Afstemning om retsforbehold er sort snak for vælgerne

To ud af tre vælgere kan ikke svare på, hvad de skal stemme om 3. december, når retsforbeholdet sættes til folkeafstemning, viser en måling for netavisen Altinget.

RB PLUS ARKIVFOTO 2014 af Valg til europaparlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen. (Foto: Brian Bergmann/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To ud af tre vælgere kan ikke svare på, hvad de skal stemme om 3. december, når retsforbeholdet sættes til folkeafstemning, viser en måling for netavisen Altinget.

Der er nu præcis en måned til, at valgstederne slår dørene op til den ottende danske EU-folkeafstemning. Denne gang om at ændre det mere end 20 år gamle EU-forbehold på retsområdet til en tilvalgsordning, der lader Folketinget bestemme fra gang til gang, hvilke EU-regler Danmark skal være med i.

Der er bare et problem. To ud af tre danskere ved ikke, at det er det, de skal stemme om. Det fremgår af en ny måling, som Norstat har foretaget for netavisen Altinget.

Her svarer 64 procent af de adspurgte, at de ikke er i stand til at forklare, hvad folkeafstemningen 3. december går ud på.

Det høje tal bekymrer Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA.

Han mener, at de hidtidige debatsammenstød mellem ja- og nej-siden om Danmarks status i det europæiske politisamarbejde, Europol, og eventuel fremtidige deltagelse i EUs flygtningepolitik har været med til at mudre billedet.

»Vi kan se, at antallet af tvivlere er steget i flere meningsmålinger. Folk er blevet forvirrede over den måde, debatten har kørt på. Og det påhviler partierne at få redet trådene ud og få kommunikeret klarere, hvad det egentlig er, vi skal stemme om,« siger Bjarke Møller til Altinget.

Lave K. Broch, der er kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU, er enig i, at politikernes skænderier om grundpræmissen for afstemningen, kan gøre det svært for vælgerne at følge med.

»De fem ja-partier lader, som om det hele kun handler om Europol. Men vi mener jo, at det er et meget bredere spørgsmål. Derfor skændes vi jo i debatten. Og der kan jeg godt forstå, at folk bliver lidt forvirrede,« siger han til Altinget.

Spørger man Derek Beach, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det dog hverken meget overraskende eller nødvendigvis et problem, at folk ikke ved, hvad de stemmer om så forholdsvist tæt på valgdatoen. Og han er ikke sikker på, at det har ændret sig, når vi når frem til 3. december, fordi der er andre måder at finde ud af, hvor krydset skal sættes.

»Folk er rigtig gode til at bruge snydetricks og genveje til at træffe den slags valg,« siger han.

Derek Beach peger på amerikansk forskning, der viser, at vælgerne i folkeafstemninger om svære spørgsmål benytter sig af såkaldte referenter. Det er folk i den offentlige debat eller bare nogen i deres omgangskreds, hvis holdning de aflæser og lægger sig op ad.

»Det gør, at de kan »låne« en holdning fra nogen, der svarer til dem selv. Fra vælgernes synspunkt er det rationelt, fordi så behøver de ikke at bruge så meget tid til at sætte sig ind i et svært emne,« siger han til Altinget.

BNB