Alex Vanopslagh tordner mod ny skat: »Det er simpelthen moralsk forkasteligt«

Han forudser selv, at han vil blive gjort grin med. Alligevel åbner Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, nu et hårdt opgør med regeringen om en ny skat for folk med millionløn. Ideen er så »moralsk forkastelig«, at han nægter at indgå en skatteaftale med regeringen, medmindre den droppes.

Alex Vanopslagh er ikke bare imod regeringens idé om en ekstra skat for folk med millionløn. Han mener, den er så skadelig, at han nægter at indgå en aftale om den – også selvom der vil være andre skattelettelser. Liv Latricia Habel

Det er »kynisk«, det er »populistisk«, det er intet mindre end »udskamning af en lille befolkningsgruppe« – og det er nu eller aldrig, hvis det skal bremses.

Lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, er ikke bare imod regeringens idé om en særlig skat – en såkaldt top-topskat – for de mennesker, der tjener mest i vores samfund.