Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der var huller i regeringens redegørelse over mink-forløbet. Det mener afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevarestyrelsen Tejs Binderup.
- Der er steder, hvor jeg synes, at der mangler ting, siger han til Minkkommissionen lørdag.
Han peger blandt andet på, at der i hans øjne ikke er medtaget nogle relevante afsnit fra materialet til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november sidste år.
Det var på det møde, at regeringens top blev enig om at aflive alle mink i Danmark.
Ifølge Tejs Binderup er redegørelsen ikke fyldestgørende i sin beskrivelse af, hvad der var beskrevet om manglende hjemmel i materialet til mødet 3. november.
Derudover mener Tejs Binderup, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) muligvis er blevet orienteret om den manglende hjemmel tidligere, end det fremgår af redegørelsen.
Det skyldes ifølge Tejs Binderup, at redegørelsen bygger på skriftlig materiale - og her kan en orientering dateres til 7. november. Ifølge Tejs Binderup har Mogens Jensen fået oplyst om den manglende hjemmel inden da i et presseberedskab.
Netop håndteringen af pressen blev Tejs Binderup også spurgt til. Blandt andet hvorfor han godkendte et citat 8. november fra Mogens Jensen, der lød:
- Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.
Her forklarede Tejs Binderup, at han på det tidspunkt ikke var klar over, at regeringen ikke mente, at den var blevet advaret, om at der skulle skabes ny lovgivning.
Derfor var citatet i hans øjne dækkende.
/ritzau/