Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter mange års tæt parløb i EU-politikken er de to tidligere regeringspartier, Venstre og de Konservative, nu åbenlyst uenige om EUs udvikling i de kommende år. Venstres gruppeformand i EU-parlamentet, Jens Rohde, støtter helhjertet en ændring af Lissabon-traktaten, der ifølge venstremanden er nødvendig for at genskabe tilliden til euroen. Den skal indføre »benhård budgetdisciplin« og automatiske sanktioner over for de lande, der ikke lever op til EUs budgetkrav.
»Derfor må regeringen som kommende formandsland melde sig 100 procent på banen i arbejdet med at ændre Lissabon-traktaten,« skriver Jens Rohde i en pressemeddelelse, hvor han også kalder det »stærkt foruroligende«, at den nye SRSF-regering vil løse den økonomiske krise »her og nu« uden traktatændringer.
Behov for beslutninger her og nu
Men det er lige præcis, hvad de Konservative vil. Politisk ordfører Benedikte Kiær (K) advarer mod at kaste Europa ud i en ny langstrakt forfatningsdebat, der kan ende med suverænitetsafgivelse i Danmark.
»En traktatændring af den kaliber vil jo betyde en afgivelse af noget suverænitet i forhold til den økonomiske politik og i forhold til finanspolitikken, og der er vi på forhånd allerede meget, meget skeptiske. Plus at det jo ikke bare er noget, man gør i en håndevending,« siger Benedikte Kiær, der peger på, at den kun to år gamle Lissabon-traktat var otte år undervejs. Venstres EU-ordfører Lykke Friis indtager et tredje synspunkt. Ifølge den tidligere EU-forsker er det for tidligt at konkludere, om der er behov for traktatændringer. Danmark må afvente den redegørelse, som EUs præsident Herman Van Rompuy afleverer til december.
»Jeg synes, det er klogt, at man kom frem til, at man skal lave den analyse. Ikke mindst fordi vi jo skal undgå en juridisk studiekreds på et tidspunkt, hvor der er behov for beslutninger her og nu,« siger Lykke Friis.
Det diskuteres at give EU Domstolen beføjelser over for medlemslandenes økonomiske politik eller at indføre en EU-kommissær, der skal kunne blande sig. Lykke Friis tror, at det ender med en traktatændring, og hun understreger, at EU skal finde den bedste løsning og ikke forsøge at undgå suverænitetsafgivelser og farlige folkeafstemninger.
En varm kartoffel
Dermed er hun overordnet på linje med Socialdemokraterne, der også vil vente og se.
»Det er fint nok, at Rohde gerne vil diskutere de lange linjer, men jeg synes, vi skal holde fokus på de umiddelbare problemer og de løsninger, vi står over for lige nu. Derfor synes jeg ikke, at vi lige nu skal konkludere, hvorvidt traktatændringer er nødvendige eller noget, vi skal lave under det danske formandskab,« siger EU-ordfører Jens Joel (S).
Og traktatdebatten kan blive en alvorlig udfordring for det danske EU-formandskab, der begynder 1. januar. Det mener EU-ekspert Marlene Wind, der er professor ved Københavns Universitet.
»Det er en varm kartoffel at få serveret på bordet. Hvis man vælger traktatændringssporet, så vil det komme til at overskygge mange andre ting, som det danske formandskab gerne ville have sat fokus på: Grøn vækst, beskæftigelse og andre økonomiske initiativer,« siger Marlene Wind, der ikke umiddelbart forventer en dansk folkeafstemning, hvis traktatændringen bliver en realitet.
»Da vi ikke er med i ØMUens tredje fase, kan vi vente med at tage stilling til vores situation i forbindelse med en eventuel folkeafstemning om euroforbeholdet.«