Advarsel: Ny EU-kurs kan koste job

Øget grænsekontrol, flere folkeafstem­ninger og alliance med skeptiske briter får flere fagforbund til at advare Lars Løkke Rasmussen.

Mejerigiganten Arla er blandt de danske virksomheder, der på linje med flere fagforeningsformænd? advarer mod, at Danmark slår ind på en mere EU-kritisk kurs. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

En mere EU-skeptisk dansk kurs med Dansk Folkeparti  som parlamentarisk grundlag vil koste danske arbejdspladser. Det mener formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, som også er formand for 230.000 industriansatte i sammenslutningen CO-industri.

»Hvis vi ikke vil være med i kernen af EU, eller hvis vi vælger et ståsted mellem at være medlem og ikke medlem, vil det være et stort selvstændigt argument for ikke at lægge sin virksomhed i Danmark,« siger Claus Jensen, som sidste år talte på Venstres landsmøde.

»Jeg kan blive voldsomt bekymret, hvis der bliver for meget tvivl om vores opbakning til EU. Det kommer til at koste arbejdspladser,« fastslår han.

Det er især de fire borgerlige partiers ønske om, at Danmark skal lægge sig tættere op ad det EU-skeptiske Storbritannien og den britiske premierminister, David Cameron, som vækker bekymring.

De britiske konservative planlægger en ny folkeafstemning og en løsere tilknytning til EU. Men også øget grænsekontrol.

Dansk Folkepartis ønske om flere folkeafstemninger, nej til bankunionen og en begrænsning af udenlandsk arbejdskrafts adgang til Danmark vækker bekymring.

Dansk Industri har netop lanceret et initiativ, som skal være med til at trække flere udenlandske medarbejdere til Danmark i samarbejde med 29 topchefer fra virksomheder som Mærsk, Arla, Bestseller, Danfoss og Lego.

»Danske virksomheder kan blive tvunget til at sige nej til ordrer og flytte produktion ud af Danmark, hvis de ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Det vil koste vækst og arbejdspladser i Danmark og i sidste ende betyde, at der bliver mindre råd til velfærd,« siger Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI.

Vil vælge Danmark fra

LO-formand Harald Børsting slår fast, at det er bydende nødvendigt, at adgangen til udenlandsk arbejdskraft ikke begrænses, og at Danmark ikke slår ind på en ny EU-skeptisk kurs.

»Danmark har brug for at være så tæt på EUs beslutningsprocesser som muligt,« siger han, og formanden for HK, Kim Simonsen, er enig:

»Danmark er et kerneeuropæisk land. Hvis det rygtes rundt om i Europa, at vi har en tendens til at lukke os om os selv, så er der jo mange andre gode lande i Europa, hvor virksomhederne kan slå sig ned.«

Venstres næstformand, Kristian Jensen, peger på, at alle fire borgerlige partier har accepteret at en styrket grænsekontrol skal overholde reglerne i Schengen-samarbejdet. Og at Venstre har en aftale med den tidligere regering om en folkeafstemning om et ændret retsforbehold.

»Vi er interesseret i at sikre danske virksomheder den arbejdskraft, de har brug for, men uden at det sker på vilkår, der betyder, at man arbejder under dansk overenskomst,« siger Kristian Jensen, som ikke har nogen kommentarer til, hvor tæt en ny dansk regering vil lægge sig op ad Storbritannien.

Strider mod danske interesser

Ved valget i sidste uge gik de tre EU-skeptiske partier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten frem, og sidste år blev Dansk Folkeparti det største parti ved valget til Europa-Parlamentet.

Alligevel vurderer professor og EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet, at meget af den EU-kritiske debat og ønsket om en ny kurs tæt på den britiske mest har båret præg af valgkamp og signaler. Det vil nemlig stride mod danske interesser at gøre den til virkelighed.

»Danmark og Storbritannien har fundamentalt forskellige interesser. Vi er en lille åben økonomi, som er helt afhængig af EU. Der er grænser, hvor langt vi kan gå i retning af en mere skeptisk EU-profil. Storbritannien bliver i stigende omfang opfattet som en klods om benet i EU, mens vi ses som konstruktive europæere,« siger Marlene Wind.

Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at der bliver lagt mærke til, hvor Danmark lægger sig i EU-politikken – også blandt internationale investorer. Det handler om risici.

»Hvis ikke Danmark understreger over for potentielle investorer udefra, at vi betragter os selv som nogen, der gerne vil tættere på kernen i EU, så sår vi hele tiden tvivl om, hvor vi står. Og det betyder, at en investor skal brug tid og kræfter på at undersøge, hvilke regler der så gælder i Danmark. Man tør ikke satse på et lille land, som insisterer på at have egne regler og måske vil have endnu flere,« siger hun.