Alt for få flygtninge er i praktik

Virksomhedsforløb er den bedste måde til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Alli­ge­vel sender alt for få kommuner flygtninge ud i virksomheder, viser LO-analyse. En klar fejl, mener ekspert.

Berlingske fortalte for to uger siden succeshistorien om den syriske flygtning Muhiddin Al-Sheikh, der kom ind på arbejdsmarkedet via murermester Mads Thorup Larsens firma. Praktikken blev hurtigt vekslet til løntilskud og nu venter en voksenlærlingeplads i firmaet. Her er Muhiddin Al-Sheikh på job med Frank Larsen og Jakob Rolighed. ?Foto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

Selv om en af de bedste måder at få flygtninge i arbejde på er at sende dem i praktik i virksomhederne eller i job med løntilskud, bruges ordningerne alt for lidt. Nogenlunde sådan lyder konklusionen på en analyse fra LO af de tilbud, som cirka 5.500 flygtninge har modtaget igennem det treårige integrationsprogram, der er et centralt redskab i bestræbelserne på at få flygtninge integreret.

Analysen viser, at hele 40 procent af de flygtninge, der begyndte i integrationsprogrammet mellem 2010 og 2012, på intet tidspunkt har været ude i en virksomhed.

Virksomhedsforløb anses af eksperter som et af de bedste redskaber til at få flygtninge knyttet til det danske arbejdsmarked, og af LOs analyse fremgår det da også, at 47 procent af dem, der var ude i virksomhederne, i dag er i arbejde eller under uddannelse. For de mange, der ikke var, er tallet 27 procent.

LO-formand Lizette Risgaard kalder det for »totalt uacceptabelt«, at så mange flygtninge ikke har sat fødderne i en virksomhed.

»Vi er nødt til at sikre, at man i et eller andet omfang kommer ud og mærker, hvad det vil sige at være på en dansk arbejdsplads,« siger LO-formanden.

Ifølge Lizette Risgaard er der under de forestående trepartsforhandlinger ikke nødvendigvis brug for at lave gennemgribende, nye værktøjer for at styrke integrationen.

»Der er ingen grund til at lege Ole Opfinder og finde på alle mulige nye ting, når vores undersøgelse viser, at det eksisterende fungerer ganske fint. Det skal bare udbredes meget mere, og varigheden af virksomhedsforløbene skal forlænges,« siger hun.

LO-analysen kommer på dagen, hvor regeringen indleder forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, som har det erklærede formål at bringe flere af de historisk mange flygtninge, der kommer til Danmark, i arbejde. Lykkes det ikke, vil det få alvorlige konsekvenser for det danske samfund og dansk økonomi, lyder budskabet fra regeringen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V). Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, mener dog, at LOs tal dokumenterer, at integrationsindsatsen »ikke fungerer«. Han er til gengæld ikke enig i, at det er tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i de værktøjer, der allerede eksisterer.

»Hvis de var optimale, blev de brugt meget mere,« siger Hans Andersen.

DI: Kommuner har ansvaret

Steen Nielsen, der er underdirektør i DI, mener, at LOs analyse peger på en central udfordring.

»Det er nødvendigt, at vi får flere ud i virksomhedstilbud. Det er det, der skal til, for at de (flygtningene, red.) kan komme til at forsørge sig selv,« siger Steen Nielsen.

Under den forrige regering fastslog det såkaldte Carsten Koch-udvalg, at mere virksomhedsrettet indsats var helt centralt for at få flygtninge i job.

Ifølge nye tal fra DI var 9.182 flygtninge og familiesammenførte sidste år i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, og ifølge DIs underdirektør kan virksomhederne da også godt bære en større byrde end i dag.

»Det at komme ud og vise sit værd på en arbejdsplads giver de bedste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor bør vi få alle kommuner og jobcentre med, så også de, der ikke bruger virksomhedstilbuddene i nævneværdigt omfang, begynder på det,« siger Steen Nielsen.

Ifølge Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør i SFI, kan der være to forklaringer på, at 40 procent af flygtningene slet ikke har fået virksomhedsrettet indsats under integrationsforløbet:

Den ene er, at kapaciteten i indsatsen ikke er tilstrækkeligt udbygget, og at man ikke får visiteret folk rigtigt. Den anden er, at de 40 procent, der ikke er kommet ud i virksomhederne, ikke har kvalifikationerne.

»Hvis det er det sidstnævnte – hvad man kan have en begrundet bekymring om – er det mere alvorligt, for så er det sværere at gøre noget ved. Så afspejler det, at der er en stor gruppe, som ikke har et godt beskæftigelsesperspektiv, og som det derfor er meget svært at overtale virksomhederne til at lave en kontrakt med,« siger Torben Tranæs.

Ifølge Lars Larsen fra analysebureauet LG Insight, der har 15 års erfaring med integration på arbejdsmarkedet, er det ikke godt nok, at så mange flygtninge ikke har været ude i virksomheder.

»Det er bemærkelsesværdigt, og det er klart en fejl,« siger han.

LO og DI har – ifølge Lars Larsen – ret i, at virksomhedsrettede forløb er det mest effektive redskab. Men det er dog ikke i sig selv det, der får flygtninge i job.

»Man burde koble virksomhedspraktik med en mere præcis viden om, hvilke job og hvilke virksomheder, som flygtninge og indvandrere kan få et job inden for og bruge virksomhedspraktik mere målrettet i forbindelse med opkvalificering. Man har været alt for ufokuseret i jobcentrene,« siger Lars Larsen.

Kommuner i ræs mod tiden

I år kommer der knap 17.000 flygtninge ud i kommunerne. Det vil kræve en ekstraordinær indsats fra jobcentrene, og i kommunerne arbejder man hårdt for at kunne løse opgaven, lyder det fra næstformand i Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard.

»Jeg tror, der er brug for at finde nogle løsninger, som gør, at arbejdsmarkedet i højere grad mere selvstændigt kan løse den her opgave – uden indblanding fra en kommunal sagsbehandler,« siger Jacob Bundsgaard.