7 gange har danskerne stemt om EU

Når danskerne til december skal stemme om retsforbeholdet, bliver det ottende gang, at der er folkeafstemning om EU-spørgsmål i Danmark.

ARKIVFOTO: EPA/ZURAB KURTSIKIDZE Fold sammen
Læs mere
Foto: ZURAB KURTSIKIDZE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inden længe skal danskerne til stemmeurnerne for at afgøre, om det danske retsforbehold skal erstattes af en tilvalgsordning, så Danmark kan vælge til og fra, hvad vi ønsker at være med til af EU-samarbejdet på det retlige område.

Og det bliver ottende gang, at danskerne skal tage stilling til et spørgsmål om EU - eller EF, som det europæiske samarbejde hed tidligere.

Her er overblikket over de tidligere syv afstemninger:

2014: Patentdomstolen > Ja
I 2014 skulle danskerne stemme om dansk deltagelse i den Fælles Europæiske Patentdomstol. Afstemningen fandt sted i maj og samtidig med valget til Europaparlamentet. 62,5 pct. af vælgerne stemte ja, mens 37,5 pct. af vælgerne stemte nej. Stemmeprocenten var 55,85 pct.

2000: Euroen > Nej
I 2000 skulle danskerne stemme om, hvorvidt det danske euroforbehold skulle ophæves, så Danmark kunne deltage i den fælles valuta, euroen. 53,2 pct. af vælgerne stemte nej, mens 46,8 pct. stemte ja. Stemmeprocenten lå på 87,6 pct.

1998: Amsterdam-traktaten > Ja
Danskerne skulle ved en folkeafstemning afgøre, om Danmark skulle godkende Amsterdam-traktaten. Et af formålene med traktaten var at gøre EU klar til at optage nye medlemslande. Desuden var det en del af traktaten, at en række samarbejdsområder, der tidligere havde været på »mellemstatsligt« niveau, nu skulle op på »overstatsligt« niveau. Det drejede sig bl.a. om dele af Schengen-samarbejdet. 55,1 pct. af vælgerne stemte ja, mens 44,9 pct. stemte nej. Stemmeprocenten var 76,2 pct.

1993: Edinburgh-aftalen > Ja
Efter danskerne havde forkastet Maastricht-traktaten året inden, skulle de igen stemme, denne gang om at godkendte Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. Aftalen blev kaldt Edinburgh-aftalen, fordi de fire danske forbehold blev godkendt af de øvrige EU-lande i Edinburgh i december 1992. Regeringen fik forhandlet sig frem til de fire forbehold på baggrund af et kompromis mellem syv af Folketingets partier. 56,7 pct. af vælgerne stemte ja, mens 43,3 pct. stemte nej. Stemmeprocenten var 86,5 pct.

1992: Maastricht-traktaten > Nej
Danskerne skulle ved en folkeafstemning godkende Danmarks tilslutning til Maastricht-traktaten, der tog det europæiske samarbejde op på et helt nyt niveau. Med traktaten blev den Europæiske Union oprettet - og det eksisterende EF-samarbejde blev udvidet med bl.a. en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, en social dimension og et retligt samarbejde. 50,7 pct. af vælgerne stemte nej, mens 49,3 pct. stemte ja. Stemmeprocenten lå på 83,1 pct.

1986: EF-pakken > Ja
Danskerne skulle godkende en ny traktat, Den Europæiske Fælles Akt. Traktatens hovedformål var at etablere det indre marked, hvis sigte var at gøre Europa mere konkurrencedygtig, bl.a. gennem afskaffelse af tekniske handelshindringer. 56,2 pct. af vælgerne stemte ja, mens 43,8 pct. stemte nej. Stemmeprocenten var 75,4 pct.

1972: Medlemsskab af EF > Ja
Danskerne skulle ved en folkeafstemning tage stilling til, om Danmark skulle optags i Det Europæiske Fællesskab, EF. Et flertal af vælgerne stemte ja, og Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. Stemmeprocenten lå på 90,1 pct, og heraf stemte 63,4 pct. ja, mens 36,6 pct. stemte nej.

Kilde: EU Oplysningen og Indenrigsministeriet