Aftale på plads: Regeringens ghettoplan vil koste over 10 milliarder kroner

Regeringen er sammen med bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blevet enige om økonomirammen for ghetto-udspillet. Nu kan de sidste brikker falde på plads i Lars Løkkes Rasmussens storstilede opgør med parallelsamfund.

. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Mere end ti milliarder kroner. Så meget kommer regeringens storstilede ghettoaftale til at koste.

VLAK-regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, SF, de Radikale og Socialdemokratiet i dag blevet enige om økonomirammen for Lars Løkke Rasmussens plan mod parallelsamfund i udsatte boligområder.

Med aftalen er parterne enige om i gennemsnit at prioritere i alt 230 mio. kroner om året på finansloven fra 2018 til 2026 til tilag på bl.a. børne- og social-, undervisnings-, beskæftigelses-, og boligområdet.

Samtidig hentes en ramme på 10 mia. kroner til bl.a. renovering, infrastruktur og boligsocial indsats i de udsatte boligområder fra Landsbyggefonden, som er lejernes indbetaling til renovering af boligområderne.

Partierne har dermed lagt den mest essentielle brik i puslespillet, der skal få regeringens udspil omdannet til konkret lovgivning.

»Vi har lavet en aftale om den renovering, der skal til i det udsatte boligområde. Frem til 2026 laver vi en renoveringsindsats på ti milliarder kroner,« siger finansminister Kristian Jensen (V).

Regeringen havde oprindeligt lagt op til, at finansieringen, som skulle have været på 21 milliarder kroner, især skulle hentes fra Landsbyggefonden. Konkret skulle 12 milliarder kroner have været øremærket fra fonden.

»Det har været vigtigt for os, at lejerne ikke skulle betale den regning,« siger Mette Frederiksen i forbindelse med præsentation af aftalen.

Det kom senere frem, at regeringen i forbindelse med det oprindelige udspil, samtidig lagde op til at tage yderligere 13 milliarder kroner fra Landsbyggefonden over en årrække ved at sløjfe den såkaldte ydelsesstøtte. De penge skulle dog ikke gå til finansering af ghettoplanen.

Punkter er nu droppet i forbindelse med den endelige aftale om økonomien for ghettoplanen. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl afviste allerede i Berlingske 22. marts at lægge stemmer til et sådan forslag. Et budskab, de to partiledere mandag aften gentog over for TV2.

Knaster i forhandlingerne

Planen for Danmarks ghettoer blev første gang præsenteret, da Lars Løkke Rasmussen og syv andre ministre mødte op i Mjølnerparken 1. marts.

Under overskriften »Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030« fremlagde regeringen 22 initiativer fordelt på fem temaer såsom nedrivning af udsatte boligområder og styrket politiindsats. Herunder var både initiativer, der krævede forhandlinger med andre partier, og lovforslag, som bliver fremsat i Folketinget i de kommende måneder.

Mest opsigtsvækkende var måske lovforslaget fra justitsminister Søren Pape Poulsen, der lægger op til at indføre såkaldte strafzoner. Det betyder, at politiet kan udvælge områder, hvor kriminalitet straffes ekstra hårdt.

I forsøget på at lande en aftale er nogle forhandlinger gået lettere end andre.

Således har især undervisningsminister Merete Riisager (LA) oplevet knaster i forhandlingerne om såkaldte stopprøver – i politikermunde omtalt sprogprøver.

Prøverne har til hensigt at vurdere, om børn – bosat i udsatte boligområder - i 0. klasse har tilstrækkelige danskfærdigheder til at fortsætte i 1. klasse. Hvis barnet dumper stopprøven ved skoleårets afslutning, og efter et tilbud om sprogstimulering dumper endnu en prøve efter sommerferien, skal barnet automatisk blive i første klasse.

Især SF og de Radikale har krævet, at skoleinspektøren skal have mulighed for at lade barnet fortsætte. Men det har DF og regeringen været imod.

Det er knaster som disse, der skal færdigforhandles, før den endelige ghetto-aftale kan præsenteres af regeringen.

Læs mere