Klodser fra billige fantasier
stables som nybyg af LEGO.
»Beboelige« kulisser skyder op i periferien
og fortrænger din natur.
København,
dine øjne misbruger dig.
Du er ikke den du var;
mere og mere ligner du de andre
og du er blevet alt for dyr til mig.
Bog-, bordeaux- og antikbutik
drejer nøglen om
i mangel på mammon
til at opveje Sorte Stens pres.
Nu spirer kun souvenirer
mere poetisk end turisternes pilgrim
fra Strøget til Langelinie.
Men jeg betaler da gerne
for de åndeløse stunder
når en sen himmelild over Bryggen
væves om til kashmir i mørket:
Din bløde og blændende nat
hvor vi mødes til uendelig udveksling
og en skinnende frihed
afgiver sin duft af skarpe bobler
der forvandler Søernes sorte svaner
til gadernes prinsesser.
Endnu smuk i dine stræder
trods klister fra fortovets nikotingrav –
nattejagten på en flig af sindsro
mellem snask og snus –
utilregnelige skygger ad Istedgade
danser sig løse fra sine ejere
mens ungdom på guld
sipper selfie-cocktail på Turèlls
og Dan Turèll vender sig i graven.
København,
jeg vil vende hver en krone
for igen at synge morgenen ind
fra spiret af Vor Frelser
med Sundets vind i ansigt
og udsigt til dagens ubrugte stråler
før de farvelægger din skyline på ny.
Orange kraner i horisonten røber;
du er ikke den du var
selvom duer stadig slås
om krummer på Rådhuspladsen
som de studerende
slås om værelser i forstæderne.
Et tidligt Wolt-bud drøner over broen
bærende på en hemmelighed;
en erkendelse kun forbeholdt dig.
København,
tusind menneskeheder kommer til dig
så længe gaven bag næste hjørne
bliver ved med at give.
Emil Salzer er forfatter og digter
