119.000 østeuropæere på job i Danmark: »Vi havde simpelthen ikke produktionen uden dem«

Der er en stor stigning i antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark. Tallene dræber myten om, at der ikke er job at finde til ledige danskere, mener regeringen, der ønsker at sikre et bolværk mod at sende danske velfærdsydelser ud af landet. Hos minkavler Birger Primdahl i Holstebro er østeuropæerne i høj kurs.

Arbejdet med at flå mink og rense skindene er både slidsomt og ildelugtende, og derfor har Birger Primdahl svært ved at finde dansk arbejdskraft til sin minkfarm. Foto: Tony Brøchner Fold sammen
Læs mere

Langt fra alle har det, det kræver at flå mink. Synspunktet er Birger Primdahls. Sammen med sin svigersøn driver han et stort landbrug i Holstebro, hvor der blandt andet produceres ca. 30.000 mink om året og pelses ca. 750.000 mink fra andre gårde. Og uden arbejdskraft fra Østeuropa kan den opgave ikke løftes.

Arbejdsgangen er, at minkene aflives ude på farme og køres til pelseriet i lastbiler. Her trækkes skindet af ved at skære i dyrenes bagende, hvor stinkkirtlerne sidder. Det giver en lugt, der med Birger Primdahls underspillede formulering minder om »ikke helt nye æg«. Derefter skrabes fedtet af, skindene renses, og så bliver de strukket mest muligt og tørret.

I højsæsonen arbejdes der i døgndrift på Birger Primdahls virksomhed tæt på den nye Holstebro-motorvej og i et område, som summer af aktivitet. Gennem de fire uger beskæftiger han ca. 120 personer, og størstedelen kommer hertil fra Rumænien og Letland.

»Vi vil gerne have danske medarbejdere, i den udstrækning at folk er interesseret i at arbejde for os. Men der er bare ikke nok af dem, og derfor supplerer vi med folk fra Østeuropa, som typisk er meget motiverede. Vi havde simpelthen ikke produktionen uden dem,« siger Birger Primdahl.

Omvendt forklarer han, at danskere ikke altid har viljen og styrken til det slidsomme arbejde: »Jeg vil nødig lyde fordømmende, men folk, som har gået længe på overførselsindkomst, er ofte langt fra at kunne udfylde pladsen. Vi skal nå en vis produktion og er afhængige af, at maskinerne kører, og vi er nødt til at udfylde hullerne efter folk, som ikke dukker op eller bliver syge.«

Flest har manuelt arbejde

Birger Primdahl synes at tegne et billede af virkeligheden. I hvert fald afslører en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet en kraftig stigning i antallet af personer fra Østeuropa, der kommer til Danmark og arbejder. I et svar til Folketinget oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at 119.000 borgere fra de østeuropæiske lande – de såkaldte EU11-lande – har arbejdet i Danmark fra fjerde kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Der er tale om i nærheden af en fordobling sammenlignet med 2011, hvor tallet var 66.511.

Særligt hæfter beskæftigelsesministeren sig ved, at knap halvdelen af de berørte østeuropæere arbejder med manuelt arbejde.

»Nu har vi tal, der dokumenterer, at 46 procent af arbejdspladserne, der bliver varetaget af østeuropæere, ikke kræver, at man er hverken faglært eller ph.d. Jeg mener nu, at vi kan tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige,« siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at han i udgangspunktet ikke er modstander af, at man rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, for den er med til at gøre Danmark rigere: »Men det vil være bedst for alle parter, hvis vi er i stand til at løfte opgaven selv med danskere.«

Således er der ifølge Beskæftigelsesministeriet i tredje kvartal i år 101.224 aktivitetsparate danskere, som i dag er en del af kontanthjælpssystemet. Troels Lund Poulsen peger på det bebudede initiativ med indførelsen af en særlig jobpræmie samt nye regler omkring kontanthjælpsloftet som redskaber, der skal få flere ledige danskere i arbejde.

En stor undersøgelse afdækkede dog for nylig, at borgere fra Øst-og Centraleuro- pa siden 2006 samlet set har bidraget positivt til det danske samfund. Deres gennemsnitlige bidrag var i 2013 på 6.959 kr., viser undersøgelsen fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI

»Et kinderæg«

Samtidig håber regeringen at kunne sikre et bolværk mod at sende danske velfærdsydelser ud af landet. Tidligere på ugen præsenterede EU-Kommissionen et forslag til en revision af den stærkt omdiskuterede forordning 883, der regulerer arbejdstageres rettigheder i EU, så man undgår, at personer, der flytter bopæl eller beskæftigelse inden for EU, mister deres sociale rettigheder.

På den baggrund kalder Troels Lund Poulsen det for »et kinderæg«, hvis man kan flytte danskere fra overførselsindkomst til at betale skat og samtidig sikre, at ikke flere velfærdsydelser end højst nødvendigt risikerer at blive sendt ud af landet.

»Med de tiltag, som EU-Kommissionen arbejder med, og som jeg kæmper lodret imod, er vi interesserede i, at flest mulige af de, der er på det danske arbejdsmarked, er født og opvokset i Danmark,« siger han.

Konkurrence om ufaglærte job

Samme holdning har beskæftigelsesord- fører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

»For mange af de ledige danskere kan det bare være nødvendigt med et kort kursus, der kan opkvalificere vedkommende til et manuelt arbejde. Får vi flere danskere i beskæftigelse, vil vi få færre, der kan belaste det danske velfærdssamfund ved at hente ydelser til udlandet,« siger han.

De Radikales beskæftigelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, er grundlæggende enig.

»Vi skal gerne sikre arbejde til så mange danskere som muligt, men vi kan ikke forhindre virksomheder i at hente den arbejdskraft, de mangler,« siger hun.

Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwoolfonden, genkender billedet fra Beskæftigelsesministeriets nye tal.

»Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der med østeuropæernes ankomst til Danmark er kommet en meget hård konkurrence om de ufaglærte job, fordi det er mennesker, som rejser langt og er meget motiverede for at få et arbejde,« siger han.

I Holstebro møder Birger Primdahl dagligt problemstillingen.

»Og det er da utroligt, at danskere, som ikke fejler noget, ikke tager de job. Jeg har mange gange tænkt på, hvorfor unge danskere ikke arbejder hos mig – det er et godt miljø – men situationen er så bare, som jeg skitserede før,« siger han.