4 hele og 2 halve ting, Pinds overraskede ansigtsudtryk og en undren: Det lærte vi af dagens spørgetime

Togfonden, spontane asylansøgere, Danmarks økonomi, regeringens 2025-plan, de grønne ambitioner, repatriering, Europol. Politikerne var rundt om meget i dagens sidste spørgetime inden sommerferien. Vi kommer rundt om det hele - og om Johanne Schmidt-Nielsens nye plads, Pinds overraskede ansigtsudtryk og en politiko.dk-undren.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne folketingssamlings sidste spørgetime handlede om alt lige fra Gimi Levakovic over grønne ambitioner og Togfonden til spørgsmålet om en ungdomskriminel lavalder.

Blandt meget andet.

Politiko.dk fulgte med og giver dig her de vigtigste pointer og sjoveste indtryk fra dagens spørgetime.

1) Løkke har Marienborgtopmøde og parallelaftale på hjernen

Traditionen tro indledtes spørgetimen i dag med statsministerens indledende redegørelse. Et par minutter, hvor statsministeren kan sige lige det, han vil og fokusere på præcis det, han synes, er mest påtrængende.

Og med dagens 4 minutter og 6 sekunder lange Løkke-enetale kan vi konkludere, at Løkke har de kommende to dages økonomiske topmøde på Marienborg og muligheden for en parallelaftale omkring det snart overstatslige Europol på hjernen.

Økonomitopmødet på Marienborg kører i morgen eftermiddag (med middag om aftenen) og torsdag formiddag. På topmødet deltager fagøkonomer, virksomhedsleder og organisationer samt Folketingets partiers finansordførere.

Formålet er ifølge Løkke at »se længere frem end lige til i morgen og kaste et lidt længere perspektiv på de udfordringer, Danmark står med i det næste tiår for at få en diskussion om mulige løsninger og inspiration til den 2025-plan, som vi vil fremlægge efter sommerferie og som i høj grad, forudser jeg, bliver omdrejningspunktet for efterårets arbejde her i Folketinget«, sagde Løkke.

Statsministeren nævnte i den forbindelse manglende vækst, for få nye arbejdspladser, et »historisk« lille råderum og jagten på udvikling og fremgang i levestandarden.

Dernæst fremhævede Løkke det faktum, at Europa-Parlamentet i forrige uge vedtog, at gøre Europol overstatsligt fra 1. maj næste år, hvorfor Danmark glider ud.

Derfor har Danmark formelt søgt om en ny parallelaftale, sagde Løkke og knyttede så en kommentar til den seneste tids debat om, hvorvidt det er let, svært eller sågar umuligt at få en sådan:

»Vi har aldrig lagt skjul på, at det kan blive svært. Det er ikke sådan, man bare kan trække en sådan aftale i en automat. Det er vanskeligt rent juridisk. Vores opgave er nu, at overbevise kommissionen og andre medlemslande om, at Danmark skal have en ny særordning. Det bliver ikke enkelt, men vi lægger alle kræfter i, for det haster med en afklaring, og det er også derfor, jeg har tilkendegivet, at vi skal have en sådan afklaring i løbet af efteråret.«

2) Mette Frederiksen og Løkke er ikke enige om noget som helst

 

Den første til at udfordre statsministeren var, som sædvanligt, Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

Og selvom der næppe er nogen, der falder ned af stolen over det følgende, så var Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ikke enig om noget som helst i dag.

S-formanden indledte med at referere, hvordan hun og Løkke i løbet af sidste spørgetime i fællesskab var kommet frem til, at det ikke er gået så godt for regeringen på de fire pejlemærker, Løkke i Berlingske lancerede som det, der skal afgøre, om hans regering er en succes.

»Må jeg ikke lige starte med at anholde den her fælles konsensus, der åbenbart skulle have udviklet sig på sidste møde om, at det ikke går så godt. Det går vældig godt i forhold til de pejlemærker, regeringen har sat op,« svarede Løkke og remsede så op, hvor godt han synes, det går.

Og så var stilen lagt.

Mette Frederiksen kritiserede, at regeringen har udskudt Togfondens timemodel.

Løkke afviste kritikken og henviste til, at forudsætningerne for Togfonden er »krakeleret«.

Vås, mente Mette Frederiksen. Det er realistisk at finde de penge, der mangler, på finansloven, sagde hun. »Troværdige beregninger viser, at det drejer sig om cirka 200 mio. kr. årligt,« sagde S-formanden.

»Men pengene er der jo ikke,« sagde Løkke.

»Det er ikke rigtigt, at forudsætningerne er krakeleret. Det, der gælder, er præcist det, forligspartierne har aftalt: At hvis der er et fald i oliepriserne, skal vi finde en anden finansiering. Det er i bund og grund et spørgsmål om at prioritere,« sagde Frederiksen.

De to partiformænd blev aldrig rigtig enige om noget som helst. Heller ikke, da de to debatterede grønne ambitioner, PSO-afgift og de kystnære havvindmølleparker.

3) Udlændingepolitikken splittede V og DF - Løkke kom med løfte

Så var det DF-formand Kristian Thulesen Dahls tur.

Han lod grøn ambitioner og togfond være grønne ambitioner og togfond og tog fat på et helt andet emne: Udlændinge- og asylpolitikken.

Thulesen Dahl tog udgangspunkt i en historie fra Ribe, hvor en syrer ifølge flere medier har fået familiesammenføring med 17 børn og en af sine tre koner. Det er, mente Thulesen Dahl, endnu et eksempel på, at Danmark gør sig for store anstrengelser for at integrere flygtninge og asylansøgere.

De er her midlertidigt, og derfor skal de retur til deres hjemland, så snart muligheden er der, sagde Thulesen Dahl, der ville vide, hvordan statsministeren ville sørge for en hjemsendelsesstrategi hurtigst muligt.

»I min verden udelukker det ene ikke det andet,« sagde Løkke, der glædede sig over regeringens trepartsaftale, der skal få flere flygtninge i arbejde. Og som derefter afslørede, at regeringen i efteråret vil komme med nye forslag til en bedre repatriering - altså det, at flygtninge vender tilbage til hjemlandet.

Regeringen vil efter sommerferien fremlægge forslag om, hvordan Danmark i højere grad skal stille krav til de lande, der modtager udviklingsbistand, lod Løkke forstå.

»Mange af de lande, vi taler om her er lande, der er beroende på vores hjælp, vores assistance, vores udviklingsbistand. Der kommer vi til anderledes kontant i fremtiden at stille krav om noget for noget. Skal man have hjælp som land, skal man også være parat til at tage sine borgere tilbage,« sagde Løkke, der ikke høstede Thulesen Dahl-roser for sit forsøg på at imødekomme DF.

»Vi skal fastholde hjemsendelsesperspektivet fra dag et,« gentog Thulesen Dahl.

»Vi er nødt til at finde en måde, hvorpå de her to ting kan gå hånd i hånd. Var det bare så enkelt, at man kunne løse det ved det ene eller det andet,« sagde Løkke og fortsatte:

»Men det er ikke så enkelt, at vi bare kan sætte folk ind bag et hegn, give dem noget mad og vente på, at krigene kæmpes færdigt, så vi kan returnere dem,« svarede Løkke.

Til efteråret ved vi, om Løkke og Thulesen Dahl kan finde hinanden, når det gælder hjemsendelses- og eller repatrieringsstrategien.

4) Samuelsen har svært ved at kende forskel på Løkke og Mette Frederiksen - stiller spørgsmål til Socialdemokraterne

Da det blev Anders Samuelsens tur skiftede fokus nok engang.

Han ville ikke snakke udlændinge- og flygtningepolitik, men dykkede i stedet ned i den debat Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen havde haft om Togfonden og den nedsættelsen af registreringsafgiften på biler, som de blå partier vedtog i forbindelse med finansloven.

»Vil venstrefløjen gå til valg på at hæve registreringsafgiften igen, eller vil de bare tordne mod det, vi andre har vedtaget? jeg tvivler på de går til valg på at hæve registreringsafgiften, men jeg synes, de skal ryges ud af busken,« sagde Samuelsen henvendt til den røde side af folketingssalen og fortsatte så:

»Et andet spørgsmål, som også relaterer sig til Socialdemokraterne, men som er svært at få et direkte svar på hernede (folketingssalen, red.), men som alligevel er interessant at få statsministeren synspunkt på. Det er det synespunkt, Henrik Sass Larsen var ude med i weekenden, nemlig at der skal sættes et loft over, hvor mange spontane asylansøgere, vi skal tage imod i Danmark. Hvordan ser statsministeren på det synspunkt?,« spurgte Samuelsen, der nu havde vendt sig mod statsministeren, Løkke.

»Jeg tror altså ikke, jeg er den rigtige til at udlægge Socialdemokraternes politik. Og på det her punkt er den vel også lidt uklar. Jeg ved godt, det hedder spørgetid til statsministeren, og jeg har beredvilligt svaret på alt. Nu er det så den sidste gang, og derfor er jeg ked af at svigte her til sidst. Men jeg kan jo ikke svare på, hvad Socialdemokraterne,« sagde Løkke og grinte lidt.

Hertil svarede Samuelsen:

»Nej, jeg kunne aldrig drømme om at bede statsministeren om at udlægge Socialdemokraternes politik. Derfor spurgte jeg også statsministeren om, hvad han mente om forslaget. Hvad er regeringens holdning til at indføre sådan et maksimum.«

Og så debatterede de to partiledere asylansøgere og antal. Der skal være markant færre, der opnår asyl i Danmark, var de enige om. Men Lars Løkke Rasmussen var ikke klar til i folketingssalen i dag at erklære sig enig i, at Danmark bør stoppe for muligheden for spontan asylansøgning og tage et opgør med de internationale konventioner, som blokerer for et sådant dansk stop, sådan som Liberal Alliance vil.

...Og så til de to halve: Schmidt-Nielsens nye plads & Skippers første spørgetime

Johanne Schmidt-Nielsen har fået ny plads i folketingssalen.

Normalt har hun været placeret på forreste række. Det er hun ikke mere. Den plads har Enhedslistens nye politiske ordfører, Pernille Skipper, nemlig overtaget, og derfor er Johanne Schmidt-Nielsen rykket et par rækker bagud.

Det skulle den nu tidligere politiske ordfører lige vende sig til i dag. Om Johanne Schmidt-Nielsen forsøger at få fat på sin efterfølger eller simpelthen bare så gerne vil tilbage på sin gamle plads, skal være usagt. Men her er en situation fra dagens spørgetime:

Vi siger tak til TV 2s politiske reporter Sophie Bremer for billede.

Pernille Skipper brugte sin første spørgetime på at spørge ind til, hvad statsministeren mente om, at kanthjælpsloftet betyder, at cirka 7.000 børn på 2 til 17 år, kommer til at leve under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering opererede med.

Skipper fremhævede et Løkke-citat fra valgkampen, hvor statsministeren sagde, at han aldrig ville komme til at føre en politik, der sender børn under den fattigdomsgrænse.

Løkke afviste både præmissen for spørgsmålet (regeringen anerkender ikke den tidligere regerings fattigdomsgrænsen) og det rigtige i nu at drage konklusioner om børn og fattigdom.

»Det handler om det samlede indtryk. Og det samlede indtryk vil man kunne aflæse, når denne valgperiode er ved at være afsluttet,« sagde Løkke.

Overrasker Løkke sin justitsminister?

Klokken var ved at nærme sig 14.30, da den Konservative formand Søren Pape Poulsen ville vide, hvordan det gik med de borgerlige partiers fælles udspil om en ungdomskriminel lavalder og en ungdomsdomstol for unge fra 12 til 17 år, som V, DF, LA og K i fællesskab fremsatte inden valget.

Og det ville Lars Løkke Rasmussen gerne svare på.

»Det er sådan, at justitsministeren arbejder på et udspil omkring håndteringen af ungdomskriminelle med henblik på at kunne fremsætte et udspil i det nye folketingsår,« sagde statsministeren, inden kameraet fra transmissionen af dagens spørgetime fangede justitsminister Søren Pind:

Og til slut til en lille undren…

Her på politiko.dk har vi længe lagt mærke til, at politikerne på Christiansborg ofte benytter sig af det lidt afvæbnende udtryk »helt stilfærdigt«.

Endda oftest når den pointe, de skal servere, eller det spørgsmål, de skal stille, er i den krasse ende.

Således også i dag, hvor både Lars Løkke Rasmussen og den radikale leder Morten Østergaard brugte udtrykket.

Tja…Vi forstår ikke helt den udbredte brug af udtrykket – sagt helt stilfærdigt, naturligvis.