75 procent af terrorovervågning skete ulovligt: DF vil udvide loven

75 pct. af de kameraer, der blev brugt, da politiet jagtede Omar El-Hussein i forbindelse med terrorangrebet sidste år i København, overvågede ulovligt. DF er klar til at lempe lovgivningen og tillade mere overvågning i det offentlige rum.

Overvågningsbillede af Omar El-Hussein på vej mod Krudttønden. Foto: Københavns Politi. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Omar El-Hussein for et år siden lammede København med sin terrorgerning, var overvågningskameraer et vigtigt redskab i politiets jagt efter ham.

Hans færden blev, ifølge DR, blandt andet kortlagt ved hjælp af overvågningsbilleder fra en skobutiks overvågningskamera. Her viste billederne, at han cyklede forbi ude på gaden. Men ifølge loven er det ikke tilladt at filme på en offentlig vej.

Alligevel overvågede 75 pct. af de kameraer, som Københavns Politi indsamlede videomateriale fra i forbindelse med terrorsagen, områder, som lovgivningen ikke tillader.

Det fremgår af en rapport, som DR og Berlingske har fået aktindsigt i. Alene i området ved Mjølnerparken har politiet brugt overvågningsmateriale fra 250 forskellige videokameraer.

Overvågning, overvågning, overvågning

I rapporten »Analyse af mulighederne for etablering af nationalt register over TV-overvågning«, som Rambøll har udarbejdet for Rigspolitiet, fremgår det, at:

»Politiets gennemgang af videooptagelser fra en lang række private overvågningskameraer var af afgørende betydning for, at det lykkedes at pågribe gerningsmanden inden for relativt kort tid.«

Hvis det ulovlige overvågningsmateriale har hjulpet politiet meget, er det måske værd at kigge nærmere på lovgivningen, så det fremover kan blive lovligt at overvåge mere. Det mener DFs retsordfører, Peter Kofod, i hvert fald.

Han beskriver det som »et enormt problem, at Christiansborg har undladt at tage overvågningsdebatten«.

»Vi er nødt til at afklare, hvad partierne vil med overvågning. Fra Dansk Folkepartis side vil vi gerne gå længere end lovgivningen tillader i dag – vi vil altså sørge for, at mere af det offentlige rum bliver overvåget,« siger Peter Kofod.

DF har kaldt justitsminister Søren Pind (V) i samråd og til en såkaldt forespørgselsdebat, hvor samtlige partier skal mødes i midten af marts for at diskutere tv-overvågningsloven.

Hvis det står til DF, skal både butiksejere og staten have lov til at optage folk.

»Vi skal give de erhvervsdrivende videre beføjelser til at overvåge en del af det offentlige rum omkring deres forretning. Det ville være fair. Det ville også være fair, hvis staten påtager sig en rolle i forhold til at overvåge offentlige pladser og veje,« mener Peter Kofod.

Selvom politiet erkender, at de ulovlige overvågningskameraer var til stor hjælp, da København blev ramt af terror, vil chefpolitiinspektør hos Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, ikke kommentere på, om terrorsagen har vist, at der er en pointe i, at loven skal lempes.

»Det er et politisk spørgsmål, som vi gerne svarer Justitsministeriet på – ikke pressen,« siger han.

SF: Åbne over for lovændring

Peter Kofod »håber, at der kommer et politisk flertal for at udvide lovgivningen«.

Og hvis det står til SF, kan det meget vel blive en realitet, for Jonas Dahl, fungerende politisk ordfører for SF, vil gerne se på, om overvågningskameraerne skal have en bredere vinkel, end den har i dag, hvor det kun er tilladt at filme inde i din butik og på din facade.

»Jeg er åben over for at diskutere, om man skal have en bredere kameravinkel,« siger han.

Jonas Dahl er desuden tilhænger af et register, der kan hjælpe politiet i deres efterforskningsarbejde.

»Alle har en interesse i, at man i et efterforskningsarbejde kan arbejde hurtigt. Så det betyder, at politiet skal vide, hvor kameraerne er. Og de skal selvfølgelig også være lovligt opsatte,« siger han.

»Skruen uden ende«

Hvis loven bliver lempet, og et overvågningskamera må filme længere end sin egen private grund, så er det »skruen uden ende«, mener retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper.

»I det offentlige rum, som tilhører os alle, er det ikke lovligt for private at sætte kameraer op. Det er en god skillelinje. For det næste skridt er så, om man så gerne må filme fra sin altan og ud på gaden? Eller folk, der går forbi, i offentlige parker? Hvor sætter vi skillelinjen? Det, at skelne imellem den private og den offentlige tilgængelighed, synes jeg, er en god skillelinje,« siger hun.

Pernille Skipper tror heller ikke på, at det vil forhindre flere forbrydelser, hvis man udvider overvågningskameraets tilladelser.

»Kameraovervågning i det offentlige rum forhindrer ikke kriminalitet som sådan, tværtimod flytter det bare kriminaliteten til andre steder, hvor der ikke er overvågning,« siger hun.

Register, råd og mere kamerakontrol

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, vil ikke ændre i lovgivningen for kameraovervågning, men vil i stedet benytte et eventuelt nyt landsdækkende register til at rådgive og vejlede folk, der sætter et overvågningskamera op.

Trine Bramsen tror, at mange folk ikke er klar over, hvad et overvågningskamera må og ikke må.

»De, der sætter kameraerne op, har jo også en interesse i, at kameraerne er sat korrekt op. Og her kunne man jo bruge kameraregisteret som løftestang til at give råd og vejledning til, at de følger loven,« siger hun og uddyber:

»Hvis der eksempelvis foregår noget kriminelt i en andelsboligforening, og man har sat kameraet ulovligt op, så kan man ikke bruge overvågningsbillederne i en retssag. Så de, der sætter kameraerne op, har jo også en interesse i, at de er sat korrekt op,« siger Trine Bramsen.

Alternativet lægger vægt på, at politiet skal håndhæve loven. Retsordfører for Alternativet, Josephine Fock, synes det er fint, at politiet denne gang ikke har udstukket bøder til ejerne af de ulovlige kameraer, samt det har hjulpet efterforskningen, men fremadrettet skal der være mere styr på det.

»Det er vigtigt, at de kameraer, der bliver hængt op, bliver hængt lovligt op. Og det mener jeg, er en politiopgave,« siger Josephine Fock.

Hos Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og DF er man enige i, at kontrollen skal være bedre fra politiet og Datatilsynets side.

Forsøg i København

I oktober sidste år var der et politisk flertal uden om regeringen bestående af Dansk Folkeparti, de Konservative og Socialdemokraterne, der ville have justitsministeren til at oprette et register, hvor den halve million kameraer, der er sat op herhjemme, bliver registreret. Kravet var inden nytår.

Dengang lød meldingen fra Søren Pind (V), at han ville drøfte det med partierne, og der var et udvalgsarbejde i gang, der så på sagen.

Nu er der startet et 1-årigt forsøg op, hvor Københavns Politi skal udvikle og afprøve et sådan register. Det er med henblik på, at der i fremtiden skal udvikles et landsdækkende register. Justitsminister Søren Pind vil bruge prøveordningen som en væsentlig del i beslutningen om, hvorvidt et centralt register skal etableres.

»Videooptagelser fra private tv-overvågningskameraer kan være et afgørende redskab for politiets efterforskning. Politiet iværksætter derfor nu et 1-årigt pilotprojekt i København, der har til formål at udvikle og afprøve et register over tv-overvågningskameraer. Pilotprojektet vil give os et solidt beslutningsgrundlag i forhold til udviklingen af et centralt, landsdækkende register,« sagde Søren Pind i en pressemeddelelse i starten af februar.

Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra Søren Pind, der holder vinterferie. Det samme gælder Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll og de Konservatives Søren Pape Poulsen.

Fra de Radikale lyder meldingen, at de »afventer ministerens udmelding, før vi tager stilling«.