Aftale skal halvere antallet af ghettoer

Ny boligaftale har som mål at halvere antallet af ghettoer. Aftalen giver fem milliarder mere til renovering.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om 10 år skal der være halvt så mange ghettoer som i dag. Det er den overordnede målsætning i en ny boligaftale, som regeringen mandag har indgået med Dansk Folkeparti og De Radikale.

I dag er 29 boligområder kategoriseret som ghettoer - udpeget efter, hvor mange indvandrere, arbejdsløse eller dømte kriminelle, der bor. Det faste mål om en halvering har været et af kravene til aftalen fra Dansk Folkeparti:

- Vi så jo helst, at vi var nede på nul om 10 år, men har nu skrevet ind, at antallet skal halveres. Og for at undgå, at det bliver et førerløst skib, har vi aftalt, at der løbende skal følges op i forligskredsen, siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup.

Aftalen indebærer også, at der over de kommende tre år afsættes yderligere fem milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger.

- Vi har fået en aftale, der giver et historisk løft til den almene boligsektor, siger socialminister Benedikte Kiær (K).

Peter Skaarup tilføjer, at det også vil bekæmpe ledighed.

- Hver gang man bruger en milliard her, så giver det 1500 arbejdspladser. Og det er der brug for, siger han.

Landsbyggefonden har ansøgninger til renovering for otte milliarder kroner liggende, og De Radikale gik efter at få gjort bugt med hele puklen. Det lykkedes ikke, men den radikale næstformand, Morten Østergaard, er alligevel tilfreds.

- Det er et kæmpeskridt fremad, vi tager. Det gør, at indsatsen mod det fysiske forfald, der fører til socialt forfald, får et kæmpe rygstød, siger Morten Østergaard.

Der bliver også givet 500 millioner kroner til nedrivning af boliger i ghettoer fra Landsbyggefonden. Det rækker ifølge ministeren til at rive 2000 boliger ned.

Det er dog ikke regeringen, der afgør, hvilke boliger der skal rives ned.

- Det skal være en del af en helhedsplan, som boligorganisationerne bliver enige med kommunerne om, siger Benedikte Kiær.

Hun siger, at Askerød-bebyggelsen i Greve allerede har meldt sin interesse i nedrivning.

/ritzau/