»Alle har ret til selv at bestemme, hvem der rører ved deres krop«

Hvordan kommer vi de mange ufrivillige berøringer i nattelivet til livs? Spørgsmålet dannede tirsdag ramme om et samråd på Christiansborg, og Emma Holten blev nævnt som en del af løsningen.

ARKIVFOTO. Hele 37 procent af danskerne mellem 18 og 35 år har oplevet ufrivillig berøring af deres kroppe i nattelivet. Blandt de adspurgte kvinder gælder det 57 procent. Billedet er taget ved Distortion-festivalen på Vesterbro i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Den 23-årige Johanne Nødgaard husker episoden tydeligt.

Hun var taget til gammel elev-fest på sit gymnasium, og her stod hun og snakkede med en fyr i baren, da det skete.

»På et tidspunkt kommer én af fyrens venner hen forbi og slår mig i røven. Og så blev jeg rasende og skældte ud, mens fyren, som jeg talte med, sagde, at jeg skulle slappe en smule af.«

»Lidt efter kom vennen tilbage, og så slog han mig sgu i røven igen, selv om jeg netop havde sagt fra med store ord. Derfor vendte jeg mig simpelthen om og placerede en lussing på hans kind.«

Den 23-årige statskundskaber fortalte i sidste måned sin historie til Berlingske i forbindelse med en række historier om de mange ufrivillige berøringer, som særligt kvinder, men også mænd oplever i nattelivet.

For Johanne Nødgaard er så langt fra den eneste, der mod sin vilje har mærket fremmede hænder på sin krop.

I en måling, som TNS Gallup-måling udførte for Berlingske, stod problemets omfang skrevet tydeligt med høje procenttal:

37 procent af danskerne mellem 18 og 35 år har oplevet ufrivillig berøring af deres kroppe i nattelivet. Blandt de adspurgte kvinder gælder det 57 procent. Til sammenligning har 18 procent af mændene oplevet at blive fysisk berørt mod deres vilje.

Tirsdag formiddag kom de ufrivillige berøringer til Christiansborg.

Så at sige.

Her havde socialdemokraterne Rasmus Horn Langhoff og Lea Wermelin kaldt Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, i samråd om, hvordan ministeren forholder sig til problemet beskrevet i Berlingske - og hvad regeringen gør ved det.

Ifølge Ellen Trane Nørby er nattelivets ufrivillige berøringer »fuldstændig uacceptabelt.«

»Unge kvinder såvel som mænd skal ikke finde sig i at blive befamlet. Alle har ret til selv at bestemme, hvem der rører ved deres krop, ikke mindst når det gælder berøring af seksuel karakter,« sagde ministeren på samrådet.

Men hvordan kommer vi problemet til livs? Hvordan får vi - primært - unge mænd til at holde nallerne for sig selv, når jakken er afleveret i diskotekets garderobe, og de første øl er bestilt og siden indtaget?

Ifølge Ellen Trane handler det blandt andet om at sætte offentlig fokus på problemet og tage debatten. Som det netop skete, da bl.a. 23-årige Johanne stod frem i Berlingske.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver den enkeltes problem, og at overgreb ikke bliver et skyld- og skam-spørgsmål, og derfor er det vores fælles opgave at få vendt den udvikling,« sagde Ellen Trane Nørby og pegede i samme omgang på, at problemet fra nattelivet også forgrener sig til andre dele af debatten om seksuelle overskridelser og krænkelser, som vi i disse år ser mange eksempler på.

»Jeg ser det desværre som del af et større billede i sammenhæng med sexmobning, chikane af kvinder, der blander sig i den offentlige debat, deling af nøgenbilleder og en række andre sager, hvor vi desværre ser, at det er med til at indskrænke den enkeltes frihed og den enkeltes mulighed for at kunne leve det ungdomsliv, man har lyst til,« siger hun.

På samrådet spurgte Rasmus Horn Langhoff og Lea Wermelin flere gange til, hvad regeringen agter at gøre nu.

»Er diskotekerne gearet til det her? Er det noget, som diskoteksejerne, bartenderne og udsmiderne er opmærksomme på? Er det noget, de har forståelse for og er villige til at se på? Er det noget, politiet er gearet til?,« spurgte Rasmus Horn Langhoff ministeren.

Men ifølge Ellen Trane Nørby er det ikke her og nu-indsatsen, der er den centrale. Det handler om at tage fat i de unge, og det handler om ændre kulturen generelt.

»Der bliver spurgt til, om diskotekerne er gearet til det. Man kan også prøve at stille sig selv spørgsmålet, om det er fredag nat klokken 03, at man tror, man kan ændre adfærden,« sagde hun og uddybede:

»Jeg tror, at der, hvor vi virkelig kan gøre en forskel i forhold til adfærd og forståelse, er som en del af den dannelse, der sker i vores uddannelsessystem med undervisning i det og med fokus på ligestilling og respekt for hinanden.«

Og så handler det om de gode eksempler:

»Jeg tror, at Emma Holten som eksempel i forhold til diskussionen om hævnporno i høj grad er blevet en rollemodel for rigtig mange piger og kvinder i forhold til at sige fra. Og det er vigtigt, at man fremhæver dem, som tør sige fra. Det gør måske, at flere tør sige fra.«

Emma Holten blev offer for hævnporno i 2011, da hendes nøgenbilleder blev spredt på internettet, og hun er i dag en af de største stemmer i diskussionen om, hvorvidt kvinder selv har et ansvar, når billeder bliver lækket.

Selvom socialdemokraterne på samrådet roste en række af de initiativer, som regeringen har sat i søen på området, så savnede de fortsat, at der blev gjort en indsats fra regeringens side i forhold til de befamlinger, som finder sted i nattelivet i disse år.

Den håndsrækning var ministeren dog ikke parat til at give dem.

For regeringen har valgt at sætte ind der, hvor man føler, man » får mest effekt for pengene«

»Hvis vi kan opdrage den unge generation til, at det faktisk er sejt at sige fra og sætte grænser, så vil det også påvirke den kultur, der er på et diskotek - upåagtet om den mand, der så befamler, er plus tredive eller yngre,« forklarede Ellen Trane Nørby.