Fremover skal det være hemmeligt, hvem der har skrevet under på, at et parti må stille op til valg.

Det mener et sjældent enstemmigt flertal i Folketinget, som er ved at vedtage et lovforslag, der begrænser muligheden for aktindsigt i de såkaldte stillerlister.

Det sker for at »beskytte stillernes politiske overbevisning mod offentliggørelse«, lyder argumentet i forslaget, som samtlige 175 danske mandater i Folketinget står bag ifølge en bred politisk aftale indgået i december mellem alle partier undtagen Alternativet.

Netop Alternativet afleverede for nylig 21.227 underskrevne vælgererklæringer, der gør partiet opstillingsberettiget til folketingsvalget. Ifølge den nuværende valglov er »oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige«, hvilket betyder, at navne og adresser på personerne bag alle underskrifterne kan udleveres til hvem som helst, der måtte anmode om det.

Det kommer bag på Alternativets stifter og ene folketingsmedlem, Uffe Elbæk, der »overhovedet ikke« vidste, at stillerlisterne var omfattet af aktindsigt.

Han betegner åbenheden som problematisk og støtter derfor forslaget om at lukke for adgangen til listerne.

»Når man er ude og skaffe stillere til et parti, så er mange bekymrede for, om det betyder, at de også skal stå inde for partiets holdninger. Derfor er der helt klart en følsomhed ved at være stiller for et parti, som jeg synes, man skal respektere for at styrke den demokratiske kultur,« siger han til Politiko.dk.

Den foreslåede ændring af valgloven betyder, at stillerlisterne fra 1. januar 2016 lægges ind under offentlighedsloven. Den indeholder en bestemmelse om, at »oplysninger om enkeltpersoners private forhold kan undtages fra aktindsigt«.

»Bestemmelsen omfatter bl.a. oplysninger om politisk overbevisning, medmindre oplysningen i forvejen er offentligt tilgængelig,« konstaterer Økonomi- og Indenrigsministeriet over for Politiko.dk og understreger, at det formelt vil blive op til de kommunale valgbestyrelser at afgøre, om stillerlister skal udleveres eller ej.

Researchgruppe fik udleveret stillerlister

TV 2 Fyn beskrev op til kommune- og regionsvalget i 2013, hvordan Redox, en venstreorienteret, antifascistisk researchgruppe, havde søgt og fået aktindsigt i stillerlisterne bag ni partier, der var på stemmesedlen i Region Syddanmark - herunder Danskernes Parti.

Redox brugte efter eget udsagn oplysningerne til at kortlægge nazistiske netværk.

»Når der f.eks. figurerer en række kendte nazister øverst på stillerlisten, så kan vi se hvilke nazistiske grupper der bag kulissen samarbejder,« skrev Redox i en mail til TV 2 Fyn.

Historien fik Dansk Folkeparti til at spørge daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) om regeringens holdning til, at stillerlister på den måde blev udleveret via aktindsigt.

»Min holdning er, at der er en ordentlighed i, at man ved, hvem det er, der står bag en given kandidat. Det har også været en del af dansk lovgivning efterhånden ganske længe, nemlig at oplysninger om stillernes navne og bopæle er offentligt tilgængelige,« svarede hun i folketingssalen i november 2013.

På baggrund af en bebudet evaluering af kommunal- og regionsvalget så hun dog frem til at diskutere, hvordan »vi forholder os til personoplysninger i forbindelse med stillerlister, samtidig med at vi fastholder det princip, at der bør være åbenhed om, hvem der egentlig står bag en given kandidat«.

Frygt for chikane mod stillere

Vestagers efterfølger på posten afviser, at regeringen har skiftet holdning.

»Den tidligere økonomi- og indenrigsminister tilkendegav, at det vil være fornuftigt efter kommunal- og regionalvalget i 2013 at se på, hvordan stillerlister fremover skal håndteres. Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget en evaluering af valget, som bl.a. viste, at stillere i flere tilfælde er blevet udsat for chikane på grund af deres politiske overbevisning,« udtaler økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) i en skriftlig kommentar til Politiko.dk.

Den omtalte evaluering nævner eksemplet fra Region Syddanmark. Ministeriet henviser derudover til indslaget fra TV 2 Fyn, en historie fra TV 2 Bornholm samt et indslag fra TV Syd. Her omtales det, at Morten Schjetne, kandidat for Danskernes Parti, modtog et trusselsbrev, der opfordrede ham til at trække sig fra politik. Han frygtede, at stillerne bag Danskernes Parti ville blive udsat for lignende chikane.

Venstre: Læringsproces for de tre partier

Også Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil stemme for forslaget og er dermed klar til at udvide rækkevidden for den offentlighedslov, som de tre partier bekæmpede med alle midler i 2013. Dengang skrev de tre partier eksempelvis i et åbent brev, at »den nye lov begrænser vores åbenhed og dermed vores demokrati.«

At den umage alliance nu støtter, at flere oplysninger lægges ind under den udskældte lov, glæder retsordfører Karsten Lauritzen (V), der var med til at stemme offentlighedsloven igennem.

»Det er jo dejligt, at de tre partier kan se, at der kan være vigtige hensyn til, at man ikke giver offentligheden fuldstændig indsigt i alt. Jeg ser det som en læringsproces for de tre partier,« siger han til Politiko.dk.

Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, svarer igen og påpeger, at »modstanden imod offentlighedsloven handler om, at vi mener, at man skal kunne se beslutningsgrundlaget for lovgivningen«:

»Ændringen vedrørende stillere handler om at beskytte personoplysninger«.

EL: To forskellige ting

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper (EL) henviser spørgsmål til partifællen Finn Sørensen (EL), der som kommunalordfører forhandlede den politiske aftale på plads med Morten Østergaard.

»Det er to hensyn, der skal vejes op mod hinanden. Det ene handler om fuld åbenhed om valghandlingen, det andet om beskyttelse af den enkeltes politiske holdninger og personlige integritet. Vi stillede en lang række spørgsmål til det under forhandlingerne, men blev så overbevist om, at det må være rimeligt at tage hensyn til stillerens person i den her sammenhæng. Der har faktisk været nogle eksempler på, at en politisk forening fik aktindsigt i stillerlisten for en bestemt kandidat ved sidste kommunevalg, og ministeriet har oplyst til os, at der også i medierne har været omtalt tilfælde, hvor stillere har været opsøgt af politiske modstandere og konfronteret med deres underskrift på stillerlisten. Der er det jo bekymrende, hvis den person, der er stiller for en kandidat eller en kandidatliste, oplever en utryghed omkring det.«

I mente i foråret, at offentlighedsloven begrænsede vores åbenhed og dermed vores demokrati. Nu lægger I flere områder ind under loven. Er det så også en begrænsning af vores åbenhed og dermed vores demokrati?

»Nej, det mener jeg ikke, for det er to meget forskellige situationer. De ændringer, regeringen lavede i offentlighedsloven, og som et flertal bakkede op om, handler om at beskytte regeringen imod borgernes indsigt i, hvad den går og laver og baggrunden for, hvad den går og laver. Her taler vi altså om rene linjer om valghandlingen, og at der skal være en beskyttelse af den enkelte persons private forhold og politiske overbevisning. Det er to forskellige ting.«

Opdateret kl. 15.23 med kommentar fra Liberal Alliance