Advokater: Det bliver »fantastisk dyrt« at konfiskere smykker

Alt, hvad der eventuelt vil blive beslaglagt, kan efterprøves i retten. I sidste ende kan det betyde, at der kommer lige så mange sager som beslaglæggelser, lyder kritikken

23UDLFlygtninge-184204.jpg
Både hovedbanegården og myndighederne kom under pres, da tusindvis af flygtninge først på efteråret ankom til hovedstaden. Fremover skal myndighederne også overveje, om de tilrejsende skal have konfiskeret eventuelle værdigenstande. Fold sammen
Læs mere

Det kan blive en kostelig affære, hvis danske myndigheder skal ransage asylansøgere og beslaglægge deres kontanter og værdi­genstande, sådan som regeringen lægger op til.

Ud over udgifter til advokater, dommere, retsbetjente og tolke kan det i sager om konfiskerede værdier også blive nødvendigt at betale eksperter for at få værdierne vurderet.

Sådan lyder kritikken fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater, som repræsenterer omkring 50 advokater, der beskæftiger sig med asylsager, sager om familiesammen­føring og sager om udlændinges retsstilling.

Formand Jytte Lindgård påpeger, at hver eneste beslaglæggelse, som regeringens lovforslag kan medføre, ifølge retsplejeloven kan efterprøves ved en fogedret.

»Det bliver fantastisk dyrt, for alt hvad der skal beslaglægges, kan efterprøves i retten, medmindre udlændingen giver samtykke til beslaglæggelsen. Selv om det måske er soleklart, at man gerne må beslaglægge en smaragdring, så kan det alligevel efterprøves,« siger Jytte Lindgård.

Hun forklarer, at hun »naturligvis altid« vil anbefale en klient at forsøge at få en beslaglæggelse prøvet i retten, hvis vedkommende er uenig i beslutningen.

»I sidste ende kan det betyde, at der kommer lige så mange sager som beslaglæggelser,« siger Jytte Lindgård og forklarer, at en asylansøger i givet fald også vil kunne føre sådanne sager uden advokatbistand, hvis ikke vedkommende har råd til det.

Formanden undrer sig også over, at forslaget giver myndighederne hjemmel til løbende at foretage ransagning af en asylansøger for værdigenstande, indtil vedkommende enten har fået asyl eller er blevet afvist og sendt ud af landet.

»Det gør dem til jaget bytte. Det, at de (myndighederne, red.) hele tiden vil have en udvidet kontrol med udlændinge, er ganske ubehageligt, medmindre der er en stærkt begrundet mistanke om, at de har en hel masse penge. Hvis det er tilfældet, skal de selvfølgelig betale,« siger Jytte Lindgård.

Svært at fastlægge grænsen

Formanden har gennemlæst de 94 siders lovforslag og bemærkninger og beskriver lovforslaget som uigennemskueligt selv for en udlændingeretsadvokat.

»Hvor går grænsen? Er det den lille ring fra Pandora eller smaragdringen med de 22 safirsten? Det er fuldstændigt uklart, hvad der menes. Så snakker man om affektionsværdi, men det kan en meget dyr ting også have. Regeringen og støttepartierne er jo tilsyneladende heller ikke enige. Og med de udmeldinger, der er kommet, vil jeg overhovedet ikke kunne forklare, hvad der menes.«

Jytte Lindgård tilføjer, at langt de fleste asylansøgere, hun har mødt, ikke har været i besiddelse af store formuer: »Det er ikke den slags flygtninge, vi ser i Danmark lige nu. Og hvis du som flygtning virkelig har rigtig mange penge, så står de vel på en konto i Schweiz eller på Caymanøerne,« siger hun.

»Det er jo ikke noget nyt«

Ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) handler lovforslaget dog »ikke om økonomi«, men »om rimelighed«.

»Efter min mening er lovforslaget tilstrækkeligt klart formuleret, men jeg lytter naturligvis til alle konstruktive input, der måtte komme i høringsfasen og i Folketingets behandling af forslaget,« oplyser ministeren i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Ifølge udlændinge- og integrationsord­fører Marcus Knuth (V) skal reglen for udlændinge følge samme princip, som gælder kontanthjælpsmodtagere, der er i besiddelse af store værdier. Han tror dog ikke, der vil blive mange sager med flygtninge, der har fået konfiskeret værdigenstande.

»Derfor tror jeg heller ikke, at det administrativt bliver særligt omkostningstungt. Som vi igen og igen har understreget: Det her handler ikke om vielsesringe eller personlige smykker. Det er jo ikke sådan, at vi tager personlige genstande fra folk, medmindre de har en sindssygt høj værdi,« siger han.

Hvor høj er »en sindssygt høj værdi«?

»Det vurderer man fra sag til sag, og der følger vi netop den praksis, vi allerede kender fra kontanthjælpsmodtagere. Så der er et system på plads. Det er jo ikke noget nyt, vi opfinder her,« siger han.