70 dage efter 11. september vandt Fogh et valg, der ændrede dansk politik: »Han havde held til at udnytte en underbevidst frygt«

Da Poul Nyrup i 2001 udskrev valg, troede han, at han kunne udnytte, at han havde håndteret efterdønningerne af terrorangrebet 11. september flot. I stedet led Socialdemokratiet et smerteligt nederlag. I en podcast fortæller Mogens Lykketoft om valget, hvor partiet blev overhalet af Venstre.

Lykketoft formand
Folketingets formand Mogens Lykketoft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet bøvlede med det, mens Venstre og Dansk Folkeparti brugte det med stor effekt.

Få måneder efter terrorangrebet i USA 11. september 2001 var der folketingsvalg i Danmark. Her blev udlændingepolitikken for vel nok første gang et helt afgørende spørgsmål i kampen om regeringsmagten.

Ifølge den daværende udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), lykkedes det Venstre og Dansk Folkeparti at koble terror og indvandring. Mens Socialdemokratiet internt ikke kunne blive enige om, hvad partiet skulle mene.

Det fortæller Mogens Lykketoft i et interview i forbindelse med podcasten »90 mandater«.

»Der er ingen som helst tvivl om, at der både blev begået dumheder på regeringens side og i Socialdemokratiet. En af dem var selv at bidrage til mere usikkerhed om udlændingepolitikken, som spillede en større og større rolle. Karen Jespersen havde en meget negativ rolle i det efter min mening, fordi hun fik ført sig frem som strammer, men hun kunne jo ikke forvente, at et samlet parti, der havde bøvlet med det her internt, og med de Radikale i ni år næsten i regering, pludselig kunne ændre kursen totalt,« fortæller Lykketoft.

Mogens Lykketoft

»Anders Fogh havde ikke den betænkelighed. Han havde held til at udnytte en underbevidst frygt.«


En af grundene til, at den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S), udskrev valg på det tidspunkt, var, at man i partiet håbede at kunne udnytte en slags statsmandseffekt efter hans håndtering af forløbet efter terrorangrebet 11. september. I stedet blev folketingsvalget 20. november 2001 et smerteligt nederlag for Socialdemokratiet.

Venstre vandt 14 mandater og blev igen det største parti i Folketinget. Socialdemokratiet gik 11 mandater tilbage. Dansk Folkeparti gik 9 mandater op til 22 mandater, overhalede dermed de Konservative og blev for første gang Folketingets tredjestørste parti.

»Venstre, og selvfølgelig også Dansk Folkeparti, spillede meget effektivt det kort (udlændingekortet, red.) Sagen er jo, at hverken Schlüter eller Uffe Ellemann som formand for Venstre i valgene før den tid havde ønsket at spille det kort. De var imod at spille det kort. De synes, det ville være urimeligt splittende,« fortæller Lykketoft.

Anderledes var det med den nye Venstre-spids Anders Fogh Rasmussen.

»Anders Fogh havde ikke den betænkelighed. Han havde held til at udnytte en underbevidst frygt, som koblede – også urimelig tæt hos mange mennesker –sammenhængen mellem terroren og indvandringen,« siger Lykketoft.

Adspurgt om valget ikke blot viste, at Socialdemokratiet ikke havde forstået, hvor danskerne var henne, svarer Lykketoft:

»Jeg tror sådan set, at både Nyrup og jeg havde forstået udmærket, hvor danskerne var henne, men det, man kan sige, er, at det var noget, vi bøvlede med at få enighed om i partiet – at finde det rigtige snit. Og først og fremmest bøvlede vi med de Radikale om at få enighed,« siger han:

»Selvfølgelig havde vi et medansvar for det her selv. Men det viste sig at være en sindsstemning efter terroren, som gjorde det særligt vanskeligt at håndtere.«

Du kan lytte til hele Berlingskes podcast »90 mandater« herunder.