5 ting vi lærte af spørgetimen med Løkke

Sidste uge var både tumultarisk og hæsblæsende i #dkpol. I dag mødtes partilederne i folketingssalen for første gang siden palaveret, der førte til Eva Kjer Hansens afgang, regeringskrisen og mandagens ministerrokade.

Spørgetime med Statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag d. 1. marts 2016 i Folketingssalen på Christiansborg. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiko.dk fulgte spørgetimen i folketingssalen og giver dig her de fem ting, som dagens 105 minutters spørgetid lærte os.

1. Våbenhvile mellem K og V

Dagens seance på Christiansborg kom vidt omkring rent emnemæssigt.

Statsministeren nåede både at tale om spørgetimernes værdi for politikudvikling, kontanthjælp, flygtningekrise, vækst, udgifterne til forsvar, danske værdier og de nordatlantiske folketingsmedlemmers rolle i det parlamentariske arbejde - og det faktum, at de eventuelt kan afgøre et dansk folketingsvalg.

Men det var alligevel sidste uges krise mellem regeringen og de Konservative samt grunden til krisen - landbrugspakken - der fyldte klart mest. Derfor indleder vi også denne gennemgang af spørgetimen med dem spørgetimens afslutning; de Konservative.

Søren Pape Poulsen var nemlig sidste mand til at skulle i dialog med statsministeren. Og selvom den konservative formand lagde ud med at berøre sidste uges krise mellem regeringen og de Konservative, blev det aldrig til andet end en bemærkning om, at der nok havde været »lidt bølgegang i samarbejdet«.

Søren Pape leverede ikke noget pres for at få den tillægsaftale, som parterne forhandlede om, inden Eva Kjer Hansen meddelte sin afgang lørdag. Og han afstod fra at eskalere situationen, eller puste til ilden.

Det var tydeligt, at Søren Pape Poulsen havde valgt, at spørgetimen i folketingssalen ikke var forummet for nye sværdslag med Løkke.

»Men så er det jo godt, at det, der karakteriserer et stærkt samarbejde, er, at uanset, hvor uenige man er, så finder man sammen om det, der vigtigt. Og vi glæder os også til samarbejdet med den nye minister og til at fortsætte de konstruktive drøftelser om de miljøtiltag, der nu måtte være,« sagde Søren Pape Poulsen i sin indledning, inden han gik over til at tale om forsvarsbudgetter, Nato, den konservative Vision 2034 og danske værdier.

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen i forbindelse med tirsdagens spørgetime. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

2. En tillægsaftale ligger ikke lige for

Men så hurtigt går vi ikke videre her.

For afslutningen på den konservative formands indledende bemærkning lagde kimen til den anden vigtige konklusion fra dagens spørgetime.

Derfor gentager vi den lige: »...de konstruktive miljøtiltag, der nu måtte være

Ikke noget med de miljøtiltag, vi nu SKAL i gang med, ikke noget med nogen konservative krav til statsministeren.

Og når man lægger det sammen med statsministerens ordvalg i spørgetimen, ligger det ikke nødvendigvis lige for, at den borgerlige blok vedtager en grøn tillægsaftale til landbrugspakken.

Løkke ville ikke love en tillægsaftale - heller ikke selvom både Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Johanne Schmidt-Nielsen og Morten Østergaard spurgte ind til det. Og statsministeren gjorde det i øvrigt klart over for Mette Frederiksen, at han ingenlunde mener, at der er en »miljøregning, der hænger«.

»Landbrugspakken giver på en og samme tid landbruget bedre produktionsvilkår, gennemfører et paradigmeskift i miljøreguleringen og er på den lange
bane mere skånsom over for miljøet,« sagde Løkke og blev straks mødt med adskillige tweets fra røde politikere, der efterspurgte et konservativt svar til den udmelding, som de tolkede som en afvisning af en tillægsaftale.

Det svar kom hurtigt fra Jarlov:

Men efterfølgende har Jarlov ikke været aktiv på Twitter.

Og selv afviste statsministeren ikke pure, at regeringen i løbet af foråret vil søsætte flere grønne tiltag:

»Betyder det så, at den her regering ikke skal lave andet, der har med landbrug og natur at gøre? Nej, selvfølgelig ikke,« sagde statsministeren og pegede specifikt på, at regeringen vil lave en »stor naturplan«.

Her hilser venstres nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (tv) på en kollega i salen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

3. Mistillid til Løkkes ministre skal en tur i folketingssalen

Fra især den røde del af Folketinget har der siden sidste uge været en udbredt uforståenhed og ganske stor frustration over for det faktum, at hverken Eva Kjer Hansen eller Lars Løkke Rasmussen ikke med det samme drog konsekvensen af et flertals mistillid til førstnævnte.

I dagens spørgetime gjorde Løkke det klart, at han ikke bare vil acceptere, at hans ministre skal gå af, hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til dem UDEN FOR folketingssalen. Skal hans ministre gå af, så skal det ske, efter at et flertal har udtryk mistillid til dem ved en afstemning i folketingssalen, sagde Løkke.

»I forhold til, hvordan det plejer at være, så er det jo en banalitet, at hvis en minister bliver mødt med mistillid i Folketinget, så kan en minister ikke fortsætte. Lad mig lige gøre det 100 procent klart. Men nu er det sådan, at Folketinget udtrykker sine holdninger i folketingssalen,« sagde han.

Løkke betonede i øvrigt flere gange, at Eva Kjer Hansen ingenlunde har skjult oplysninger, givet urigtige oplysninger eller løjet.

Venstres nye uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs sammen med transportminister Hans Christian Schmidt. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

4. Thulesen og Løkke diskuterede nye tiltag - og dansk enegang - i flygtningekrisen

Og så forlader vi i øvrigt regeringskrisen, landbrugspakken og mistillidsvotum. Og går videre til flygtninge- og migrantkrisen.

For selvom Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl fremhævede, at der var flere ting, han følte sig kaldet til at diskutere med statsministeren - blandt andet Grimhøjmoskéen - så var det flygtningetilstrømningen, der endte med at blive genstand for debatten mellem Thulesen og Løkke.

Statsministeren således i næste uge i et topmøde i EU, hvor medlemslandene skal diskutere, hvordan man løser flygtninge- og migrantkrisen. Og det havde Thulesen Dahl flere indspark til.

»Kunne man ikke bruge den grænsekontrol, vi har, til at de folk, der vil søge asyl i Danmark, ikke kan, fordi de kommer fra Tyskland,« spurgte DF-formanden.

»Vi mener, at vi har retten efter Dublin-forordningen til at afvise flygtninge ved grænsen for at sende dem tilbage til Tyskland, som er et sikkert land,« sagde han Thulesen Dahl og spurgte, om statsministeren ville tage ideen med til EU-mødet.

Og tanken blev ikke afvist af Løkke. Men den blev heller ikke gjort til regeringens politik. Kodeordet, sagde Løkke, er en europæisk løsning.

»Kunne et element i en samlet løsning være, at man suspenderer Dublin ved at sige, at man ikke kan passere fra ét sikkert land til et andet? Det kan det godt,« sagde Løkke og understregede, at det ikke er en vej, Danmark vil gå alene.

»Det er klogt, når vi forsøger at påvirke en samlet europæisk løsning,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Spørgetime med Statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag d. 1. marts 2016 i Folketingssalen på Christiansborg. Inger Støjberg (tv) og Ulla Tørnæs (th) var også til stede i salen i dag. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

5. En årlig statsfinansieret fodboldkamp mellem Danmark og Færøerne?

Og så slutter vi ellers af med at runde det færøske folketingsmedlem Magni Arge.

Han bragte smilene frem i folketingssalen og endda fik Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, til at tillade bifaldsytringer, da han foreslog en årlig statsfinansieret fodboldkamp mellem Danmark og Færøerne.

»Symbolikken er til at forstå. Det kan blive intenst i kampens hede, men forpligter vi os til fairplay på banen, sådan som jævnbyrdige partnere bør gøre, så får vi et resultat. Tilskuerne får et fint show, og vi kan årligt holde en folkefest, både hver for sig og sammen. Det kan minde om Davids kamp mod Goliat, men sådan en tager vi gerne i kampen mod Danmark,« sagde Magni Arge.

Forslaget medførte desuden, at et eller flere folketingsmedlemmer, det kunne politiko.dk ikke helt afgøre, udbrød: »hørt, hørt«.

»Det lyder rigtig rigtig spændende,« svarede statsministeren, der håber, at nogle idrætsorganisationer følger med og tager sagen op, samtidig med at han med et tydeligt ubehag fortalte, at Venstre tidligere havde tabt en lignende fodboldkamp på Færøerne.

»Dér tabte Goliat til David,« sagde statsministeren.