5 ting vi lærte af dagens spørgetime

Sæsonens anden spørgetime er overstået. Vi har samlet fem ting, vi lærte af partiledernes duel i folketingssalen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besvarede i dag spørgsmål fra blandt andet Mette Frederiksen (S) under spørgetimen. det gjorde han også her på billedet, som er fra tirsdag d. 3 november 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Politikerne var tirsdag eftermiddag samlet til den anden spørgetime med Lars Løkke Rasmussen som ham, de øvrige partiledere kunne stille spørgsmål til.

Politiko.dk fulgte spørgetimen og giver dig her de fem ting, som spørgetimen lærte os i dag.

1. Løkke breakede politiaftale

Vi starter med en hurtig. For Lars Løkke Rasmussen bekendtgjorde i tidligt undervejs, at han regnede med, at der ville lande en politiaftale senere tirsdag.

Ikke blot én, men hele to gange slog statsministeren fast, at en af efterårets allerstørste politiske aftaler - og en hjørnesten i finanslovpuslespillet - ville falde på plads.

»Jeg forventer, at vi snart, forhåbentlig allerede i løbet af i dag, kan indgå en bred aftale,« sagde Løkke.

Og det skete. Knap to timer senere.

Den nye flerårsaftale om politiets økonomi, der sikrer i alt 300 nye betjente i 2016 og 2017 og tilfører politiet 480 millioner kroner mere om året, har deltagelse af Dansk Folkeparti, de Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne. De Radikale forlod forhandlingerne i går. Du kan læse mere om aftalen her.

2. Alle roste Løkke

Dagens spørgetime var også rosetime. Alle partiledere talte varmt om Løkkes håndtering af det terrorangreb i Paris, der har kostet 132 mennesker livet. Politiko.dk bringer her et udpluk af partiledernes roser til Løkke og til den tale, han holdt søndag til mindehøjtideligheden på Kongens Nytorv i København.

Kristian Thulesen Dahl
»Jeg synes, statsministeren har gjort det godt som Danmarks statsminister i situationen og reageret og talt til det danske folk såvel som til andre lande, som det selvfølgelig skal være i situationen.«

Johanne Schmidt-Nielsen
»Jeg vil gerne sige tak til statsministeren for den tale, som statsministeren holdt til mindehøjtideligheden ved den franske ambassade i søndags. Jeg deltog ligesom en masse andre mennesker, og jeg synes, der er grund til at kvittere. Det var - og det er - vigtigt, at statsministeren understregede, at vores sympati og vores medfølelse går til ofrene for det frygtelige, der skete i Paris. Og at vores sympati og medfølelse samtidigt og på præcis sammen måde går til alle andre ofre for terror.«

Anders Samuelsen
»Jeg vil starte med at takke statsministeren for den måde, han har stillet sig i spidsen for  nationen i forbindelse med det forfærdelige terroranslag i Paris, ikke mindst den fantastiske tale, der blev holdt på Kongens Nytorv, som rørte alle, der var til stede, og alle, der så og hørte den.«

Uffe Elbæk
»Statsministeren har allerede fået en del flotte roser for statsministeren ageren, siden det vi oplevede i Paris i lørdags. Jeg stod selv dernede og hørte statsministerens tale i søndags, og jeg blev dybt bevæget, og det tror jeg, der var rigtigt mange, der gjorde, også ude i stuerne. Man havde en fornemmelse af, at her står der en statsminister på vegne af Danmark og inkluderer os alle sammen og sætter ord på nogle ting, som er rigtigt vigtige lige nu. Det vil jeg bare sige stor, stor tak for.«

Morten Østergaard
«Jeg vil heller ikke forsømme lejligheden til også at kvittere for den tale, som statsministeren holdt i søndags. Jeg vil særligt hæfte mig ved én ting, som også er draget ind i debatten her i dag, nemlig det, som jeg synes var utroligt velvalgt: at præcisere det, som statsministeren kaldte en ond og falsk skillelinje mellem vesten og Islam. Jeg tror, det er helt afgørende at holde fast i, at det er et politisk ansvar at holde fast i, at der ikke bliver skabt falske skillelinjer.«

Søren Pape Poulsen
»Nu skal man jo sjældent rende rundt og gentage det, som alle andre siger, men jeg vil gøre en undtagelse i dagens anledning og også rose statsministeren for både tilgangen og håndteringen de seneste dage. Og også talen, som statsministeren holdt i søndags.«

Du kan læse hele statsministerens tale fra mindehøjtideligheden her.

3. Regeringen tager afstand fra Espersens udtalelser

En af de absolutte hovedrolleindehavere i tirsdagens spørgetime var ikke en gang en aktiv del af den.

Dansk Folkepartis næstformand og formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen, var nemlig flere gange i centrum.

Løkke blev af både Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, og af Enhedslistens frontfigur og politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, bedt om at tage afstand fra, at Espersen i søndags sagde til TV 2, at han mente, at man, for at vinde krigen mod Islamisk Stat, var nødt til at begynde at bombe i civile områder.

Den opfordring efterkom statsministeren:

»Jeg har noteret mig, at Søren Espersen selv har følt et behov for at præcisere de udtalelser, der faldt. Det har jeg noteret mig med glæde,« sagde han med henvisning til, at Søren Espersen efterfølgende har præciseret sin udtalelse og understreget, at han ikke mener, man skal »hverken jage eller ramme sagesløse kvinder eller børn.«

Løkkes afstandtagen rummede dog også et lille forbehold.

For når Danmark deltager i militære operationer, sker det med det mål for øje at ramme vores modpart, sagde Løkke og understregede så »og så vidt muligt - så vidt muligt - undgå civile tab.«

Statsministeren sagde desuden senere, at der er en »udfordring i, at den fjende, vi har, åbenlyst ikke respekterer Geneve-konvention, men forskanser sig bag civilister.«

Læs mere om den historie her.

4. Løkke og Frederiksen indgik aftale om hadprædikanter

I hvert fald indgik de det, Socialdemokraternes formand kaldte en »holdningsmæssig aftale«.

Det skete, da Mette Frederiksen, opfordrede til en ny og hårdere linje over for hadprædikanter - de ekstreme, religiøse og formørkede kræfter, der kommer hertil for at prædike radikaliserende budskaber, der skal opildne til had mod vores samfund, den jødiske befolkning, homoseksuelle, kvinder, demokratiet og friheden, som Frederiksen sagde.

Den opfordring erklærede Løkke sig »100 procent som i 100 procent« enig i.

»Jeg kan forsikre for, at vi inden for rammerne af den danske grundlov er parate til at gå så langt, man kan, for at tage et opgør med hadefulde prædikanter,« sagde Løkke.

Og så var vejen ellers banet for den holdningsmæssige aftale - og en rørende enighed mellem statsministeren og oppositionslederen.

For da Mette Frederiksen bad om Løkkes tilsagn til, at en hadprædikant i eksempelvis London, der »optræder med udemokratiske, radikaliserede tanker og ideer«, ikke skal kunne rejse uhindret til Danmark.

Det ville Løkke gerne give et »holdningsmæssigt tilsagn« om.

Og inden for rammerne af grundloven, gentog Løkke, er han »åben for alle ideer« til at bekæmpe radikalisering og radikaliserende elementer. I øvrigt mens justitsminister Søren Pind nikkende bakkede op.

Mette Frederiksen forsøgte derefter at udnytte den »gode gænge« til at lave endnu en »holdningsmæssig aftale« med statsministeren.

Socialdemokraternes formand foreslog at indføre indrejseforbud til det krigshærgede Syrien for at forhindre flere unge i at drage ud som hellige krigere og vende tilbage med en »enorm terrorrisiko«.

Løkke replicerede ved »med glæde« at notere sig, at Socialdemokraterne med Frederiksens forslag var vendt på en tallerken i forhold til partiets linje under Helle Thorning-Schmidt.

Mon ikke vi inden længe ser de »holdningsmæssige aftaler« udmønte sig i reelle politiske aftaler.

5. Thulesen og Løkke fortsatte dansen om grænsekontrollen

Dansk Folkepartis formand var næste til at udspørge Løkke. Og efter en ros til statsministeren bevægede Thulesen Dahl og Løkke sig ud i endnu en dans om grænsekontrollen.

Thulesen Dahl krævede, efter en indledende snak om Schengen-samarbejdet, nok engang dansk grænsekontrol.

DF-formanden erklærede sig klar over, at grænsekontrol ikke løser alle problemer, men ville alligevel vide, hvorfor der ikke er indført grænsekontrol i Danmark, når EUs ydre grænser, ifølge Thulesen Dahl, ikke fungerer og dermed ikke er sikre.

Løkke bekræftede nok engang, at Schengen-systemet er »under pres« på grund af flygtningestrømmene mod Europa.

Men han henviste også til at Frankrig, selvom landet lukkede grænserne efter terrorangrebet fredag aften, ikke kunne forhindre, at en af terroristerne - ifølge meldingerne - er flygtet ud af landet og ind i Belgien. Derfor afviste Løkke igen dansk grænsekontrol med ordene:

»Vi skal passe på med, om vi søger den ægte tryghed eller et symbol på tryghed.«

Problemet med EUs ydre grænse skal løse af netop europæiske løsninger, slog statsministeren fast, inden han om DFs krav om dansk grænsekontrol sagde:

»Man er nødt til meget at overveje, hvilke ressourcer man i givet fald skal sætte ind for at opretholde grænsekontrol i gammeldags forstand, hvor alle skal kontrolleres og vise pas, op i mod at de ressourcer så ikke kan bruges andre steder. Jeg tror meget på, at ressourcener er bedre anvendt ved at styrke vores efterretningstjeneste, vores politi, intelligent grænsekontrol med stikprøver med videre, end at lave de gammeldagse grænsebomme.«

Dansk Folkeparti ser ud til at skulle kigge langt efter at få deres ønske om grænsebomme opfyldt med Løkke som statsminister.