5 ting vi lærte af sæsonens første spørgetime

Spørgetimen til statsministeren indeholdt denne gang også en ordentlig portion svar. Men hermed ikke sagt, at der var tilfredshed med Løkkes svar overalt i folketingssalen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besvarer spørgsmål fra Mette Frederiksen (S) under spørgetimen tirsdag d. 3 november 2015 i Folketingssalen. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Tirsdag var folketingsmedlemmerne samlet i salen til den såkaldte spørgetime til statsministeren.

Det var den første af sin slags i denne politiske sæson, og altså Lars Løkke Rasmussens spørgetime-debut i rollen som statsminister. Spørgetimen var udvidet med et kvarter - men traditionen tro fik samtlige danske partiledere lov til at stille spørgsmål til statsministeren ad flere omgange.

Politiko.dk fulgte med og koger her spørgetimen ned til fem ting, vi lærte.

1. Spørgetime var også »svaretime«

»Jeg vil virkelig bestræbe mig på at svare på spørgsmålene.«

Sådan lød det kort inde i spørgetimen fra Lars Løkke Rasmussen med en klar henvisning til, at den gængse kritik af tidligere spørgetimer, hvor der sjældent blev svaret på de spørgsmål, der blev stillet.

Og det kan godt være, at partiformændene var utilfredse med svarene, men svaret blev der. Lars Løkke Rasmussen gik endda så langt som til at svare på et spørgsmål, der aldrig blev stillet - nemlig da Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ikke nåede til et spørgsmål inden for sin taletid, og derfor blev afbrudt af Folketingets formand Pia Kjærsgaard.

Et helt kort og præcist svar kom eksempelvis til Liberal Alliances Anders Samuelsen, der ville vide, om Løkke selv synes, at der er tale om en god dagpengeaftale, når den koster 300 mio. kroner og mindsker beskæftigelsen.

»Det var et meget enkelt spørgsmål, som jeg bare kan svare ja til. Ja. Jeg synes, vi har lavet en ganske god aftale,« sagde Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke kunne dy sig fra at bruge resten af sin taletid til så at uddybe, hvorfor han synes, det er en god aftale.

Selvom det ikke var til at tage fejl af, at Anders Samuelsen ikke synes, det er en god dagpengeaftale, leverede LA-formanden nærmest et overflødighedshorn af ros til statsministeren for eksempelvis at omdanne spørgetime til »svaretime«.

Politiko.dk noterede desuden, at Lars Løkke Rasmussen ikke en eneste gang brugte sin taletid på at stille spørgsmål til de øvrige partiledere - et nybrud sammenlignet med tidligere. Til gengæld kan vi dog her nævne to spørgsmål, der aldrig fik et klart svar fra statsministeren:

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen spurgte, hvad statsministerens råd er til KLs formand Martin Damm i forhold til de kommende kommunale nedskæringer som følge af regeringens omprioriteringsbidrag - og her er konteksten naturligvis, at Venstre-borgmesteren og KL formanden selv har været ude at advare om, at det vil kunne mærkes hos borgerne.

Og da Konservatives formand Søren Pape Poulsen spurgte, om statsministeren kan pege på en skat, der er mere urimelig og skaber mere utryghed for boligejerne end grundskylden - et simpelt ja-nej spørgsmål - lød Løkkes svar:

»Jeg vil ikke stå her som statsminister og rangordne skatter.«

2. Skattelettelser er også velfærd (synes nogle)

Velfærd eller skattelettelser? Det spørgsmål har været fast inventar i den socialdemokratiske og røde bloks ordbog i årevis. Og i årevis har Venstre og den borgerlige blok afvist, at der var tale om et enten-eller.

Under tirsdagens spørgetime blev der så føjet et nyt perspektiv til debatten, da Lars Løkke Rasmussen - og senere også Liberal Alliances formand Anders Samuelsen - slog fast, at skattelettelser er velfærd.

Konteksten var en duel med Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen om det såkaldte omprioriteringsbidrag, der handler om, at kommunerne skal skære deres udgifter med én procent, og de sparede penge skal så omprioriteres til andre formål. Det kan være sygehuse, det kan være ældrepleje, men det kan også være »velfærd for borgerne i form for skattelettelser«, lød det fra statsministeren, der uddybede sit synspunkt.

»Vi kæmper også for den indviduelle velfærd i samfundet. Det er også velfærd, at folk med små indkomster kan få lidt flere penge til sig selv. Det er også velfærd, at de har penge til at tage på ferie eller skifte sofaen ud, når den trænger.«

Det fik dog flere røde politikere til tasterne på Twitter:

3. Mette og Lars er enige om meget ...

... men så alligevel.

Lars Løkke Rasmussen lagde ud med at gennemgå de sammenlagt femten politiske aftaler, som regeringen har landet siden sin tiltrædelse - og heraf flere brede henover midten.

Og her blev Socialdemokraterne nævnt flere gange, for de har eksempelvis lagt stemmer til dagpengeaftalen og stramninger på adgangen til statsborgerskab.

Og da spørgeretten lå hos S-formand Mette Frederiksen - og hun brugte sin taletid på regeringens omprioriteringsbidrag og kommunale besparelser - stod det også klart, at hun og Danmarks statsminister ser ens på en lang række politiske udsagn. Men helt, hvordan disse udsagn så skal forstås og tolkes, var mindre enslydende.

Lars Løkke Rasmussen mente ikke, at S-formanden burde tale om velfærd i form af antallet af pædagoger eller andre offentligt ansatte og henviste til, at der var færre kommunale ansatte, da den røde regering forlod regeringskontorerne, end da de kom til.

»Så jeg ville nok vare mig mod at sætte offentligt forbrug lig kvalitet,« lød det fra Løkke, hvilket fik følgende respons fra Frederiksen:

»Jeg tror heller ikke, man skal sætte lighedstegn mellem antallet af kroner og ører og kvaliteten alene. Men statsministeren må også anerkende, at skal man drive en ordentlig børnehave, så koster det nogle penge. Og vil vi have en ordentlig ældrepleje, så koster det nogen penge. Det, jeg i virkeligheden synes er det største problem, er, at regeringen gør det til et spørgsmål om teknik,« fastslog hun med henvisning til omprioriteringsbidrag og udgiftslofter.

Og heller ikke Lars Løkke Rasmussen mener, at velfærdssamfundet handler om teknik:

»Vi har ikke en teknisk tilgang til det. Den tekniske tilgang er jo den, som Mette Frederiksen er fortaler for, hvor vi lader ting blive, som de altid har været ... At tage ejerskab og lave politik er at sige, at vi må have et udviklingspres alle steder i den offentlige sektor. Så man alle steder gør alt, hvad man kan for at oppe sig, og så skal den politiske diskussion stå på, hvordan de milliarder, vi frigør, skal bruges.«

Og var der en ting, som de to partiledere i hvert fald var 100 pct. enige om, så var det, at velfærdssamfundet i dag ikke er perfekt.

4. »Mutter Skrap« fik ikke sin vilje

Folketingets nye formand Pia Kjærsgaard har flere gange kritiseret, at hendes folkevalgte kolleger bruger mere tid på sociale medier end på opmærksomhed mod talerstolen, når de sidder i folketingssalen. Og tilnavnet »mutter skrap« er altså formandens egen opfindelse.

Men formandens formaninger har altså ikke afskrækket folketingsmedlemmerne - for helt som der plejer, var der løbende aktivitet på Twitter, mens statsministeren og partiformændene debatterede i salen. Og som Socialdemokraternes Christine Antorini slog fast på Twitter:

»Det er en del af mit job at have en mening om politik - også på Twitter.«

Politiko.dk skal måske også tage lidt medansvar, for da spørgetimen gik i gang stillede vi dette spørgsmål til MFerne:

Og det her var nogle af de svar, vi fik:

Det skal dog siges, at der ikke kom et eneste tweet fra Pia Kjærsgaards partifæller fra DF under hele spørgetimen.

5. Alternativet tænker nyt

Alternativet har hele tiden sagt, at de gerne vil forny den politiske kultur, vil inddrage borgerne mere og gøre tingene på en ny og anderledes måde - og den ambition levede det unge parti op til under spørgetimen.

Spørgetimens koncept går ud på, at samtlige partiformænd får mulighed for at stille spørgsmål til statsministeren - men Alternativet gav den lige et alternativt twist. For udover at stille sine egne spørgsmål, blandt andet om hvorvidt Lars Løkke Rasmussen kan støtte et forslag om at give dansk opholdstilladelse til whistleblower Edward Snowden, stillede partiformand Uffe Elbæk også et spørgsmål fra sit partis medlemmer.

Ifølge Uffe Elbæk havde Alternativets medlemmer indsendt forslag til spørgsmål til statsministeren og ca. 1.000 medlemmer deltog i afstemningen. Det er ikke sidste gang, at partiet laver lignende tiltag, understreger han over for politiko.dk:

»Det er for at skabe en dynamisk bro mellem det, der foregår herinde i Folketingssalen, og vores medlemmer.«

Og for en god ordens skyld kommer spørgsmålet fra Alternativets medlemmer her:

»Tager statsministeren advarslerne fra DI, Dansk Energi og DTU alvorligt, når de samstemmende advarer om, at regeringens besparelser på det grønne område vil ødelægge den danske førerposition og derfor muligheden for eksport af grøn teknologi?«

Og vi holder os til den klassiske journalistiske form, så der også her er plads til svaret fra statsministeren:

»Ja, jeg tager alvorligt, hvad jeg hører fra den kant. Jeg gør så det, at jeg tager alt, hvad jeg hører fra den kant, alvorligt. For fra blandet andet Dansk Industri hører jeg også, at der er behov for at stramme finanspolitikken op. Jeg hører, at der er behov for at sikre, at vores virksomheder har et fornuftigt omkostningsniveau. Og jeg hører, nærmest tydeligere end inde i mit eget hoved, en debat om skatten på den sidst tjente krone. Men regeringens opgave er at balance det hele,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.