Ældre Sagen efterlyser respekten for pleje

Efter syv år med kommunale besparelser på ældreområdet råber to af landets største ældreorganisationer vagt i gevær. Ældres værdighed i dag er sat over styr, lyder kritikken.

»Respekten for plejen af de ældre er forsvundet, og det er dybt beklageligt. De seneste syv år er det kun gået ned ad bakke. Man skulle tro, at der var noget, der var helligt, men så ser man eksempler på, at ældre ligger i deres eget skidt, fordi de kun får skiftet sengetøj en gang om måneden. Det er dybt uværdigt,« lyder det fra direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen

Køleskabskold, vakuumpakket ældremad. Ældre patienter i senge på landets hospitalsgange. Ugentlig rengøring, der forvandles til månedlig støvsugning og underernærede ældre på kommunale plejehjem. Det er eksempler som disse, en ny regering skal sætte en stopper for, hvis det står til to af landet største ældreorganisationer.

»Respekten for plejen af de ældre er forsvundet, og det er dybt beklageligt. De seneste syv år er det kun gået ned ad bakke. Man skulle tro, at der var noget, der var helligt, men så ser man eksempler på, at ældre ligger i deres eget skidt, fordi de kun får skiftet sengetøj en gang om måneden. Det er dybt uværdigt,« siger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Siden 2014 har kommunerne brugt 12 pct. mindre på ældrepleje pr. ældre over 65 år. Det svarer til over 5.000 kr. mindre per ældre, viser tal fra Kommunernes Landsforening, som DR har regnet på. I Ældre Sagen ser man med stor alvor på den udvikling.

»På et hospital kan man jo ikke sige, at »vi har en dårlig økonomi, så vi kan ikke operere din blindtarm«. Men de seneste år har kommunerne kunne skalte og valte med hjemmehjælpen. Det har betydet, at den personlige pleje er blevet skåret med 10 pct. og 20 pct. på hjælp i hjemmet, « siger Bjarne Hastrup, der taler om et »frit fald i kommunerne«, når det kommer til ældrepleje.

Ældre Sagen ønsker »demens-direktør«

Bjarne Hastrup har meget på hjerte. Han forklarer videre om indsatsen over for et stigende antal demente ældre. Understreger det positive ved, at SR-regeringen og Venstre begge har lovet flere penge til området, men tilføjer sekunder efter, at det ikke er nok. Fortæller hvordan man bør kopiere Storbritanniens David Cameron, der har udnævnt en statslig direktør, der har ansvaret for landets indsats på området.

»Jeg mener, at en ny statsminister – uanset hvem det bliver – bør udnævne en direktør, der kun tager sig af indsatsen for demente ældre. Direktøren skal referere direkte til regeringstoppen,« siger Bjarne Hastrup.

Ifølge Ældre Sagen vil indsatsen over for demente snart udgøre »halvdelen af alle de plejeopgaver, man har«. Samtidig vil antallet af demente stige med 40.000 personer til 130.000 inden for de næste 20 år, lyder vurderingen.

Direktør i Danske Seniorer John Lagoni er ligeledes bekymret.

»Der bliver flere og flere demente, og det er et af de helt store fokusområder i fremtiden. Her mangler der særligt tilbud til de personer, der får en tidlig diagnose,« siger han.

Med 30 års erfaring indenfor ældreområdet kalder han det afgørende, at man hæver levestandarden for landets ældste og understreger, at politikerne i den øvelse ikke må lukke øjnene for de ældres økonomi.

»Ældrechecken er en fin ting, men set med mine øjne burde man forhøje tilskuddet til de pensionister, der kun har den rene folkepension. Jeg tænker også, at en anden løsning eksempelvis kunne være et højere tilskud på tandområdet for de pensionister, der kun har folkepension,« siger John Legoni, der afviser kritikken om, at ældre selv burde have sparet op, mens de var i arbejde.

»Folk indenfor lavtlønsområdet har jo ikke haft en skid at spare op af. Det er særligt dem, vi tænker på her. Du og jeg har måske noget, men der er rigtig mange, der ikke har haft samme mulighed. Dem kan vi ikke lade i stikken,« siger han.