Åbent opgør om centralt citat i sagen om SIND Ungdom

Der er blevet manipuleret med et centralt citat i bestyrelsesreferat, lyder beskyldningen fra SIND Ungdoms formand. Nej, det er kørt efter bogen, og citatet er desuden korrekt, lyder modsvaret. Ekspert vurderer, at ansvaret ligger hos bestyrelsesformanden.

Theodor Gjerding, formand for SIND Ungdom, retter nu en skarp anklage mod tidligere bestyrelsesmedlem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opgøret mellem tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer i den humanitære organisation SIND Ungdom eskalerede yderligere onsdag, da den nuværende formand, Theodor Gjerding, anklagede et tidligere bestyrelsesmedlem for direkte at have manipuleret med et bestyrelsesreferat.

Berlingske har de seneste dage afdækket tætte bånd mellem SIND Ungdom og Socialdemokratiet, herunder partiets ungdomsorganisation (DSU). Dækningen har blandt andet vist, at personer med tætte bånd til partiet i dag sidder på toppen af SIND Ungdom. At den humanitære organisation særligt fremhæver politikere fra Socialdemokratiet på sociale medier. Og at SIND Ungdom har modtaget betydelig offentlig støtte, som organisationens formand personligt har takket børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for med ord som, »vi skylder dig meget«.

Den seneste udvikling tager udgangspunkt i et centralt citat fra et bestyrelsesreferat fra marts 2021, som Berlingske har citeret i dækningen. Citatet lyder:

»Jimmi bemærker her, at en af Theodors værdier er hans relationer til socialdemokratiske politikere. Som eksempel nævner han specifikt, at den eneste grund til, at SIND Ungdom modtog 1 millioner kroner i satspuljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet er, fordi Theodor kender Pernille personligt.«

SIND Ungdom modtog en million kroner i en særlig pulje under coronakrisen. Den særlige pulje hedder ikke satspuljen, hvorfra SIND Ungdom også tidligere har modtaget penge, men var særlige engangsdonationer. SIND Ungdom modtager desuden i dag 500.000 kroner i fast støtte.

Navnene refererer til næstformand Jimmi Graversen og formand Theodor Gjerding samt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Det er dette citat, som netop har eskaleret striden.

Formand for SIND Ungdom, Theodor Gjerding, har således gennemgået tilblivelsen af det officielle referat fra foråret 2021, som også i dag ligger på den humanitære organisations hjemmeside. Han skriver, at gennemgangen viser, at netop dette citat blev indsat af et af de i dag kritiske bestyrelsesmedlemmer, Anna Nørgaard Sørensen, da hun sendte sine input og rettelser til referatet.

Striden står nu mellem, om Anna Nørgaard Sørensen har været tilstrækkelig tydelig om, at hun indsatte citatet.

På den ene side fastslår bestyrelsesformanden nu, at han aldrig har bemærket det indsatte citat, at det citerede aldrig blev sagt på mødet, og at »historierne og beskyldningerne i Berlingske er løgn og fabrikeret til lejligheden«.

På den anden side fastholder fire tidligere bestyrelsesmedlemmer, som alle i dag har forladt organisationen med henvisning til SIND Ungdoms alt for tætte bånd til Socialdemokratiet og DSU, at den citerede formulering er dækkende for, hvad der blev sagt på bestyrelsesmødet – og i øvrigt også i andre sammenhænge. Anna Nørgaard Sørensen siger desuden, at hun alene indsatte citatet, fordi hun vurderede, at det var vigtigt at få med i referatet, og fordi hun undrede sig over, at det ikke allerede stod der.

Da Anna Nørgaard Sørensen havde tilføjet citatet og andre input, skrev hun i en e-mail den 13. april 2021 til hele bestyrelsen:

»Hej alle, jeg kan se, at min første mail ikke har sendt, så nu prøver jeg igen,« skrev hun og tilføjede:

»Det er bare nogle stavefejl og lidt tilføjelser, blandt andet med min inhabilitetserklæring.«

Anna Nørgaard Sørensen arbejder i det daglige for de Radikale, men har ifølge tidligere bestyrelsesmedlem Sophie Seitzberg altid varedeklaret det.

Anna Nørgaard Sørensen gentager i dag over for Berlingske, at hendes arbejde intet har at gøre med forløbet i SIND Ungdom. Hun erkender i dag over for Berlingske, at hun godt kunne have været mere tydelig om, at en del af tilføjelserne var det nu omstridte citat, men hun siger, at hun dengang ikke tænkte nærmere over det.

Uafklarede spørgsmål

Det er første gang, at formanden tager afstand fra den pågældende formulering. Tidligere har han direkte adresseret den over for Berlingske. I et længere interview med Berlingske 15. maj i år kommenterede Theodor Gjerding således på sin relation til Pernille Rosenkrantz-Theil og det aktuelle citat fra bestyrelsesreferatet.

»Jeg er ret sikker på, at det er, fordi jeg på landsmødet bliver spurgt, om jeg kender hende. Og det kan jeg ikke sige nej til, for det gør jeg. I forhold til referatet ved jeg ikke, hvem der har skrevet det. Det handler bare om, at det er hende, der har smidt os på bordet til nogle finanslovsforhandlinger, og det, synes jeg, er super cool,« svarede Theodor Gjerding.

Theodor Gjerding, hvordan kan referatet være fabrikeret til lejligheden, når det er mere end et år gammelt?

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er fabrikeret til den lejlighed, der er nu,« siger han i dag til Berlingske.

Hvilken lejlighed er det så fabrikeret til?

»Det er fabrikeret til, at der er et landsmøde meget kort tid efter, hvor man byggede op til, at man kunne gå hen og tabe et valg.«

Bliver referatet brugt til landsmødet?

»Det kan jeg ikke huske på stående fod.«

I interviewet (den 15. maj, red.) foreholder jeg dig formuleringen. Du godkender også citaterne, hvor det står i mit spørgsmål, som jeg sender dig. Hvorfor siger du ikke på det tidspunkt, at det aldrig er blevet sagt?

»Nu er jeg blevet gjort opmærksom på, at det fremgår specifikt i et referat.«

Men det står også i det interview, som jeg sender til dig til godkendelse?

»Det er sådan her, at jeg kender Pernille Rosenkrantz-Theil. Det er der ikke nogen hemmelighed i. Derfor er det ikke utænkeligt, at Jimmi på et tidspunkt har sagt, at vi kender politikere og søger indflydelse hos politikere.«

Heller ikke næstformand Jimmi Graversen har tidligere i Berlingskes dækning anfægtet citatet i referatet. Da han i forbindelse med åbningsartiklen 15. maj i år blev spurgt ind til citatet, svarede han derimod:

»Det er længe siden, jeg sagde det, men jeg vil antage, at det er, fordi jeg ikke tror, at Pernille havde kendt organisationen, hvis hun ikke også tilfældigvis også kendte formanden.«

Han ønsker i dag ikke at stille op til interview, men siger, at han står ved den opdatering, Theodor Gjerding har skrevet, og at han i interviewet med Berlingske forholdt sig til et referat, hvor der stod noget, han ikke havde sagt.

Berlingske ville gerne have spurgt ham om, hvorfor han ikke dengang sagde, at referatet var forkert, og om han kan have sagt noget i stil med det, der står i referatet.

Berlingske har til denne artikel været i kontakt med alle fire tidligere bestyrelsesmedlemmer, Sophie Seitzberg, Ida Binderup, Anna Nørgaard Sørensen og Sebastian Behrndtz. De udgjorde dengang halvdelen af bestyrelsen og fastholder entydigt, at det omstridte citat i referatet er dækkende for, hvad der blev sagt på mødet.

»Jeg kan huske, at det her blev sagt. Pengene kommer, fordi Theodor kender Rosenkrantz. Det sagde Jimmi, og det var ikke første gang, at det blev sagt. Det er jo noget af det, der for os – som intet har med politik at gøre – virkelig fik os til at undre os og blive bekymrede,« siger det tidligere bestyrelsesmedlem Sophie Seitzberg.

Theodor Gjerding fastholder, at det ikke er blevet sagt.

Siger du, at de fire bestyrelsesmedlemmer lyver, når de gentager, at det er blevet sagt på bestyrelsesmødet?

»Jeg må sige, at jeg ikke kan erindre, at det er blevet sagt.«

Men lyver de så, når de siger det?

»Jeg siger, at den sætning, der står i referatet, ikke er blevet sagt på det bestyrelsesmøde.«

Da Anna Nørgaard Sørensen sender sine rettelser, er referatet da endeligt godkendt?

»Nej. Jeg rykker for at få det godkendt, for der går noget tid.«

Martin Tromborg-Larsen var dengang næstformand og var med til det pågældende møde. Af referatet fremgår det, at han kun agtede at fortsætte i bestyrelsen, hvis Theodor Gjerding vandt formandskabet til det på det tidspunkt forestående landsmøde.

»For mig var vi en pakkeløsning og et makkerskab. Det havde vi været i flere år, og jeg støttede op om Theodor,« siger han og tilføjer, at han efter otte år har forladt bestyrelsen i dag, fordi han gerne ville prøve noget andet.

Kan du med sikkerhed sige, at formuleringen om Jimmi Graversen ikke blev sagt?

»Det er rigtigt, at vi på bestyrelsesmøderne har talt om vores interessevaretagelse af psykisk sårbare unge overfor politikerne. Men jeg kan fuldstændigt afvise, at den omtalte sætning er blevet sagt på mødet.«

»Det var en formulering, jeg havde hørt mange gange«

Referatet med formuleringen ligger i dag på SIND Ungdoms hjemmeside, og det er ifølge en e-mail formanden, der oprindeligt bad en unavngiven studentermedhjælper om at få det rettet.

Theodor Gjerding har på Twitter linket til et dokument, som viser en e-mail-korrespondance om referatet.

En unavngiven studentermedhjælper skrev 12. april 2021 til sekretariatschefen, næstformand samt Theodor Gjerding, at referatet nu var lagt på hjemmesiden.

E-mailen er ikke sendt til de andre bestyrelsesmedlemmer, og det fremgår ikke af korrespondancen, at de bliver orienteret om, at det er lagt op.

Den 13. april 2021 skrev Anna Nøregaard Sørensen således til hele bestyrelsen, at hun havde tilføjet og rettet i referatet.

Måske vigtigst: Hun fastholder også, at citatet er retvisende for mødet.

»Det blev nævnt mange gange gennem min tid i bestyrelsen, og Jimmi siger det på det pågældende møde,« siger Anna Nørgaard Sørensen til Berlingske i dag.

Skulle du have gjort det tydeligt i mailen, at du blandt andet havde skrevet det her ind?

»Selvfølgelig kunne jeg det. Men jeg tænkte ikke videre over den formulering, for det var en formulering, jeg havde hørt mange gange. For mig var det vigtigste at gøre opmærksom på min egen inhabilitetserklæring i referatet i forhold til vores valg af grafiske designere til nyt logodesign, fordi jeg havde indhentet et tilbud fra nogen, jeg havde en personlig relation til.«

Skrev du citatet ind i referatet for at ramme Theodor Gjerding?

»Det var slet ikke noget, jeg tænkte over, at det kunne. Det var som sagt blevet sagt mange gange, så jeg tænkte ikke, at det var odiøst, at det stod der. Jeg skrev det ind, fordi det var blevet sagt.«

Hvad var dine bagtanker med at skrive det ind?

»Jeg har ikke nogen bagtanker med det. Jeg skriver det altså bare ind, fordi det blev sagt. Jeg er medlem af bestyrelsen, jeg agter på det tidspunkt at fortsætte i bestyrelsen og holder meget af organisationen. Jeg har ingen interesse i at skrive noget, som kan stille organisationen i et dårligt lys. Jeg skriver det kun, fordi det er blevet sagt i forbindelse med, hvem der vil være en bedre formand, og fordi jeg synes, det er relevant at få det med. Jeg tænker virkelig ikke mere over det. Hovedpointen for mig var det med min egen inhabilitet. Ikke det andet,« siger hun.

Var du opmærksom på, at referatet lå på hjemmesiden, da du kom med dine rettelser?

»Nej, for det her var min godkendelse, da jeg sendte de rettelser. Jeg går ud fra, at det derefter blev læst og godkendt af formanden og de andre, som det skulle.«

Theodor Gjerding siger til Berlingske, at det er »hele bestyrelsens ansvar«, at referatet på hjemmesiden er korrekt.

Er det formandens ansvar?

»Nej«.

Professor: Det er formandens ansvar

Søren Friis Hansen, professor i selskabsret ved CBS, siger, at det er formandens ansvar at læse referatet.

»Det, der er lagt op på hjemmesiden, må være det, formanden har godkendt. Hvis man har fulgt de normale procedurer i foreningen for, hvordan referatet bliver godkendt, kan man ikke bare sige, at det har man ikke læst,« siger Søren Friis Hansen:

»Man kan ikke sige, at det er fabrikeret, når man har fulgt den normale procedure. Det er hans ansvar, hvis han mener, at der er et problem med referatet. Så skulle han have reageret på det tidspunkt. Netop fordi referatet i dag vil være udgangspunkt for, hvad der skete på mødet, fordi det er så længe siden. Det vil være udgangspunktet for en juridisk vurdering.«

Søren Friis Hansen siger desuden, at det tæller med i det samlede billede, at referatet er over et år gammelt, og at formanden i den periode ikke har haft indvendinger, ligesom det tæller med, at Jimmi Graversen, der er citeret for at have sagt det, ikke har afvist formuleringen, da han fik det forelagt af Berlingske.

»Man kan jo godt sige nu, at man har en anden erindring af det møde, men han har haft over et år til at reagere, og gør det først flere dage efter, at han er blevet foreholdt ordlyden,« siger Søren Friis Hansen.

Professoren siger også, at det tæller med, at der er en betydelig andel af den daværende bestyrelse, som fortsat står ved, at det er blevet sagt.

»Referaterne er netop vigtige, når noget er sket for lang tid siden. Det, der står i det godkendte referat, er udgangspunkt for, hvad der er blevet sagt, og det vil være udgangspunktet for en juridisk vurdering.«

Burde hun have gjort tydeligere opmærksom på, at hun havde tilføjet en formulering, som var vigtig?

»Det kunne hun godt have gjort, det havde jo været godt. Men i sidste ende er det formandens ansvar at læse det endelige referat.«