Aftalen får afgørende betydning for elever i store byer og Nordsjælland – men ministeren vil ikke udlevere centrale beregninger bag

Da et politisk flertal besluttede, at gymnasieelever i dele af landet fremover skal fordeles efter deres forældres indkomst, var det et centralt argument, at 84 procent af de unge stadig vil få opfyldt deres førsteprioritet. Men undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke oplyse, hvordan regeringen er nået frem til det tal, og det er dermed uklart, hvilke konsekvenser aftalen får for eleverne. »Fordækt« og »uærligt« lyder kritikken fra borgerlige partier og gymnasierektorer.

Det vakte opsigt, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i juni 2021 indgik en aftale, der betyder, at gymnasieelever i dele af landet fremover skal fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener. Nu møder ministeren massiv kritik for at undlade at oplyse en række beregninger bag aftalen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Der gik et gys gennem flere af de kommende elever på landets nordsjællandske og storkøbenhavnske gymnasier, da regeringen i juni sidste år kunne præsentere en stort anlagt aftale om elevfordeling.

Fra næste skoleår skal eleverne på en række udvalgte gymnasier i og omkring de større byer fordeles efter forældrenes indkomst, og bekymringen hos de unge – og måske især hos deres forældre – centrerede sig om, at de nye regler indskrænker det frie valg i udtalt grad.