Alle kræftsyge skal have deres egen læge

Venstre i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere hjælp og bedre sammenhæng i indsatsen. Trods fremgang bebuder regionskandidater et løft i indsatsen på kræftområdet.

Venstre foreslår, at alle kræftpatienter skal have én bestemt læge, de er tilknyttet. Vedkommende skal følge patienten gennem hele forløbet og dermed sikre kontinuitet i behandlingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MORTEN JUHL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt for mange kræftpatienter må vente alt for længe på at få de undersøgelser og de behandlinger, som skal redde deres liv. De hyppige skift mellem forskellige afdelinger og sygehuse, som er involveret undervejs, skaber utryghed hos patienterne og kan betyde, at tid går tabt i de langstrakte forløb.

Derfor skal alle kræftpatienter have tilknyttet en behandlingsansvarlig læge, som skal følge den enkelte i alle dele af forløbet og sørge for, at det foregår optimalt.

Sådan lyder et konkret forslag fra Venstre i Region Hovedstaden, som skal løse et af de største problemer i dansk kræftbehandling – nemlig den unødige ventetid i de lange forløb og den manglende sammenhæng i indsatsen.

»Som kræftpatient befinder man sig inde i en boble, hvor man både er usikker på, hvad sygdommen gør ved én, og om systemet fungerer. Det er en enorm belastning for den enkelte patient. Derfor vil det være oplagt med en behandlingsansvarlig læge, som både kan være et kontaktpunkt, og som sørger for, at papirerne kører gennem systemet, som de skal,« siger Venstres spidskandidat, Martin Geertsen.

Berlingske har bedt Kræftens Bekæmpelse udpege de områder i dansk kræftbehandling, hvor der er størst behov for et løft for de tusindvis af patienter, der hvert år rammes af den frygtede sygdom.

Her står netop kortere ventetider og bedre sammenhæng øverst på listen, og ifølge direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen vil det være et »kæmpe fremskridt«, hvis der introduceres et begreb som en behandlingsansvarlig læge.

»Det er et problem i dag, at der går tid tabt under de mange skift, som patienterne oplever. Og hvis deres praktiserende læge gerne vil hjælpe dem i forhold til et problem, som er opstået, ved han ikke i dag, hvem han skal tage kontakt til på en given afdeling,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Stafetmodel i Aarhus

Venstre og Kræftens Bekæmpelse vurderer, at et koncept med behandlingsansvarlige læger vil give en række gevinster i form af bedre behandlingsresultater og patientoplevelser, færre overgangsfejl ved skift mellem afdelinger og sygehuse, reduceret indlæggelsestid og bedre økonomi på sygehusene på grund af øget produktivitet.

Andre ledende politikere i regionerne nerkender, at det er nødvendigt at gøre noget for at forkorte ventetiderne og skabe bedre sammenhæng i indsatsen. Der er dog skepsis over for, hvorvidt det er praktisk muligt at introducere et system med én behandlingsansvarlig læge til hver patient.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), fremhæver, at man i forvejen kæmper for at skåne lægerne for snørklet, bureaukratisk papirarbejde. Det vil derfor være forkert, hvis én læge skal sidde og holde øje med, om der nu er kommet svar fra laboratoriet, og om der er bestilt en skanning.

»Tankegangen er rigtig, men vi skal passe på, at vi ikke tvinger lægerne hen til skrivebordet,« siger Bent Hansen.

Han mener i stedet, at man kan introducere en teamtankegang, hvor der er et hold af behandlere omkring den enkelte patient. Han henviser til en »stafetmodel«, som er indført på Aarhus Universitetshospital. Her er der indført procedurer, der sikrer, at en afdeling ikke slipper patienten, før han eller hun har fået en indkaldelse fra den nye afdeling. Et IT-system holder øje med, at det sker, og formålet er, at patienterne undgår unødig ventetid.

Milliarder til kræft

Kravene til et løft af kræftbehandlingen kommer, efter at området har fået tilført et betydeligt milliardbeløb i ekstra bevillinger. Alene fra 2007 til 2010 fik regionerne knap syv mia. kr. i særbevillinger til kræftområdet, og dertil kommer 20-30 milliarder kroner via de almindelige bloktilskud, ligesom der siden 2000 er kommet hele tre kræfthandlingsplaner.

Alligevel er der stadig kritik af indsatsen, For nylig viste den nationale monitorering af de såkaldte kræftpakker, som skal sikre patienterne hurtige forløb, at hver fjerde patient ikke kommer igennem systemet inden for de fagligt fastsatte tidsfrister. Særligt nedslående var billedet i Region Hovedstaden, hvor tre fjerdedele af brystkræftpatienterne ikke blev opereret inden for tidsfristerne.

Andelen er senere blevet hævet, men på det overordnede plan halter Danmark stadig efter vores nabolande.

Selv om der er sket fremskridt, er overlevelsen fortsat ringere. Som påpeget af Rigsrevisionen har Danmark, i sammenligning med fem andre lande, den dårligste overlevelse i forhold til patienter med lungekræft, kræft i æggestokkene eller tyk- og ende-tarmskræft.

Det betyder, at kandidaterne til regionsrådene også denne gang har fokus på initiativer, som kan skabe bedre vilkår for kræftpatienterne. I Region Hovedstaden vil Socialdemokraternes spidskandidat, Sophie Hæstorp Andersen, sætte ind på at få folk til at gå hurtigere til læge og bebuder også en øget indsats for patienter, som foruden kræft også har andre sygdomme og/eller er socialt udsatte.

»Det kræver, at man knytter en tovholder til de patienter, som f.eks. ikke har så mange pårørende, og hvor man kan se, at det vil gå grueligt galt, hvis de ikke får hjælp,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Bent Hansen erklærer også, at der skal gøres en indsats for at øge andelen af patienter, som kommer igennem forløbene i kræftpakkerne inden for tidsfristerne.

»I øjeblikket er det 72-73 pct. Der skal vi helt klart tættere på de 90 pct.,« siger han.