Alternativet vil lade borgere rejse sager om racisme

Det er ikke anklagemyndigheden, der skal afgøre, om en anklage for racisme skal for domstolene, siger Elbæk.

Uffe Elbæk, Alternativets politiske leder, siger, at det bør være domstolen, der afgør hvor grænsen mellem ytringsfrihed og racisme går, og ikke anklagemyndigheden. Torsdag præsenterer partiet en antiracistisk handleplan. Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det skal være lettere at anlægge en sag, hvis man mener, at man har været udsat for racisme.

Det mener Alternativet, som torsdag præsenterer en handleplan mod racisme, som indeholder en række forslag til at forhindre diskrimination og racisme.

»Det skal være muligt for borgere eller organisationer at rejse sager, hvis man mener, at der har været en racistisk handling,« siger Uffe Elbæk, politisk leder i Alternativet.

I dag er det sådan, at man først skal indgive en politianmeldelse, hvis man mener at have været udsat for racisme. Det er så op til politiet at tage stilling til, om udtalelsen er så grov, at de vil anlægge sagen.

Racismeparagraffen er underlagt offentlig påtaleret, så man kan altså ikke anlægge en civil sag.

Det betyder også, at personer, der føler sig udsat for racistiske ytringer, ikke altid har mulighed for at afprøvet sagen ved en domstol.

Sådan skal det ikke være, mener Uffe Elbæk.

»Det skal være domstolen, der afgør hvor grænsen mellem ytringsfrihed og racisme går, og ikke anklagemyndigheden,« siger han.

Handleplanen kommer blandt andet som en reaktion på, at det indvandrerkritiske parti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen er opstillet til Folketinget.

»Det er motiveret af, at vi for første gang siden 1939 har et fascistisk parti på stemmesedlen. Hele den retorik, som Rasmus Paludan står for, afspejler, hvor forrået den offentlige debat er, og hvor hadefuldt man kan omtale andre mennesker,« siger Elbæk.

Handleplanen indeholder også forslag til, hvordan man undgår, at lovgivning diskriminerer.

Partiet mener blandt andet, at al lovgivning, der sigter mod at ramme særlige grupper, skal afskaffes.

Det er blandt andet tildækningsforbuddet, som populært kaldes burkaforbud, og håndtrykskravet i indfødsretsloven.

Handlingsplanen vil koste 30 millioner kroner, vurderer Alternativet. De penge skal findes ved at sløjfe pensionisters fritagelse for at betale for lystfiskertegn samt pensionisters rabat på fornyelse af pas.

/ritzau/