De stribede, gule IKEA-skjorter sidder, som de skal, og betjeningen går hurtigt.
Ved første øjekast stikker de to medarbejdere ikke umiddelbart ud fra deres kolleger, der hjælper kunderne i IKEA. De to flygtninge Abrahaley Yohannes og Shamsadeen Alfadel arbejder i IKEA Gentofte og modtager ingen offentlige ydelser. De føler, at de bliver sat i bås med kriminelle flygtninge, når fokus med paradigmeskiftet bliver på, at de skal sendes hjem, selv om de kan dansk og gerne vil den danske kultur. Men hvis man kigger nærmere på de to navneskilte, er de knapt så skandinavisk-klingende som navnene på IKEAs reoler og stegepander.