har. Vi ser ikke et modsætningsforhold mellem at kritisere magthaverne og have et godt erhvervssamarbejde, siger han og tilføjer, at Kinas nuværende opposition er fremtidens kinesiske regering:
- Der gælder også det, som erhvervslivet har erfaret i mange andre sammenhænge: De, der er magthaverne i dag, er ikke magthaverne i morgen. Men de, der er oppositionen, de, der sidder i fængslerne - det er dem, der er lederne i morgen. Det er meget vigtigt, at oppositionen kan se, at de ikke står alene. Det er vigtigere, end at man får underskrift på alle kontrakterne her og nu.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF) op til mødet med den kinesiske udenrigsminister, da han holder ferie.