Alternativ behandling trænger sig på i sundhedsvæsenet

Flere partier vil åbne sundhedssystemets døre for flere alternative behandlingsformer. Det bliver svært at vælge, hvilke behandlingstilbud det offentlige skal betale, vurderer professor.

Over en million danskere benytter sig hvert år af alternativ behandling, selv om myndigheder og eksperter tvivler på effekten - eller ligefrem advarer mod de behandlingsformer, lægevidenskaben ikke har blåstemplet.

Sundhedsvæsenet bør komme danskerne i møde og åbne dørene for zoneterapi, akupunktur og mindfulness-baseret terapi, lyder et nyt forslag fra Alternativet, der møder opbakning på Christiansborg.

Men politikerne vil kun give grønt lys for behandlingsformer med beviselig effekt, og det er svært at vurdere, påpeger Helle Johannessen, der som professor ved Syddansk Universitet har forsket i alternativ behandling i adskillige år. For selv om ingen alternative behandlingsformer har en dokumenteret helbredende effekt, kan mange af dem beviseligt lindre smerte og forøge livskvaliteten.

»Det, man så kan diskutere, er, om det offentlige skal finansiere den form for service,« siger hun og uddyber:

»Hvis man beslutter, at det offentlige skal betale, hvordan skal man så skelne mellem, hvornår en behandling er tilskudsberettiget, og hvornår den ikke er? Vi har jo ikke nogen former for autorisation på det alternative område.«

Alternativet vil oprette et videnscenter for alternativ behandling og etablere sundhedshuse med adgang til alternativ behandling. Det modtages positivt af både Gigtforeningen og Danske Patienter. Sidstnævntes formand, Lars Engberg, efterlyser mere viden, efter regeringen i 2012 lukkede Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling.

Det var VK-regeringen, der i sin tid oprettede forskningscenteret, og sundhedsordfører Sophie Løhde (V) afviser ikke, at man atter kunne samle forskningen.

»Videnscenteret blev lukket af regeringen, og det var en dum beslutning. Det her er et område, vi er meget åbne over for at tænke ind i sundhedsvæsenet,« siger hun og får opbakning af Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF):

»Man burde sige, at hvis du kan bruge noget akupunktur i stedet for noget smertestillende, så skal pengene, man ville have brugt på piller, bruges på akupunkturen i stedet.«

Hos de Radikale mener sundhedsordfører Marlene Borst Hansen (R), at ressourcerne kan bruges bedre:

»Jeg synes for eksempel, det er vigtigere at bruge ressourcer på flere nattevagter på plejehjemmene end på at tilbyde danskerne mindfulness,« siger hun.

Socialdemokraterne er ikke afvisende over for alternativ behandling, men sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) understreger, at »evidensen må og skal spille en stor rolle«.

Helle Johannessen har i sin forskning overværet mange alternative behandlinger, og hun peger på, at det ikke er videnskabelige beviser, men placeboeffekten, der trækker danskerne til alternativ behandling. Herunder spiller relationen mellem patient og behandler en afgørende rolle.

»De alternative behandlere rør alle sammen ved patienten i temmelig lang tid - ofte fordi det er en del af behandlingen,« siger hun og påpeger, at grænsen mellem konventionelle og alternative behandlingsformer gradvist rykkes og varierer fra land til land.

Mens kiropraktik i Danmark er en autoriseret behandlingsform, anses det i Italien fortsat for »noget vrøvl«.