11 centrale nedslag: Dagpengerapport i pixi-format

Politiko.dk har gennemtygget dagpengekommissionens rapport og serverer her et overblik med elleve centrale nedslag af både konklusioner, anbefalinger og afvisninger.

Dagpengekommissionen med professor Nina Smith som formand afrapporterer sit arbejde og præsenterer anbefalinger til dagpengesystemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Flere dagpengemodtagere end i dag vil få den højeste sats, genoptjeningen skal være fleksibel, så dagpengeperioden reelt kan blive forlænget med et år, og ledige skal ikke straffes økonomisk, hvis de tager helt korte jobs til lav løn.

Til gengæld skal der indføres en ny sanktion mod langtidsledige og dage uden dagpenge skal fungere som incitament til at tage enhver form for arbejde.

Sådan lyder nogle af dagpengekommissionens anbefalinger til et nyt, moderne og forbedret dagpengesystem, som de - lang tom længe - offentliggjorde mandag kl. 13.

Kommissionens rapoprt uden bilag breder sig over 134 sider med både konkrete anbefalinger, analyser, konklusioner, tekniske beregninger og begrundelser for afvisninger af forslag og ideer, som altså ikke er hensigtsmæssige i kommissionens optik.

Her får du en kortere version igennem elleve vigtige nedslag:

1. Tusinder vil stadig falde ud

Selvom tallet skal tages med et vist forbehold, fordi det altid er svært at beregne konsekvenser af regelændringer, der endnu ikke har set dagens lys, vil kommissionens forslag betyde, at ca. 6.700 personer hvert år vil opbruge retten til dagpenge. Det er cirka 2.120 personer færre, end hvad der med det nuværende system kan forventes i år 2020.

Forvirret? Ja, det er forståeligt, for de tal, der er blevet nævnt i den senere tids ophedede debat om mistede dagpenge er langt højere. I 2013 alene var det over 30.000 mennesker, der opbrugte retten til dagpenge, og året efter var det mere end 15.000 mennesker.

De høje tal har imidlertid en naturlig forklaring.

De er resultatet af reformens indhold, naturligvis, men også selve indfasningsperioden og de mange efterfølgende midlertidige ordninger, som politikerne løbende vedtog. Indfasningsperioden alene har betydet, at flere årgange af dagpengemodtagere har nået grænsen for opbrugt dagpengeret på samme tidspunkt - og de midlertidige ordninger har medført, at personer, der oprindeligt opbrugte dagpengeretten i 2012, fik deres skæringsdato udskudt til året efter osv.

Men disse høje niveauer vil ikke fortsætte, er vurderingen. Med en fuldt implementeret reform, udløbede midlertidige ordninger og en normal konjunktur vil det nuværende dagpengesystem medføre, at ca. 9.000 personer hvert år opbruger dagpengeretten. Men det tal kan altså blive lavere, hvis kommissionens anbefalinger følges, skal forstås.

2. Fleksibel genoptjening skal give ét års ekstra dagpenge

Dagpengekommissionen foreslår, at der indføres en ret til fleksibel genoptjening, der kan give ledige dagpenge i yderligere op til ét år. Systemet går på, at én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge, én måned giver ret til to måneder osv.

(fra Dagpengekommissionens rapport)

Alt beskæftigelse, som den ledige har, vil dermed kunne bruges på to måneder - både til at udløse ekstra tid med dagpenge og som en del af det samlede regnskab, hvor det stadig vil være ét års samlet beskæftigelse, der genoptjener den fulde ret til to års dagpenge.
Den fleksible genoptjening vurderes til at koste 690 mio. kroner i merudgifter årligt.

3. Reformen har virket - i hvert fald på ét parameter

»Forkortelsen (af dagpengeperioden, red.) havde den tilsigtede effekt i forhold til, at flere, hurtigere kom i arbejde.«

Sådan lyder det på første side af Dagpengekommissionens rapport, der dog med det samme tilføjer, at reformen sådan set også resulterede i utilsigtede konsekvenser, ikke mindst en stærk stigning i antallet af ledige, der opbrugte deres dagpengeperiode.

Men som en del af arbejdet har kommissionen fået udarbejdet en »teknisk analyserapport«, der blandt andet har regnet på effekten af at afkorte dagpengeperioden fra fire til to år. Og her er det vurderingen, at reformen med de midlertidige overgangsordninger har en effekt på 6.000 fuldtidspersoner ekstra i beskæftigelse om året. I år 2020, når reformen er fuldt implementeret, lyder beskæftigelsesgevinsten på 11.000 personer i fuldtidsjob.

4. Dage uden dagpenge som incitament

Står det til kommissionen skal der indføres et nyt begreb i dagpengesystemet - såkaldte karensdage, hvor den ledige ikke får udbetalt dagpenge. Ideen er, at den ledige får en helt konkret og kortsigtet tilskyndelse til også at tage kortvarige job, for hvis den ledige er i beskæftigelse i minimum en uge hver måned, vil karensdagene bortfalde.

(fra Dagpengekommissionens rapport)

Flertallet i dagpengekommissionen foreslår, at der skal lægges to karensdage hver tredje måned. Fagbevægelsens repræsentanter, LO og FTF, foreslår i en mindretalsudtalelse, at der kun bør lægges én karensdag hver fjerde måned.
Indførsel af karensdage, som flertallet foreslår det, vil spare 890 mio. kroner årligt.

5. Lavere dagpenge til nyuddannede

I dag får nyuddannede, de såkaldte dimittender, 82 pct. af den maksimale dagpengesats, men det niveau skal sænkes, lyder en anbefaling fra kommissionen. For mens dagpengesatsen for andre ledige betyder, at de kompenseres med i gennemsnit ca. 67 pct. af deres hidtidige indkomstniveau, betyder dagpengesatsen for dimittender, at de med dagpenge får en indkomst, der er 168 pct. højere, end hvad de har haft af indkomst før hen.

Kommissionen foreslår konkret, at satsen sænkes fra 82 pct. til 78 pct - og grunden til, at den ikke sænkes yderligere er, at det vil gøre A-kasse-systemet mindre attraktivt for de unge studerende sammenlignet med satserne i kontanthjælpssystemet.

I dag udgør nyuddannede en stigende andel af de ledige, og over 15 pct. af de samlede udgifter til dagpenge (2013-tal) - i kroner og ører ca. 3 milliarder - bliver brugt på dimittendordningen. En lavere dagpengesats til nyuddannede vil spare ca. 290 mio. kroner årligt.

6. Et konjunkturafhængigt system vil synes urimeligt

Lav dagpengesystemet konjunkturbestemt. Det er blevet foreslået ad flere omgange fra flere forskellige aktører - herunder Arbejdsmarkedskommissionen, Det Økonomiske Råd og også Dansk Folkeparti. Men efter at have vurderet spørgsmålet siger kommissionen nej.

Fordelen vil godt nok være, at et sådan system tager højde for, at det er nemmere at få et job, når der er højkonjunktur frem for lavkonjunktur, og at det kan give folk en større tryghed, hvis dagpengeperioden eksempelvis forlænges i perioder med lavkonjunktur.

Men der er meget lidt forskning, der dokumenterer de forventede effekter, og det vil ende som et komplekst system, hvilket betyder store administrationsomkostninger. I kommissionsrapporten fremgår det, at det i praksis vil være »vanskeligt at indføre et velfungerende konjunkturafhængigt dagpengesystem, som reelt virker efter hensigten, som virker til tiden, og som blandt de forsikrede (og alle andre) vil blive opfattet som rimeligt.«

Med sådan et system kan to ledige, der reelt står i præcis samme situation, men bliver ledige med få dages mellemrum, nemlig reelt ende med at få vidt forskellig behandling.

7. Ny sanktion til langtidsledige

For at undgå at ledige kan spekulere i genoptjenings- og dagpengesystemet - og for at lægge en form for loft på, hvor længe man i det længere perspektiv kan være på dagpenge - lægger kommissionen op til at indføre et »tilknytningskrav«. En form for sanktion over for ledige med særlig lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Helt konkret skal reglen være, at hvis man har modtaget fire fulde års dagpenge i løbet af en otte år, så forkortes dagpengeperioden med én måned. Forslaget er imidlertid ikke enstemmigt, for LO og FTF tilslutter sig ikke.

Ifølge kommissionens beregninger vil den nye sanktion spare ca. 50 mio. kroner årligt, og den vil ramme ca. 700 personer om året.

8. A-kasse skal ikke være obligatorisk

Det ville styrke finansieringen af dagpengesystemet, hvis det blev gjort obligatorisk for alle at betale til arbejdsløshedsforsikringen - for selvom det i dag er ca. 80 pct., der er forsikrede i A-kasser, ville en obligatorisk ordning naturligvis betyder flere kroner i kassen hver måned.

Men efter at have vurderet og analyseret spørgsmålet om frivillig ctr. obligatorisk arbejdsløshedsforsikring holder kommissionen fast i, at det skal være helt frivilligt for danskerne at tilmelde sig A-kasse.

I dag er det sådan, at den største andel af ikke-forsikrede ligger i den tiendedel af befolkningen, der har den laveste indkomst. Og halvdelen af den gruppe ville ikke kunne have fået dagpenge, selvom de var i A-kasse, fordi de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Den gruppe ville blive taberne, hvis det blev obligatorisk at tilmelde sig - for de ville skulle betale hver måned til et system, som de alligevel ikke kunne gøre brug af. Og den månedlige ydelse ville, i deres indkomstperspektiv, være relativt høj.

9. Korte jobs skal ikke ramme ledige på tid og penge

I det nuværende system skorter det generelt på incitamentet for ledige til at tage kortvarige jobs, måske til en lavere løn. Derfor vil kommissionen med nye regler sikre, at de ledige hverken kan blive ramt økonomisk eller på deres dagpengeperiode, hvis de tager kortvarig beskæftigelse.

Først økonomien. I dag kan A-kasserne genberegne dagpengesatsen efter en vis periode med beskæftigelse, og det betyder konkret, at en ledig, der tager et job med lav løn i en kort periode, kan risikere at gå ned i dagpengesats efterfølgende. Står det til kommissionen skal det fremover ikke være muligt at genberegne satsen. En ledig skal altså fortsætte på samme dagpengesats, uanset om vedkommende for en kort periode tager et job til lav løn.

Og dernæst i forhold til dagpengeperioden. Kommissionen foreslår, at forbruget af dagpenge fremadrettet sker én til én, så udbetaling af x antal dages dagpenge alene tæller som x antal dages dagpenge brugt.

Det lyder jo logisk, men i dag er systemet indrettet sådan, at dagpengene opgøres på ugebasis. Så hvis en ledig har haft beskæftigelse i eksempelvis tyve dage, fordelt på syv uger, så bliver det talt som syv ugers dagpenge, selvom den ledige kun har fået udbetalt dagpenge for sammenlagt tre uger (når de tyve dages beskæftigelse, fire uger, er trukket fra).

10. Systemet skal opdateres til det 21. århundrede

Mere digitalisering, mere automatik og flere træk på registre. Ved at modernisere dagpengesystemet og gøre brug af de digitale og teknologiske muligheder i dag er det muligt at reducere de omkostningstunge manuelle registreringer og de lediges egne indberetninger, hvilket også vil mindske behovet for kontroller.

Flere af kommissionens forslag vil indebære, at der kan trækkes oplysninger fra allerede eksisterende registre og opgørelser.

Derudover foreslår kommissionen, at der på jobnet.dk oprettes en let og overskuelig selvbetjeningsmulighed for de ledige under navnet »Min Beskæftigelseskonto«. Her vil den ledige hurtigt få et overblik over de relevante oplysninger - og på den måde vil de incitamenter til eksempelvis at tage kortvarige jobs, som kommissionen stiler efter, være synlige og konkrete for den ledige.

(fra Dagpengekommissionens rapport)

11. Flere vil få den højeste dagpengesats

I dag bliver dagpengesatsen udregnet efter, at den ledige skal have 90 pct. af sin gennemsnitlige lønindkomst i de seneste tre måneder. Dog er det et krav, at den ledige skal have været fuldtidsbeskæftiget i mindst to-tredjedele af tiden, og der er sat et maksimum på dagpengesatsen, hvilket betyder, at 80 pct. af dagpengemodtagerne i dag får den høejste sats.

Men kommissionen mener, at beregningen i dag skader incitamentet for tage en kortere ansættelse til lavere løn, fordi det kan få konsekvenser i form af en lavere dagpengesats - og foreslår derfor en ny måde at gøre det på. I stedet skal dagpengesatsen beregnes ud fra de tolv måneder inden for de sidste 24 måneder, hvor den ledige har haft højest indkomst.

Med det forslag vil andelen af dagpengemodtagere, der modtager det højeste niveau af dagpenge, stige til 92 pct. Det vil til gengæld koste 110 mio. kroner ekstra om året.