Det er en af SVM-regeringens helt store kæpheste.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skar det endda ud i pap, da hun i et interview med Berlingske gjorde det klart, at den valuta, der har betydning anno 2024, ikke er kroner og øre. Nej, det er arbejdskraft.

Netop derfor må det alt andet lige også vække glæde i regeringskontorerne, at flere ældre faktisk gerne vil arbejde mere. Hvis de da ellers får lov selv at have medbestemmelse over deres tid.

Det skriver TV 2, som har læst en ny, stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Centret spurgte i 2022 mere end 14.000 danskere over 50 år, som alle var i beskæftigelse, hvad der kunne få dem til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. 50 procent af de adspurgte kunne sagtens se sig selv fortsætte, hvis de fik lov til at gå ned i tid. 44 procent ville gerne, hvis de kunne få flere såkaldte seniordage. Og 27 procent betinger sig en økonomisk gulerod for at blive på arbejdsmarkedet lidt længere.

»Friheden til selv at vælge, hvad man vil bruge sin tid på, betyder rigtig meget for folk,« siger Lars L. Andersen til TV 2. Han er professor i sundt arbejdsliv og en af forskerne bag undersøgelsen.

Kampen om flere i arbejde

Regeringen har gjort det til en helt central del af sit eksistensgrundlag at få flere danskere i arbejde. Hele rationalet for at lave en regering, der går hen over den politiske midte, var, at man på den måde kunne lave varende reformer, der vil sikre et højere arbejdsudbud.

»I en tid, hvor der bliver flere børn og ældre, er vi som samfund endnu mere afhængige af bidrag fra alle, der kan. Det stiller krav om et fleksibelt og organiseret arbejdsmarked med gode og produktive jobs,« står der således i regeringsgrundlaget.

Det er da også allerede lykkedes regeringen at blive enig om at imødekomme de 27 procent af respondenterne i undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der betinger sig en økonomisk gevinst ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Sidste år vedtog Folketinget et lovforslag om at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, hvis man havde en arbejdsindtægt ud over sin pension. Derudover har regeringen også indført en skattegulerod på knap 47.000 kroner skattefrit for de seniorer, der vælger at blive på arbejdsmarkedet i et år ekstra.

Selvom det er et erklæret mål for regeringen, at flere ældre skal i arbejde, er det fortsat uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der har bidraget mest til arbejdsudbuddet med reformer på uddannelsesområdet, som primært sender flere unge i arbejde.

Så sent som ved udgangen af 2023 afskaffede hun det såkaldte sjette SU-år, hvilket efter regeringens plan gerne skulle medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet på 4.600 personer.