Alle politikerne bruger Facebook hver dag - undtagen Søren Espersen, han stod af

Den storsyngende Søren Espersen stresser ikke, og han har trods valget tid til at slå sin græsplæne. Journalist Thomas Conradsen følger valgets hovedpersoner bag facaden, hele valget.

Bag Facaden: Søren Espersen. I elevatoren på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Klokken 10.38

»Goddag, jeg hedder Søren Espersen.«

Espersen er netop trådt ind i receptionen på Radio24syv og siger ovenstående til receptionisten. Om 22 minutter skal han deltage i et livetransmitteret radioprogram af en times varighed. Vi trykker hånd.

Ind ad hoveddøren kommer Radio24syv’s kanalchef Mikael Bertelsen gående. Da det går op for ham, at jeg laver en reportage med Søren Espersen, siger han straks:

»Thomas, du skal høre det program, jeg lavede med Søren for 12 år siden. Det var et interview, hvor jeg hverken kunne høre eller se ham. Det var historisk. Måske også det første interview nogensinde, hvor han ikke blev castet som skurk,« siger Mikael Bertelsen og retter sig med Espersen.

Bag Facaden: Søren Espersen. Taler med Mikael Bertelsen på Radio 24syv hvor han skal deltage i Cordua og Steno. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jaeh, det var det måske nok,« indskyder Søren Espersen på nordjysk, inden radiochefen hurtigt tager over igen.

»Det var første gang, du var et menneske,« tilføjer Bertelsen.

»Ja,« siger Espersen og griner. »Du vandt en eller anden stor pris for programmet, ikke?«

»Jo, det var Premios Ondas - radiobranchens svar på en Oscar. Jeg fik overrakt prisen af Sting og Phil Collins. Nå... jeg skal ikke fortælle flere anekdoter nu,« siger Mikael Bertelsen og forsvinder op af trappen.

Bag Facaden: Søren Espersen. I elevatoren på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

10.45

Vi sidder i venteværelset, inden Espersen skal i æteren. Han drikker af en flaske vand.

Bag Facaden: Søren Espersen. Venter på radio 24syv Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg har haft mange ture til Jylland og Fyn. De lange køreture trætter mig, for jeg har jo ikke en chauffør. Men ellers har jeg det godt her i valgkampen. Jeg er ikke stresset overhovedet.«

»Faktisk har det været nemmere i år end tidligere valg, fordi der ikke har været alle de her gymnasiedebater - eleverne går jo til eksamener. Sidste valg var jeg nok til seks af dem, og de tager mange timer og meget energi for fire minutters taletid. Vi er jo tit syv kandidater til den slags.«

»I aftes havde jeg et debatmøde i Næstved med Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvor vi selv var ordstyrere. Det var skideskægt. Vi afbrød selvfølgelig hinanden - men på en omgængelig måde. Det er min teori, at de der ordstyrere i debatterne egentlig er med til at oparbejde en hidsig stemning.«

»Om jeg laver andet end valget i disse dage? Ja! Jeg slår græs! Og hjælper min kone.«

11.03:

Radioprogrammet »Cordua og Steno« kører på tredje minut. Folketingspolitikerne Karen Ellemann (V) og Rasmus Prehn (S) er i studiet sammen med Søren Espersen. Temaet er »Festivalen For Den Politiske Sang« og alle politikere har valgt en sang, de gerne vil have spillet. Espersen er første mand til at afsløre sit valg:

»Jamen jeg har valgt en gammel socialdemokratisk sang fra 1934 af Oskar Hansen. »Danmark for folket« hedder den. Den synger vi rask væk.«

Bag Facaden: Søren Espersen. Deltager i Cordua og Steno på Radio 24syv, sammen med Karen Ellemann (V) og Rasmus Prehn (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Værsgo’!« siger radiovært Jarl Cordua og gestikulerer ud mod teknikrummet, og alle fem i studiet læner sig tilbage og lytter i deres hovedtelefoner.

Stilhed.

»Øh, kan I høre noget?« spørger venstres Karen Ellemann.

I kontoret på den anden side af ruden bliver der trykket på knapper i et hidsigt tempo. Men lige meget hvad teknikeren forsøger sig med er der intet andet end stilhed.

»Ja. Teknikken svigter, og det kan simpelthen være, vi bliver nødt til at synge »Danmark for Folket« selv. Kan vi den selv, Søren,« spørger Torben Steno efter de fem i studiet har »padlet« videre ved at tale om løst og fast.

»Vi kunne jo godt gøre det, at vi allesammen fandt teksten på mobilen og så sang som et levende kor,« siger Søren Espersen.

Øjeblikke senere synger næstformanden i DF selv for mens en ivrig Rasmus Prehn bakker ham op. De resterende i det lille, varme lokale er mestendels tavse.

Bag Facaden: Søren Espersen. Deltager i Cordua og Steno på Radio 24syv, sammen med Karen Ellemann (V) og Rasmus Prehn (S) Her lytter de til den sang som Karen Ellemann havde med - I Danmark er jeg født af Isam B. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Danmark for folket,

det klinger og gror,

det er de stærke, de sejrende ord.

Hver den, der virker med evne og ånd,

og hver og en, der skaber med den barkede hånd,

hver den, der ærligt i arbejdets flid

vil bygge op den nye dag, den nye folkets tid.

Plads for dem alle, plads for alle, der vil

Danmark for folket.

Der bliver snakket lidt, før Rasmus Prehn indskyder:

»Plads for alle, der vil. Dét synes jeg godt, Dansk Folkeparti kunne tænke lidt over, når de synger sangen, for der er ikke altid så meget rummelighed hos dem,« siger socialdemokraten, og Espersen tager igen ordet.

»Jaja, men der er også lige en enkelt linje i sidste vers, som er så smuk. Kamp imod dem, der vil storme og slå // de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på. Hold da kæft, hvor er det godt skrevet! Og det skulle I måske tænke lidt over, når I synger den,« skyder Espersen tilbage.

»Det tænker vi over hver eneste gang, vi synger den. Og det er ofte,« svarer Rasmus Prehn.

Det er tid til Karen Ellemanns sang. Hun har valgt Isam B’s fortolkning af »I Danmark Er Jeg Født«.

Bag Facaden: Søren Espersen. Deltager i Cordua og Steno på Radio 24syv, sammen med Karen Ellemann (V) og Rasmus Prehn (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

12.00:

»Jeg fik en øl! For første gang nogensinde fik jeg noget ud af at være i radioen,« siger Espersen og vifter stolt med en såkaldt »Ren Prehn«. Det er en classic, som Rasmus Prehn selv brygger.

12.10:

Vi sidder i Sørens Espersens bordeaux-farvede, aldrende Hyundai Sonata i retning mod Københavns Hovedbanegård, da snakken falder på Facebook. Mange af de godt 799 opstillede kandidater ved dette valg er hver dag aktive på de sociale medier. Men ikke Søren Espersen. Han slettede sin Facebook-profil i oktober sidste år.

»Det blev for grimt derinde. Jeg kom simpelthen i dårlig humør, når jeg gik ind på den og læste folks kommentarer,« siger han.

Tonen blev ofte direkte modbydelig mellem hans tilhængere og modstandere. Før han slettede siden, lavede han en statusopdatering, hvor han undrede sig over, at det er dyrere at sende et brev fra Danmark til England end fra England til Danmark. Knapt havde han trykket på »Slå op«-knappen, før kommentarerne væltede ind som skidt fra en spædekalv.

»Som sædvanligt var der nogen, der skrev, at jeg skulle holde min kæft, og at jeg var et nazisvin. Men så kom mine venner jo på banen, og sagde, at de bare kunne skride ud af landet, og at de var nogle perkere. Tilbage sad jeg og tænkte: »Jamen, det handlede jo bare om porto og frimærker«. Så slettede jeg siden, og jeg har ikke savnet den. Ikke et sekund.«

12.16:

Søren Espersen stiger ud af bilen ved hovedbanegården og giver sin søn og svigerdatter, Robin og Maja, et kram hver. Planen er, at han vil give dem en lille rundvisning på Christiansborg, inden de alle drager mod Bornholm og Folkemødet.

Bag Facaden: Søren Espersen. Søren Espersen modtager sin søn, Robin og svigerdatter, Maja på hovedbanegården. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Robin får øje på fotografen og jeg:

»Jeg troede ikke, du skulle arbejde i dag, far« siger han.

Bag Facaden: Søren Espersen. Viser sin søn, Robin og svigerdatter, Maja rundt på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

12.34:

Efter rundvisningen træder vi ind på Dansk Folkepartis gang på Christiansborg. Få meter senere står vi på næstformandens forkontor. En sekretær sidder her.

Bag Facaden: Søren Espersen. Taler med sin sekretær på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

På selve kontoret har store billeder af kongeparret de mest promimente pladser. Lidt under dem hænger et billede af en ung Pia Kjærsgaard (DF). På skænken bag hans skrivebord står et lille israelsk flag.

»Ja, altså Pia var lidt fornærmet over, at hun ikke fik den højeste position, men jeg syntes, det her var passende,« siger Espersen og smiler.

Om en halv time venter Folkemødet på Bornholm. Her skal Søren Espersen atter synge for.

Bag Facaden: Søren Espersen. Sammen med sin søn, Robin og svigerdatter, Maja på hans kontor på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.