27-årige Nicoline er på SU med tre børn: »Det er noget fis, at folk har 'café-penge'«

Udgifterne til SU er fordoblet på ti år, og i 2016 koster uddannelsesstøtten 20 milliarder kroner. Skal de studerende også holde for, når der er nedskæringer mange andre steder i samfundet? Berlingske har mødt tre studerende på Københavns Universitet.

Nicoline Mehlsen, 27 år. Bachelorstuderende på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Foto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nicoline Mehlsen, 27 år: »Jeg er i forvejen nødt til at have SU-lån ved siden af«

»20 milliarder er mange penge at bruge på SU, men jeg synes også, der er brug for det. Der er nogle, der ikke kan klare sig uden den nuværende SU, og jeg er en af dem. Jeg har tre børn. Min kæreste er også studerende, og det er ikke ret meget ekstra, man får, selv om man har børn.

Man har i forvejen et krav om, at folk skal have fuldtidsstudie, så der er ikke den samme tid til at arbejde ved siden af. Hvis man skal skære i SUen, så er man simpelthen nødt til at lave nogle løsere regler for, hvor længe man er om at læse færdig, fordi der så vil der være rigtig mange, der er nødt til at arbejde meget ved siden af. Hvis ikke man gør det, så bliver universitetsuddannelsen for de privilegerede, der kan leve af mors og fars penge.

Det er noget fis, at folk har »café-penge«. Det synes jeg virkelig. En beskæring ville betyde, at jeg skal låne flere penge. Jeg er i forvejen nødt til at have SU-lån ved siden af. Hvis der blev skåret i SUen, ville jeg være nødt til at låne resten. Det, synes jeg, ville være et kæmpe stort problem, for så begrænser det også mine muligheder for at komme ud på boligmarkedet bagefter eller for at gøre noget, der måske kan bidrage med noget vækst til samfundet.«

Ulrik Lerbech Vinther, 24 år. Kandidat­studerende på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Foto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere

Ulrik Lerbech Vinther, 24 år: »Jeg ville ikke kunne få det til at løbe rundt«

»Som studerende lever man på en sten. Hvis min SU blev beskåret, ville jeg ikke kunne få det til at løbe rundt. Jeg sidder i en bolig til 4.000 kroner om måneden, og så er der 1.200 kroner tilbage. Jeg har været på udveksling og i praktik, hvor det ikke har været muligt for mig at have anden form for indkomst. Jeg har ellers haft et studiejob det meste af min studietid.

Min holdning er grundlæggende, at nedskæringer af SUen er problematisk. Når man tager en uddannelse, er man fuldstændig afhængig af at kunne fordybe sig i teori og empiri. Hvis du mister tid til at lære, fordi du skal bruge det på alt muligt andet, så får vi et mindre uddannet samfund.

På kandidatdelen synes jeg, at der kan være nogle interessante perspektiver. Der er nogle gode argumenter i, at kandidatstuderende er ressourcestærke personer forstået på den måde, at personer, der er i stand til at tage en kandidatuddannelse, er mennesker, der lægger billet ind på at få en højere indkomst på et senere tidspunkt. Men jeg synes, det er problematisk at ændre i SUen over en bred kam.«

Jonatan Udsholt, 24 år. Kandidatstuderende på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Foto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere

Jonatan Udsholt, 24 år: »Det er ikke urimeligt også at stille krav til de studerende«

»Jeg kan godt forstå kritikken af nedskæringer, men jeg tror, det lidt er en automat­reaktion, hvor man graver sig ned og forsvarer de privilegier, man allerede har. Der er andre, der holder rigtig meget for på arbejdsmarkedsområdet – de ledige eksempelvis. Når man stiller så store krav til dem, så det er ikke urimeligt også at stille krav til de studerende, som er privilegeret efter mit perspektiv.

Jeg synes ikke det ville være urimeligt med de overvejelser, der er om at gøre SUen på kandidaten til et lån i stedet. Dem, der har de lange videregående uddannelser, er også dem, der kommer til at tjene mest, hvis man ser over et helt liv. Så Jeg kan godt forstå ideen.«

Der vil nok være lidt færre, der ville tage en videregående uddannelse, hvis SUen blev ændret til det dårligere. Men det kunne også være, at der var nogle, der kiggede lidt mere efter, hvor der var job, efter man har afsluttet sin uddannelse.«