34 mia. kroner ligger ubrugte hen i kommunerne

Aldrig før har landets 98 kommuner holdt så voldsomt igen på pengene. I alt ligger der 34 mia. kroner og samler støv. Men spareiveren bremser væksten i samfundet, lyder kritikken. Tjek din kommune.

Samlet set er kommunernes kassebeholdninger vokset med 38 procent siden 2009 og med 15 procent alene fra 2011 til 2012. Dermed har kommunerne fire milliarder mere end i 2011 og 10 milliarder mere end i 2009 i kommunernes kasser, der aldrig har været mere fyldt siden kommunalreformen. (ARKIVFOTO)  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Når danskerne på tirsdag går til valg for at vælge nye byråd, så giver de samtidig en række politikere retten til at råde over en historisk stor opsparing i kommunerne. Aldrig før har kassebeholdningen nemlig været så stor. Samlet set har de 98 danske kommuner omkring 34 milliarder kroner liggende på kistebunden, viser en udregning foretaget af Altinget.

Samtidig fremgår det af Berlingske Kommuneindeks, hvor mange penge hver enkelt borger i landets kommuner kunne få, hvis man uddelte alle kommunens likvide aktiver - altså kontante beholdninger og obligationer mv, opgjort som en status for regnskabsår 2013.

Og der er kæmpe forskel på kommunerne. I hovedstaden vil en uddeling af kommunens rede penge udløse en sand guldregn over borgerne, der hver især ville modtage intet mindre end 13.269 kroner. Til sammenligning ville en lignende øvelse i Helsingør betyde, at hver borger skulle aflevere godt 4.000 kr. til kommunekassen. Eftersom tallene opgøres den 31. december, kan kommunernes ind- og udbetalingspraksis påvirke tallene.

Lægger man alle kommunernes kassebeholdninger sammen, står man med en formue på hele 34 milliarder, det viser beregninger foretaget af Altinget.dk på baggrund af nye kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Samlet set er kommunernes kassebeholdninger vokset med 38 procent siden 2009 og med 15 procent alene fra 2011 til 2012. Dermed har kommunerne fire milliarder mere end i 2011 og 10 milliarder mere end i 2009 i kommunernes kasser, der aldrig har været mere fyldt siden kommunalreformen.

Den kraftige stigning skyldes en øget krisebevidsthed i kommunerne. Finanskrisen har ganske enkelt fået kommunerne til at udarbejde meget forsigtige budgetter - og så oven i købet bruge endnu færre penge, end budgetteret:

»Efter 2010 gælder en helt ny virkelighed for kommunernes økonomi- og budgetstyring. Kommunerne budgetterer ikke bare med at bruge færre penge, men ender også med at bruge mindre end det, de budgetterer med for at styrke deres likviditet,« forklarede Kurt Houlberg til Altinget.dk tidligere i år.

Det er dog ikke entydigt godt, at kommunerne lægger så meget til side, det mener i hvert fald kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. Han ser den nye tendens som et tegn på, at kommunerne har rebet sejlene økonomisk.

»Men de nye tal indikerer, at de måske har rebet dem lige lovligt meget,« siger han.

Og den betragtning er Kurt Houlberg faktisk enig i. Han påpeger, at det er fornuftigt at lægge penge til side til dårlige sider, men advarer samtidig mod, at spareiveren ikke nødvendigvis er den bedste måde at skabe vækst på:

»Kommunerne har polstret sig økonomisk til dårligere tider, efter at de kunne ane bunden af pengekasserne i 2009. Omvendt kunne det ud fra et vækstperspektiv være en gode ide, hvis kommunerne bruge flere penge for at sætte gang i økonomien,« påpeger Kurt Houlberg overfor Altinget.dk.

Forklaringen på kommunernes store opsparinger er måske endnu mere konkrete end, at de er forsigtige midt i krisen, det mener næstformand i Kommunernes Landsforening. Han peger på udgiftslofterne for kommunerne som en stor del af forklaringen på de magre budgetter:

»Vi er i kommunerne underlagt rigtig stramme udgiftslofter, og ingen kommuner er interesseret i at skulle betale en sanktion. Derfor forsøger alle kommuner at ramme loftet nedefra, men når 98 kommuner og tusindvis af ledere på alle institutioner gør det samme, så bliver det til rigtig mange penge, selvom de hver især er tæt på deres eget loft. Det er klart, at det kan ses på kassebeholdningen,« siger han til Politiken.

De solide budgetter får konkret betydning for borgerne i en lang række kommuner næste år. Hele 26 kommuner sænker skatten og grundskylden med samlet 348 millioner kroner, mens fem kommuner varsler skattestigninger for i alt 198 millioner kroner. Det giver samlet set et fald i det kommunale skattetryk på 150 millioner kroner, og dermed overholder kommunerne aftalen med regeringen om at holde skatten i ro.

Se dit nuværende skattetryk her.

Tjek også, hvor mange penge din kommune har liggende på kistebunden.

TV: EL på vej mod kommunalpolitisk gennembrud