13 racer kamphunde skal tvinges i snor

Regeringen vil forbyde anskaffelse af 13 bestemte kamphunderacer og tvinge hundene i snor og mundkurv.

Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

13 forskellige hunderacer af typen kamp- eller muskelhunde går en tristere skæbne i møde.

Det bliver nemlig mindre sjovt at blive luftet, og der bliver færre efterkommere. Til gengæld vil naboer til kamphundeejere formentlig glæde sig over et nyt forslag fra regeringen.

Justitsminister Lars Barfoed (K) fremlægger snart et lovforslag, der ud over at forbyde danskere at anskaffe sig de 13 racer også skal tvinge kamphundene i snor og de ofte bistre bæsters bisser bag mundkurv.

Det forklarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit pressemøde tirsdag.

- Forslaget skal håndtere den debat, der var for nogle måneder siden om stadigt større og stærkere kamphunde i de danske byer, som skaber angst og utryghed. Det vil vi ikke acceptere, siger statsministeren.

/ritzau/