Afgået højesteretspræsident advarer om brugen af advokater i rigsretssager

Folketinget bør ikke bruge de samme advokater som anklagere i en rigsretssag, som forinden har leveret en advokatvurdering, siger Thomas Rørdam, retsformand i rigsretssagen mod Støjberg sidste år

Hvis Folketinget en gang i fremtiden skulle ønske en advokatvurdering som optakt til en eventuel rigsretssag, bør de folkevalgte gå anderledes til værks, end man gjorde under Tamilsagen og senest Instrukssagen. Sådan lyder advarslen fra den netop afgåede præsident for Højesteret, Thomas Rørdam, i et interview med Information. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis Folketinget en gang i fremtiden skulle ønske en advokatvurdering som optakt til en eventuel rigsretssag, bør de folkevalgte gå anderledes til værks, end man gjorde under Tamilsagen og senest Instrukssagen. Sådan lyder advarslen fra den netop afgåede præsident for Højesteret, Thomas Rørdam, i et interview med Information.

»Fremover bør man gøre klart på forhånd, at advokater, der bliver udpeget til at foretage sådan en vurdering, under ingen omstændigheder kan blive anklagere i en efterfølgende sag,« siger Thomas Rørdam, der ikke ønsker at kommentere den aktuelle debat om en mulig advokatvurdering i Minksagen. Både i Tamilsagen og Instrukssagen indhentede Folketinget bistand fra advokater til at vurdere sagerne forud for beslutningen om at rejse en rigsretssag og benyttede efterfølgende samme advokater som anklagere.

Thomas Rørdam var retsformand i rigsretssagen mod Inger Støjberg og understreger, at han ikke udtaler sig på baggrund af dårlige erfaringer med de to advokater, der her fungerede som anklagere:
»Det er en helt generel og principiel indsigelse. Hvis det på en eller anden måde kan være et falsk lod i vægtskålen, at advokaterne, der foretager vurderingen, tænker på, hvor stor og prestigefyldt en opgave det kan være for dem at blive anklagere i en rigsretssag, så er det et problem.«

Juraprofessor Mads Bryde Andersen, der har speciale i advokatret, er enig:
»De er jo i en interessekonflikt, fordi de kan have en interesse i at føre den store sag, som en rigsretssag er.«

Samme vurdering lyder fra professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard. Han understreger, at retskafne advokater næppe bevidst vil lade deres vurdering påvirke. »Men alt andet lige kan det ikke udelukkes, at deres vurdering kan blive trukket i en mere nidkær retning, uden at de er sig det bevidst,« konstaterer han til Information.

Både Mads Bryde Andersen og Jørn Vestergaard fremhæver en vejledning om advokatundersøgelser, som Advokatrådet udgav i september i år. Her fremgår det, at hvis advokatundersøgelser skal kaldes uvildige, så må advokaterne »ikke under eller efter udførelsen af advokatundersøgelsen påtage sig sager for opdragsgiver, som udspringer af undersøgelsens konklusioner«.

Samme princip bør ifølge de to professorer gælde for advokatvurderinger indhentet af Folketinget forud for eventuelle rigsretssager.
Venstres fungerende retsordfører, advokat Preben Bang Henriksen, deler bekymringen og mener også, Folketinget bør agere anderledes i en eventuel ny sag: »Det er uheldigt og bør ikke være sådan, at der kan opstå mistanke om falske lodder i vægtskålen,« siger han.

Fungerende retsordfører i SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, understreger, at hun ikke har noget at udsætte på processen i Instrukssagen.
»Men jeg er lydhør over for de gode argumenter om, at det som princip kan højne tilliden generelt, at vi anvender andre advokater som anklagere end dem, der laver selve vurderingen. Så det er vi åbne over for i SF,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Advokatsamfundet, som fører tilsyn med landets advokater.