42 personer søgte om asyl i Danmark tirsdag

Antallet af asylansøgere fortsætter med at falde sammenlignet med de første dage med grænsekontrol, viser tal.

København: 42 personer søgte om asyl i Danmark tirsdag. Det viser den daglige opgørelse fra Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet onsdag.

Dermed fortsætter antallet af personer, der søger om asyl i Danmark, med at falde sammenlignet med de første dage, efter regeringen indførte den midlertidige grænsekontrol på den dansk-tyske grænse.

På de første tre dage med grænsekontrol var antallet af asylansøgere henholdsvis 108, 158 og 130. Siden er antallet faldet markant.

Den danske midlertidige grænsekontrol blev indført mandag 4. januar.

/ritzau/