2020-planen rammer syge danskere hårdt

Med den varslede reform af fleksjobordningen er danskere med fysiske og psykiske lidelser væsentligt dårligere stillet end tidligere, lyder kritikken mod regeringen. Sundhedsøkonom har svært ved at få øje på oplagte alternativer.

Slidgigt betegnes som verdens største folkesygdom. Nu bliver det endnu værre at blive på arbejdsmarkedet med diagnosen, mener Gigtforeningen efter regeringens 2020-udspil. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAKOB BOSERUP

Regeringen lægger i sin netop fremlagte 2020-plan op til en markant forringelse af fleksjobordningen, og det vil betyde væsentligt dårligere levevilkår for de danskere, der trods sygdom vælger at holde fast i et arbejde.

Sådan lyder kritikken fra Gigtforeningen, der peger på, at regeringen med sin 2020-plan vil spare cirka to milliarder kroner i 2020 på en reform af førtidspension og fleksjobordning. Det er »andenrangsvelfærd«, lyder det.

- Det vil fremover blive endnu sværere at være syg på arbejdsmarkedet. Det er desværre den triste konsekvens af regeringens 2020-plan, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

Foreningen har indtil nu været meget glad for fleksjobordningen, men den nye 2020-plans reformer af ordningen vil ifølge Lene Witte være meget alvorlig og skævvride balancen på arbejdsmarkedet særligt for arbejdsløse fleksjobbere.

- Det holder ikke i det virkelige liv, for man er jo meget mere ulige stillet, hvis man er ledig fleksjobber, end hvis man er ledig på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er så mange fleksjob, siger hun.

Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut er det »indiskutabelt«, at personer, der har fysiske eller psykiske lidelser og samtidig er på fleksjobordningen, vil blive hårdere ramt af regeringens 2020-plan end andre samfundsgrupper.

Men i økonomiske krisetider må der nødvendigvis foretages nogle politiske prioriteringer, siger han.

- Man kan være mere generøs i tider, hvor man ikke har så meget arbejdskraftmangel, og hvor finanserne ser bedre ud, men det er sværere at være helt så generøs, når det går den modsatte vej, siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

- Det er jo et politisk valg, og det går selvfølgelig ud over nogle grupper mere end andre. Der har Gigtforeningen ret.

Han peger dog på, at alternativerne ikke ligefrem står i kø. En mulighed kunne være at sætte skatten på arbejde op, men det ville givetvis få større politiske konsekvenser for regeringen end de planlagte besparelser på fleksjobområdet.

- Der er ikke så mange greb at gribe i, for lige meget hvad man gør, så går det ud over nogen. Man kan se, at væksten i sådan noget som fleksjobordninger har været relativt høj, så det er måske ikke så underligt, at man stiller spørgsmålstegn ved, om vi er gået for langt i den retning, siger Jakob Kjellberg.

Regeringen præsenterede sin 2020-plan tirsdag, og den skal foruden de varslede reformer af fleksjobordningen skaffe 180.000 flere danskere i job i 2020. Det skal ske både ved, at ledigheden nedbringes, og at arbejdstiden og antallet af personer i arbejdsstyrken stiger.