Onsdag har et flertal af medlemslandene i Europarådet underskrevet en udtalelse, der er første skridt mod at lette vejen til at udvise kriminelle udlændinge.

I hvert fald står et flertal af medlemslandene - 27 ud af 46 - bag en dansk-italiensk udtalelse, hvor man ønsker justeringer af praksis for udvisninger.

På ministermødet onsdag i Strasbourg var alle 46 medlemslande enige om, at man skal arbejde frem mod en fælles erklæring på et møde i maj 2026 i Moldova. Her skal blandt andet spørgsmålet om "udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet" håndteres.

- Jeg vil ikke stå her og forudsige, hvad der sker med det arbejde, vi nu er gået i gang med. Vi har i eftermiddag næste skridt, hvor vi træffer beslutning om, hvordan arbejdet skal rammesættes, og så må vi se resultatet i Chisinau (Moldovas hovedstad, red.), siger Alain Berset på et pressemøde.

Europarådets formand har en anden position end Danmark og de 26 lande. Han er bekymret for domstolens uafhængighed, og han havde af samme årsag valgt ikke at invitere domstolens formand til ministermødet i Strasbourg.

Omvendt understregede han onsdag vigtigheden af, at alle medlemslande står sammen, og han anerkender, at alle medlemslande oplever store udfordringer som følge af migration.

I Europarådets skriftlige udtalelse efter mødet er der også en henvisning til det, som Danmark og de 26 andre lande ønsker:

- Teksten (erklæringen i 2026, red.) bør også tage hensyn til regeringernes grundlæggende ansvar for at sikre nationale vitale interesser såsom sikkerhed og offentlig tryghed, specificerede ministrene.

Landene i Europarådet har tidligere vedtaget erklæringer, der har ført til ændret praksis.

Debatten er svær for Europarådets generalsekretær, der er bekymret for angreb på domstolens uafhængighed, og han advarer mod at "gøre domstolen til et våben".

Det er menneskerettighedsdomstolen, som har været stopklods for danske beslutninger om udvisning af kriminelle udlændinge. Enten direkte eller indirekte.

Danmark og mindst 26 andre medlemslande mener, at særligt to artikler i konventionen er et problem.

Det er artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig behandling og artikel 8, der omhandler retten til privat- og familieliv.

Disse artikler betyder i en del tilfælde, at kriminelle udlændinge ikke kan udvises.

Udtalelsen lægger op til en tolkning af konventionen, hvor der fremover lægges mindre vægt på den dømtes sikkerhed, og højere på medlemslandenes ret til at udvise.

- Erklæringen lægger op til en helt ny balance ved Menneskerettighedsdomstolen, så behovet for at passe på samfundet og helheden kommer til at veje tungere end kriminelle udlændinges, siger Mette Frederiksen (S) i et interview med Altinget.

/ritzau/