At blive 70 er ofte markøren for karrierefolk til at lægge an til landing. Men for det mundkåde fænomen Hans Engell er det ikke final call. Han bygger videre på sin nære fremtid baseret på erfaringen fra en lang dynamisk og broget livsbane som pressemand og politiker med ministerposter.
»Jeg har aldrig i mit liv haft så travlt som nu med at kommentere og analysere, skrive bøger og holde et bjerg af foredrag over hele landet,« konstaterer han.
Det begyndte oprindeligt med jura, da studenterhuen i størrelse 64 blev erhvervet på Sorø Akademi.
Kontant mesterlære i Pilestræde
»Efter trekvart år tabte jeg visionen på universitetet og søgte til Det Berlingske Hus. Her kom jeg i kontant mesterlære, først på Berlingske Aftenavis, nu Weekendavisen, senere på morgenavisen. Selvfølgelig med jakke og slips, og man var De’s.«
Da Finansloven netop var kommet, fik Engell sin debut som politisk reporter.
»Min daglige chef, Ridder Ebbesen, buldrede, at det digre værk indeholdt utallige historier, som aldrig blev skrevet, fordi journalister er luddovne. Så stak han en papirkniv vilkårligt ind mellem siderne – på et forslag om eksport af danske sort-hvide malkekøer til Afrika. Skriv hr. Engell.«
Således startede karrieren på Christiansborg. Hans Engell skabte sig lidt af en profil dér. Den fik Poul Schlüter øje på og hyrede ham som leder af de Konservatives pressetjeneste på Borgen.
Gyldent øjeblik med blegt ansigt
Et af sine gyldne øjeblikke oplevede Hans Engell, da han i det job skulle underrette kollegerne på Borgen om, hvem der skulle med i Poul Schlüters første regering i 1982. Næste alle poster var kendt – og Engell erindrer:
»Hvem bliver så forsvarsminister? lød det fra pressekorpset. Han står her! svarede jeg – ligbleg – efter lige at have fået opfordringen fra Schlüter. Den troede de vist ikke på, bortset fra Berlingskes Lisbeth Knudsen. Hun kunne læse det på mit blege ansigt.«
Og sådan blev den politiske journalist rigtig politiker, valgtes et par år efter ind i Folketinget, blev politisk ordfører og justitsminister i det sidste Schlüter-ministerium. Den brandvarme stol ventede efter Erik Ninn-Hansens Tamilsag og efterfølgeren H.P. Clausen. Rigsretten vurderede, at de kritisable forhold var sket før Engell, så han slap helskindet.
Bump på karrierevejen
Henning Dyremose og Engell søgte i en uskøn strid at blive den ny partiformand. Dyremose vandt første omgang, men trak sig ud i erhvervslivet, og posten var Engells. Med et ry for at have et kontant tag på magten.
Han var meget midtsøgende og kortsluttede nærmest parløbet med Venstres Uffe Ellemann-Jensen, da Engell en sen nattetime brød alliancen og indgik forlig med Nyrups regering.
Det var ét bump.
Værre gik det 21. februar 1997, da han efter en fugtig middag i folketingsgruppen bankede sin bil ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen med en promille på 1,37.
»Ja, dén er en del af mit liv. Et skamfuldt og utilgiveligt kapitel.«
Han måtte følgelig gå af, rumsterede efterfølgende i kulisserne ved valg af nye partiformænd, men forlod til sidst gruppen og partiet.
Og så er det godt at have en profession at vende tilbage til.
»Det burde alle politikere have, så er det lettere at blive forhenværende,« siger han.
Forhenværende blev også hans mangeårige hustru, Anette Engell, som han forlod, og hun kvitterede med en bitter bog, Engell giftede sig senere med sin tidligere sekretær på Borgen, Pernille Kongsø.
Læg mærke til Løkkes kampvægt
Engell sagde også ja til at blive adm. chefredaktør på Ekstra Bladet. Her herskede han i syv år, blev fyret og har siden været fast kommentator dér. Som han også er det på diverse platforme i TV 2-universet. Han er i den lystige gruppe, Besserwisserne, hvor han er både gemytlig, selvironisk og giver den som den joviale bamse, han også er.
Engells analyser er fri for floskler, men knivskarpe og anderledes:
»Man kan aflæse valgets komme af Lars Løkkes vægt. Han er ti kilo for tung nu til en valgkamp. Når han begynder at løbetræne hårdt for at få kiloene væk, så er det et varsel, man skal tage seriøst!«
Engell har skrevet mange bøger – en ny på 400 sider er i trykken.
»Det er med alle de kendte politiske citater, 'Sådan er det jo', 'Pengene fosser ud' og 'Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet' – hvem sagde det og hvornår?«
Fødselsdagen markeres med hyggelig morgenmad hjemme i Puggaardsgade, frokost på TV 2 og senere middag med vennekredsen. Ægtefællerne tager senere et trip til Marokko.
.