Under en time før statsministerens nytårstale i tirsdags havde TV2 News inviteret de Konservatives generalsekretær, Søren Vandsø, og Alternativets kampagnechef, Esben Sloth, en tur i studiet til en snak om den forestående valgkamp. For hvordan forbereder partierne sig egentlig, og hvordan vil de markedsføre sig selv?
Undervejs hev Alternativets Esben Sloth en allerede udfærdiget planche op, der skal minde vælgerne om en af Alternativets største sejre fra den forgangne valgperiode.