Aftale om ny bandepakke på plads: »Vi går så langt, som vi overhovedet kan«

De første forhindringer for regeringens bandepakke er ryddet af vejen med en politisk aftale, som blev indgået fredag eftermiddag. Pakken lægger bl.a. op til at afskære dømte bandekriminelle i op til ti år fra en kommune, hvor de har begået kriminalitet.

En politisk aftale om pakken »Bander bag tremmer« er fredag eftermiddag blevet indgået mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et flertal i Folketinget er nu nået til enighed om en rocker- og bandepakke, som med 35 initiativer opruster myndighedernes indsats imod den verserende bandekonflikt.

Pakken er netop blevet aftalt af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

»Bander bag tremmer« består af i alt 35 tiltag, der samlet set og med justitsminister Søren Pape Poulsens (K) ord skal bruges som netop »en jernnæve mod rockere og bandekriminelle i hele kongeriget«.

Pakken forhøjer bl.a. fængselsstraffen for skyderi på offentlig gade med 50 pct. Den gør det lettere for politiet at lukke rockerborge. Den sætter en stopper for prøveløsladelse, medmindre den dømte er i et exit-program. Men slagnummeret - og det absolut mest omdiskuterede tiltag - er det opholdsforbud, der i op til ti år kan afskære dømte bandekriminelle fra at opholde sig i den kommune, hvor de har begået kriminalitet.

I praksis betyder det eksemplevis, at hvis en person idømmes en fængselsstraf for bandekriminalitet i området omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København, kan vedkommende få forbud mod at opholde sig i hele Københavns Kommune. Brydes forbuddet, kan det udløse en ny straf på op til to års fængsel.

Lovteksten skal nu formuleres og stemmes gennem Folketinget inden sommerferien. Justitsministeriet vurderer dog, at opholdsforbuddet er så juridisk kompliceret, at det først kan blive en realitet i næste folketingsår.

Antallet af skudepisoder er eksploderet

Regeringen begrunder behovet for opholdsforbuddet med, at mange dømte bandekriminelle efter endt afsoning vender tilbage til deres kriminelle jagtmarker og forpester livet for lovlydige borgere.

Og nødvendigheden af hele pakken forklarer regeringen med en forråelse af rocker- og bandekriminaliteten, der bl.a. afspejler sig i, at der i 2016 var 54 skudepisoder på offentlige steder og med relation til rocker- og bandekonflikter – en tredobling i forhold til i 2015.

Omvendt vurderer f.eks. Lars Bo Langsted, professor ved juridisk institut ved Aalborg Universitet, at opholdsforbuddet er på kant med borgernes ret til fri bevægelighed og ret til familieliv. Rettigheder, som udspringer af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og rettigheder, som omfatter alle borgere – også dømte rockere og bandekriminelle.

Søren Pape, forventer du, at hærdede kriminelle kommer til at føre sag mod Justitsministeriet, fordi de føler, at deres menneskerettigheder er blevet krænket?

»Det vil selvfølgelig være humor på højt niveau, men det må de så bare gøre. Det vil jeg se frem til med sindsro,« siger justitsministeren og fortsætter:

»Vi har i denne kreds aftalt, at vi går så langt, som vi overhovedet kan inden for de internationale rammer og forpligtelser, fordi det simpelthen ikke er rimeligt, at sådan nogle typer skal styre boligområder.«

Derudover har f.eks. De Radikales retsordfører, Zenia Stampe, kaldt det »en hadegave til provinsen«.

»Et afgrænset opholdsforbud kan være et fornuftigt redskab. Men hvis man forbyder folk at komme i en hel kommune, bliver konsekvensen, at man eksporterer de bandekriminelle til andre kommuner,« har Zenia Stampe argumenteret.

Også Michael Green, som er talsmand for foreningen af tidligere rockere og bandemedlemmer, TBM Scandinavia, har kaldt opholdsforbuddet »hul i hovedet«, fordi det efter hans opfattelse blot vil rykke problemet fra en kommune til en anden.

Er opholdsforbuddet reelt set en hadegave til provinsen?

»Næ,« siger Søren Pape Poulsen:

»Hvis du har mange kriminelle i for eksempel Vollsmose, så får vi dem spredt, og det gør det rigtig svært for dem at bruge deres netværk og begå deres kriminalitet. Jeg synes ikke, at det er en hadegave til nogen – jo, måske rockere og bandekriminelle, men det lever jeg fint med.«

Teoretiske bekymringer og praktiske problemer

Bekymringerne er også dybt teoretiske for borgerne i de områder, som er hårdt ramt af kriminaliteten, mener Steffen Boel Jørgensen. Han er forretningsfører for Lejerbo Storkøbenhavn/Nordsjælland og medansvarlig for organisationens boligsociale indsats i bl.a. Mjølnerparken i København. Og han beskriver, at borgere hér har set måbende til, når dømte kriminelle vender tilbage og dermed spænder ben for arbejdet med at løfte området.

»Med vores boligsociale arbejde har vi kunnet se, at når de allerværste er inde og sidde og væk fra området, har vi en rigtig god chance for at arbejde med alle de andre - brødre, søstre, mødre og fædre. Så snart de allerværste kommer ud og tilbage, er arbejdet ti gange sværere for os. Derfor vil et sådan opholdsforbud også gøre vores arbejde nemmere,« har Steffen Boel Jørgensen forklaret.

Det politiske flertal har længe været på plads i forhold til bandepakkens tiltag. Til gengæld har DF og S i fællesskab hugget hælene i over for regeringens forslag til finansiering. De to partier har nægtet at tage størstedelen af pengene fra budgetterne til byfornyelse i de udsatte boligområder.

Det betød, at justitsministeren ikke torsdag aften kunne fejre en aftale. I stedet blev spørgsmålet om finansiering fredag formiddag sendt over i Finansministeriet, hvor finansminister Kristian Jensen (V), S-formand Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl talte sig til rette.