Aftale på plads: Maksimalt 40 procent almene familieboliger i ghettoer

Finansieringen er på plads, og onsdag blev der landet en delaftale omkring regeringens ghettoplan.

Boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup, som er på regeringens ghetto-liste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

Det er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF onsdag blevet enige om.

Aftalen er en del af regeringens ghettoplan, hvis formål er at afskaffe ghettoer senest i 2030.

»Jeg er glad for, at vi med dagens aftale får en række nye og effektive redskaber til at ændre bolig- og beboersammensætningen, så vi kan få vendt udviklingen i ghettoområderne,« siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Aftalen giver ministeren mulighed for at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde. Hvis der er opbakning fra aftalepartierne vel og mærke.

»Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant.«

»I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne,« siger Ole Birk Olesen.

Tirsdag blev de samme partier sammen med De Radikale enige om finansieringen af ghettoplanen.

Onsdagens aftale betyder desuden, at kriterierne, for hvad der er en ghetto, opdateres. På den seneste ghettoliste fra december 2017 var der 22 ghettoer i Danmark. Med de nye kriterier vil det tal være 30.

Det er kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet, som justeres.

Det betyder blandt andet, at der fremover kun "medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund", står der i aftalen.

Det vil sige, at uddannelsesdata renses for alle selvrapporterede og skønnede data.

»Det er vigtigt for demokratiet, at vi tager et ansvar, hvis grupper sætter sig uden for samfundet og bekæmper de principper, det bygger på.«

»Vi skal gøre op med parallelsamfund, og derfor er det meget positivt, at der er så bred opbakning i Folketinget til den nye og mere kontante kurs,« siger Ole Birk Olesen.

/ritzau/